Lad os kigge nærmere på, hvor mange uger der er på et år. Det korte svar er: der er 52 uger på et år. Det er dog ikke helt sandt, for hvis vi går helt ned i detaljerne, finder man ud af, at der rent faktisk er 52,177457 uger på et år.
Grunden til, at der ikke lige nøjagtigt er 52 uger, er, fordi jordens cyklus aldrig vil være helt “perfekt”. Selvom man siger, at det tager jorden præcis et år at dreje én gang rundt om solen, så er dette faktisk ikke helt korrekt. Det tager nemlig lidt længere tid end de 365 dage, man normalt siger, et år er. Mere præcist 0,177457 uge mere. Dette tal vil med tiden blive større, og man har derfor fundet en måde, hvorpå man kan have et nogenlunde stabilt kalenderår og de samme årstider, på de samme måneder, hvert år: nemlig med skudåret. Skudåret, som vi oplever hvert 4. år, er en måde at kompensere for det ekstra tid, der over årene vil akkumulere sig til en ekstra uge hvert 6. år.
En ekstra uge hvert 6. år?
Ja - det lyder måske lidt underligt, men skudåret er en måde, hvorpå man regulerer årets længde, i forhold til den ekstra lille brøkdel, det tager for Jorden at dreje rundt om solen. Hvert 4. år lægger man en ekstra dag ind i slutningen af februar, men det går dog alligevel ikke helt op, for der vil være nogle år hvor man kan finde uge 53 i kalenderen. Det sker ca. hvert 6. år og skyldes, at året altid starter på forskellige ugedage, derfor er det vedtaget, at den første uge på et år skal have mindst 4 dage. Hvis den første uge efter nytårsaften d. 31/12 indeholder færre dage end 4, så vil de 4 dage faktisk høre med til den foregående uge i det foregående år. Lad os sige, at uge 1 starter på en torsdag, så vil det betyde at der bliver 53 uger det pågældende år. Den ekstra uge kan også skyldes, at det er skudår.
Det er svært at finde noget her i verden, der er helt perfekt. Kalendersystemet vil også altid indeholde uregelmæssigheder pga., universets cyklus ikke passer helt til menneskets beregninger. Udover at det tager 52,177457 uger for Jorden at komme rundt om solen, så tager det faktisk også lidt kortere tid end de 24 timer, vi bruger som et døgn, for jorden at dreje rundt om sig selv. Disse to faktorer gør tilsammen, at vi oplever uregelmæssigheder og undvigelser i vores kalendersystem.
Hvorfor bruger vi uger, dage og år?
Vores kalendersystem, som vi kender det idag, med 12 måneder på et år og 7 dage på en uge, stammer formentlig fra Romerriget, hvor Julius Cæsar indførte det i år 45 f.Kr. Det er dog uklart præcist, hvordan og hvornår det kom til Norden, men nogle mener, at der i perioden 2-400 år e.Kr. var tæt kontakt mellem Romerriget og Norden, hvilket kunne have medført, at man lånte rigets kalender. Ugen med 7 dage var ikke en del af den oprindelige kalender, det blev bl.a. ført til Rom af jøderne, hvor ideen udspringer fra Det Gamle Testamente. Heri står der, at Gud skabte Jorden på 6 dage og hvilede på den sidste, og 7. dag. Denne idé blev så senere inkorporeret i kristendommen, og da kristendommen efter noget tid blev den dominerende religion i Romerriget, blev syv-dages-ugen også indført.
Syv-dages-ugen blev også brugt i det gamle Mesopotamien, hvor de syv himmellegemer, man mente kredsede rundt om Jorden, havde en dag hver. De syv himmellegemer var solen, månen, jupiter, merkur, mars, venus og saturn. Mesopotamien brugte også 12-måneders-året, som i deres optik knyttede sig til et 60-tals system, som kendetegnede babylonsk matematik. F.eks. stammer 60 minutter på en time herfra, også 360 grader i en cirkel.
Ugedagenes navne
I romerriget opkaldte man også ugedagene ved navn, ligesom man navngav månederne. Romerne opkaldte således dagene efter solen og månen og de 5 andre planter, som også var navne på romerske guder: mars, merkur, jupiter, venus og saturn. Den første dag på ugen, mandag, er månens dag - og den sidste dag i ugen, søndag, er solens dag. Tidligere var det søndag, der var ugens første dag, og lørdag den sidste. I Norden er det også solen og månen, der ligger navne til søndag og mandag. Resten af ugedagene fik oversat deres navne fra Latin til fire nordiske guder med lighedstræk fra de romerske.
Disse navne blev:
- Mars blev til Tyr - Tirsdag
- Merkur blev til Odin - Onsdag
- Jupiter blev til Thor - Torsdag
- Venus blev til Frrigg - Fredag
Lørdag blev ikke en del af dette system, men blev istedet navngivet ‘laugardagr’, som betyder ‘det varme vands dag’ eller ‘vaskedag’.
FAQ om uger på et år
Hvor mange uger er der på et år?
Man siger der er 52 uger på et år, men det korrekte svar er 52,177457. Hver 6. år oplever vi også at have uge 53, fordi der hvert år bliver tilføjet 0,177457 uge, og efter 6 år vil dette være en hel uge ekstra i kalenderen.
Hvorfor er der 7 dage på en uge? De 7 dage, der er på en uge, stammer helt tilbage fra Romerrigets tid, hvor man på baggrund af skabelsesberetningen indførte syv-dages-ugen. I kristendommen (og jødedommen) tror man på, at Gud skabte verden på 6 dage og hvilede sig på den 7. dag. Det var altså med udbredelsen af religion, at man indførte syv-dages-ugen.
Hvem har bestemt hvad dagene skulle hedde?
Det er svært at svare på, hvem præcist der besluttede at navngive dagene, men vi ved at Romerne havde en finger med i spillet. Navnene på ugens dage; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, er nemlig oversættelser af Romerske guders navne, til navne på guder fra Nordisk mytologi.
Hvorfor har ugerne et nummer?
Når du kigger i en kalender eller hører folk snakke om ‘ugenumre’, så er det fordi man starter kalenderåret med uge 1. Nytåret markerer, at vi starter et nyt år, og dermed også starter forfra med at tælle uger. Den sidste uge af et år vil derfor hedde uge 52 (eller 53 hver 6. år).