En komplet guide til måneder og årstider på tysk.

Af Mette Carøe Jensen 13-05-2023
En komplet guide til måneder og årstider på tysk.

Umiddelbart tænker du nok, at måneder og årstider på tysk minder ret meget om månederne og årstiderne på dansk - og det ville du have ret i. For selvom der findes et utal af forskellige kalendere rundt om i verden, der tager udgangspunkt i forskellige faktorer, så benytter Tyskland, Danmark, og langt de fleste vestlige lande sig af den gregorianske kalender. Den gregorianske kalender er det tætteste vi kommer på en “verdens kalender”. Selv lande, der benytter sig af andre kalendere, er bekendt med den gregorianske, på grund af verdenshandlen. 

Et gregoriansk kalenderår har oftest 365 dage, fordelt ud på 12 måneder, der er yderligere inddelt i 4 årstider. Det koncept kender du med garanti allerede fra kalenderåret på dansk, og i det her indlæg skal vi så fokusere på at oversætte den viden til tysk.

Lad os komme i gang.


Det bør du vide om månederne og årstiderne på tysk

Som nævnt hedder “verdens kalenderen” den gregorianske kalender, og den tager udgangspunkt i, hvor lang tid det tager jorden at dreje én omgang om solen. 

Ydermere kan man inddele disse 12 måneder i én af fire årstider - Årstiderne er bestemt af klimaets skiften henover året, og kan, modsat kalenderen, altså differentiere alt efter hvor vi befinder os på kloden. 


Hvorfor er der 365 dage på et kalenderår?

Det tager, afrundet til nærmeste hele tal, 365 dage for jorden, at dreje én omgang om solen. Derfor er der 365 dage i langt størstedelen af vores kalenderår. 

Det fænomen kaldes  jordens kredsløb om solen på dansk - på tysk er hedder det ret forkortet Die Erdbahn. (Man kan også sige Erdumlaufbahn um die Sonne.


Hvorfor er der skudår, og hvad hedder skudår på tysk?

Det er dog ikke så simpelt, at man bare lige kan runde op og ned. For faktisk tager det jorden cirka 365 ¼ døgn, at dreje rundt om solen. Altså vil et kalenderår afrundet til 365 dage, have et kvart døgn i overskud. For, at det på sigt ikke har nogen effekt på vores kalender, er der indført et skudår hvert fjerde år, hvor kalenderåret altså i stedet har 366 dage.

Som sagt hedder det skudår på dansk - på tysk kalder de det Schaltjahr.


Hvorfor er der 12 måneder på et år?

Antallet af måneder er bestemt af månens cyklus. Ret forsimplet forklaret har man fundet ud af, at en sådan cyklus tager cirka 29 døgn.


Hvor kommer årstiderne fra?

Under jordens tur om solen, ændrer forskellige placeringer på kloden til solen sig - dette har den naturlige konsekvens, at vejret skifter, og det er det, vi kalder årstider. Universalt deler hele kloden de samme fire årstider - men vi oplever dem på forskellige tidspunkter.


Hvordan siger man måned på tysk?

Måned oversat til tysk hedder Monat, og i flertal, Monaten eller Monate.


Faste vendinger der, kan være nyttige at kende i den forbindelse kan f.eks være

  • i en måned / to måneder → für einen Monat / zwei Monate

  • om en måned / to måneder → in einem Monat / zwei Monaten

  • Næste måned → nächsten Monat

  • Sidste måned → letzte Monat


En liste over de 12 måneder på tysk.

Du kender med garanti allerede de 12 måneder på dansk, og mange af dem ligner sig selv til forveksling, oversat til tysk. 

Men, lad os lige for en god ordens skyld få en liste over dem alligevel.

  • Januar

  • Februar

  • März

  • April

  • Mai

  • Juni

  • Juli

  • August

  • September

  • Oktober

  • November

  • Dezember


Igen, de fleste ligner sig selv som vi kender dem på dansk. Det er dog super vigtigt at noterer især dem, der staves anderledes - det er nemlig ret altafgørende for deres udtale.


