Årets 12 måneder udgør det kalenderår vi følger i Danmark. I alt er der 365 dage på et år, og 52 uger. Men hvor har månederne fået deres navn fra, og hvordan forkorter man dem? Læs med og få svarene her.
Fakta om måneder
- Der er i alt tolv måneder på et år, fire uger på en måned, og syv dage på en uge.
- Årets første måned er januar, og den sidste og 12. er december.
- Grunden til, at det kaldes ‘måned’, er, fordi det tager månen én måned at bevæge sig én gang rundt om jorden. Det stammer fra dengang, mennesket stod og kiggede op på himlen for at beregne tidens gang. Man kiggede dengang efter fuldmånen, som kommer omtrent 1 gang om måneden.
- Normalt har vi 30 eller 31 dage på en måned, men i februar har vi kun 28.
- Hver 4. år er det skudår, og der får februar tilføjet en ekstra dag, så der i alt er 29 dage.
Stavning af måned og forkortelse af måned på dansk
Måned skrives ikke med stort bogstav, med mindre det er det første ord, efter et punktum. I hovedreglen gælder det, at alle ord skrives med lille bogstav, med mindre det f.eks. er et egennavn.
Man forkorter ordet måned ved at udelade vokalerne å og e: mnd. og i flertal mndr.
De 12 måneder i rækkefølge og deres forkortelser
De 12 måneder, i rækkefølge, forkortes således:
- Januar: Jan.
- Februar: Feb.
- Marts: Mar.
- April: Apr.
- Maj: Maj
- Juni: Jun.
- Juli: Jul.
- August: Aug.
- September: Sep.
- Oktober: Okt.
- November: Nov.
- December: Dec.
De 12 måneder opdelt på antal dage og antal uger
Hvor mange dage og uger er der på en måned? Det afhænger af hvilken måned vi kigger på. Lad os bruge kalenderåret for 2023:
Januar:
- 31 dage
- 4,2 uger
Februar:
- 28 dage
- 4 uger
Marts
- 31 dage
- 4,2 uger
April
- 30 dage
- 4,1 uger
Maj
- 31 dage
- 4,2 uger
Juni
- 30 dage
- 4,1 uger
Juli
- 31 dage
- 4,2 uger
August
- 31 dage
- 4,2 uger
September
- 30 dage
- 4,1 uger
Oktober
- 31 dage
- 4,2 uger
November
- 30 dage
- 4,2 uger
December
- 31 dage
- 4,2 uge
Årstiderne: sommer- og vintertid
De 12 måneder, der er på et år, kan også inddeles i årstider, hvor hver årstid varer ca. 3 måneder. Vinteren kan dog godt føles længere, bl.a. fordi vi stiller urene efter sommertid og vintertid. I 2023 falder sommertiden natten mellem d. 25 og 26 marts, her stiller vi urene en time frem, og natten mellem d. 28 og 29. oktober stiller vi urene en time tilbage.
I dag stiller de fleste ure sig automatisk, men før i tiden havde man huskereglen, at når det er sommertid, stiller man havemøblerne frem, og når det er vintertid, stiller vi dem tilbage. Så glemte man aldrig, hvordan det fungerede. Sommer- og vintertid blev indført i 1980’erne pga. oliekrisen i 1973, fordi man ønskede at spare på ressourcerne. Den ekstra time med lys, det gav om sommeren, gjorde, at man sparerde på energien.
- Sommermånederne er juni, juli, august.
- Efterårsmånederne er september, oktober, november.
- Vintermånederne er december, januar, februar.
- Forårsmånederne er marts, april, maj.
Vi oplever dog ikke ofte, at foråret allerede starter i marts i Danmark. Vi oplever også tit sne i april og meget svingende temperaturer i denne periode. D. 4 april, 1922 blev der målt helt ned til minus 19 grader i Danmark, og d. 27 april 1993 målte man 28,6 grader. Det er kæmpe forskel!
Hvor har månederne deres navn fra?
Navnene på månederne stammer fra Romerriget, hvor man opkaldte dem efter guderne i den romerske mytologi. Men fordi der i den romerske kalender kun var 10 måneder, og årets første måned var marts, har de sidste måneder af året “forkerte” tal ift. vores nuværende kalenderår.
Januar. Denne kolde, mørke måned er opkaldt efter guden Janus, som havde et hoved med to ansigter. Med dem kunne han se tilbage på året der gik, og frem mod det nye.
Februar har sjovt nok sit navn fra ordet “februar”, som betyder renselse. I denne måned afholdte romerne en stor, religiøs renselsesfest.
Marts måned er opkaldt efter Mars, som var krigsgud og far til Roms grundlægger, Romulus.
April kan muligvis være opkaldt efter ordet “aprire”, som betyder at åbne. Andre vil mene, at det stammer fra navnet på månedens skytsgud, frugtbarheden og kærlighedens gudinde, Aphrodite.
Maj måned er opkaldt efter jordgudinden Maia, der sammen med Zeus fik sønnen Hermes. Maia var oprindeligt gudinde for plantevækst og jord, men er senere blevet omtalt som en nymfe.
Juni er opkaldt efter gudernes dronning, gudinden Juno. I romersk mytologi havde hun den højeste rang, fordi hun var gift med den højeste af guderne, Jupiter.
Juli fik først sit navn i år 46 f.kr., hvor den blev opkaldt efter Julius Cæsar. Før det kaldte man måneden quinctilis, som betød den femte måned.
August er opkaldt efter kejseren Augustus, men før den fik dette navn, kaldte man måneden sextilis, den sjette måned.
September betyder “den syvende måned” og er en af de måneder, der har et “forkert” tal, når man kigger på vores nutidige kalenderår.
Oktober betyder “den ottende måned”.
November betyder “den niende måned”.
December er den sidste af månederne med “forkerte” tal og betyder “den tiende måned.”
Tid og religion
I den kristne del af verden siger man at vores tidsregning hænger sammen med Jesus fødsel. Man bruger ofte udtrykket ‘før kristi fødsel’ eller ‘efter kristi fødsel’ for at vide, hvor i historien vi befinder os. Derfor kan mennesker på hele jorden forholde sig til, hvad det vil sige, når man f.eks. siger, at vi er i år 2023 efter kristi fødsel.
Det var dog ikke lige præcis den dag, Jesus blev født, at man startede med at bruge det som global tidsregning. Det var nemlig først i middelalderen nærmere bestemt år 525 e.Kr. (efter Kristi fødsel), at munken Dyonysius fandt på at bruge Jesus fødsel til at datere efter. Han læste de gamle overleveringer og regnede så baglæns og fandt derved frem til det år, han mente, at Jesus var blevet født. Det var den første metode for tidsregning, som siden er gået hen og blevet global. Tidligere havde man brugt romernes system, hvor årstallet for grundlæggelsen af Rom var referencepunktet. Rom blev grundlagt i år 753 f.Kr. (før Kristi fødsel) og var formentlig blot én blandt mange måder at foretage tidsberegning på.
Tid og Islam
Den islamiske kalender følger månens gang, og fuldmånen markerer derfor begyndelsen på en ny måned. Denne metode er faktisk ret logisk bruge, da det også var den måde, man plejede at bruge til at regne tiden ud på. Man kiggede op på fuldmånen og kunne derved beregne tidens gang. Det tager som nævnt tidligere månen en måned at komme én gang rundt om jorden, så derfor er det en ret logisk metode at bruge. Det karambolerer dog lidt med den globale tidsregning, da der kun er 354 dage på et år ifølge den muslimske kalender.
Tid og jødedommen
Jøderne bruger også deres eget system for tidsregning, ligesom muslimer og kristne. I denne religion bruger man det, som man mener, er året for verdens skabelse. I den jødiske kalender skete dette for 5.771 år siden, og de er på den måde foran i tid. Jødernes tidsregning er formentlig ikke indført lige efter verdens skabelse, det er nok sket, ligesom det er tilfældet i kristendommen, altså en del år, efter man reelt set begynder tidsregningen.