Skal man skrive måneder på tysk med stort?

Super kort svar - ja, det skal de. De tyske måneder skrives altid med stort. Bl.a. fordi, at månederne er inde under ordklassen substantiver, der på tysk altid skrives med stort, uanset hvor de skrives i en sætning. Se følgende eksempler;

  • Min mor har fødselsdag i marts → Der Geburtstag meiner Mutter ist im März

  • Hvor kan man rejse hen i december? → Wohin soll es im Dezember gehen?


Hvordan læses datoer på tysk?

Opskriften til, korrekt at skrive en dato på tysk er, som vi kender den fra dansk;

  • dag/måned/årstal

Altså er datoer skrevet udelukkende med tal læst og skrevet på samme måde på tysk og dansk.


Hvordan skrives en dato på tysk?

Hvis der bare skal gengives en dato, f.eks hvis nogen spørger om datoen i dag eller i morgen, bruger vi på dansk ordet >den<. Det tyske tilsvarende er “der”, som sættes foran de fleste datoer, på samme måde som vi kender det fra dansk. Eksempelvis;

  • I dag er det den 14. marts → Heute ist der 14. März

  • I morgen er det den 7. juli → Morgen ist der 7. Juli


Hvordan skrives en bestemt dato på tysk?

Skal du dog i stedet sige, at noget afholdes eller sker på en særlig dato, vil du bruge det tysk “am”, som egentlig er bedst oversat med det danske “på” - altså benyttes “am”, når noget holdes på en særlig dato. Eksempelvis;

  • Jeg holder fødselsdag den 4. december → Mein Geburtstag ist am 4. Dezember


De fire årstider på tysk.

Igen, først og fremmest hedder det på tysk >Jahreszeiten< eller >Saisons< - begge er ofte benyttet og har samme betydning, ligesom vi på dansk benytter >årstider< og >sæson< udskifteligt. 


En liste over de 4 årstider på tysk.

Årstiderne er ikke alle lige så let genkendelige som månederne var, så i denne liste vil den danske oversættelse være med.

  • Sommer → Sommer

  • Winter → Vinter

  • Frühling → Forår

  • Herbst → Efterår


Skal man skrive årstiderne på tysk med stort?

Ja - det skal de i hvert fald, uanset hvor i sætningen de skrives, af præcis samme årsag som månederne. Årstiderne falder også ind under ordklassen substantiver, og de skal altid skrives med stort i det tyske sprog. Se følgende eksempler;

  • Jeg skal på skiferie til vinter → Ich werde diesen Winter in den Skiurlaub fahren 

  • Blomsterne springer ud når det er forår → Im Frühling blühen die Blumen

Mød forfatteren:

Billede af

Mette arbejder som skribent samt underviser hos GoTutor. Mette er ansat hos GoTutor grundet hendes egen interesse for sprog og samfund, samt hendes ønske om at hjælpe unge mennesker med at finde deres selvtillid og lyst til læring.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Dativ på tysk - få det fulde overblik over denne kasus
Dativ på tysk - få det fulde overblik over denne kasus

På tysk er dativ en kasus og fokus i dette indlæg er dativ på tysk. Nøgleordet for dativ er sætninge...

Mette Carøe Jensen 12-02-2023
Navneord på tysk - alt, du bør være opmærksom på, med de tyske navneord.
Navneord på tysk - alt, du bør være opmærksom på, med de tyske navneord.

Navneordene på tysk, såvel som på alle andre sprog, er måske den bredeste ordklasse vi har. I dansku...

Mette Carøe Jensen 22-05-2023
Personlige pronominer på tysk - en fokuseret guide.
Personlige pronominer på tysk - en fokuseret guide.

De personlige pronominer på tysk er de pronominer, der agerer stedfortræder for navneord og egennavn...

Mette Carøe Jensen 21-05-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90