Tilknytningsstile - hvilken rolle spiller de i relationsopbygning?

Vil du gerne lære mere om dit barns tilknytningsmønstre og hvordan du kan spille en rolle i deres tilknytning, så læs med her. Studier viser børns tilknytningsmønstre hænger sammen med forældres tilknytningsstile. forældre med tryg selvstændig skaber børn med høj evne til mentalisering fordi der generelt ved voksnes tilknytning på denne måde, er plads til at rumme et barn med alle deres emotioner - dette er et typisk mønster. Hvis du har læst vores opslag om mentalisering, ser du måske også at der er sammenhæng mellem tilknytning og mentalisering. Mentalisering omhandler dét at have andres sind på sinde, når vi interagerer med dem.

Vi tilpasser vores ageren til andres følelsestilstande i interaktion. Det er dog ikke en præmis, at selvstændig tilknytning leder til evnen til mentalisering, dog kan vi ofte se, at dette forekommer. Vi kan dog også se på mentaliseringsevne gennem forældres måder at møde og interagere med barnet på .

Hos GoTutor ved vi hvor stor en rolle børns tilknytning har på både deres trivsel, men også deres indlæring. Derfor vægter vi relationsopbygning tungt. Hos GoTutor tilbyder vi 1-1 lektiehjælp i dansk såvel som engelsk, matematik og meget mere. Ved at lægge vægt på nære relationer og trygge omgivelser, tror vi på at det fordrer dit barn til at være nysgerrig og motiveret for at lære. 

Tilknytning forklaret

Tilknytning er både noget vi ser i voksne og i børn. Vi kan ydermere se at der ofte forekommer sammenhæng mellem forældres tilknytningsstil og børns tilknytningsmønstre. Tilknytningsstil er dét, vi ser i voksne og tilknytningsmønstre refererer til børn. Vi vil senere kigge dybere på de forskellige stile og mønstre. Vi kan dog sige at tilknytningsstil hos voksne groft set beskriver mønstre i tænkning og den adfærd man udviser i relationer. Hos børn vises tilknytningsmønstre gennem udviklingen af følelsesmæssige bånd og tilhørende adfærd mod omsorgspersoner. 

Hvorfor skal jeg kende til tilknytningsteori?

I forlængelse af ovenstående kan det altså være en fordel at kende til teorien bag tilknytning, både i forhold til at forstå sig selv som forælder og forstå sit barn. Vi kan opsætte nogle punkter over hvorfor tilknytningsteori er relevant i forælder-barn relationer:

• Forståelse af barnets udvikling - indsigt i, hvordan tidlige relationer og tilknytningsmønstre former barnets psykologiske udvikling og relationer.
  
  

• Relationel sundhed - gennem tilknytningsteori kan vi forstå hvordan sund tilknytning bidrage til stærke og stabile relationer. 
  
  

• Forældre-barn-forhold - vejledning til, hvordan man kan opbygge trygge og sunde tilknytningsbånd med sit barn.
   
  

• Selvindsigt og udvikling - ved at undersøge ens egne tilknytningsmønstre kan man opdage mønstre og strategier, der påvirker ens relationer og trivsel.
   
  

Generelt er tilknytningsteorien værdifuld, da den bidrager til vores forståelse af menneskelig udvikling, relationer og trivsel. Den kan hjælpe os med at skabe sundere forbindelser, styrke vores evne til empati og nærvær for vores børn. 

Hvad er tilknytningsmønstre?

Tilknytningsmønstre refererer til de måder mennesker opbygger følelsesmæssige bånd og forbindelser til andre mennesker og omsorgspersoner. Ofte lægges basen for tilknytning allerede i den tidlige barndom. Tilknytningsmønstre kan ses som et resultat af den tidlige interaktion mellem et barn og dets primære omsorgspersoner, normalt moderen eller en anden nærtstående person. Disse mønstre kan påvirke individets opfattelse af sig selv, andre mennesker og forhold generelt. Det er vigtigt at bemærke, at tilknytningsmønstre ikke er konstante, de kan altså ændres over tid, og kan også ændres i forbindelse med nye erfaringer og skift af nære relationer eller omsorgspersoner. Vi skelner mellem 4 tilknytningsmønstre hos børn. I næste afsnit vil vi gennemgå hvordan disse tilknytningsmønstre kan vise sig.

Hvilke tilknytningsmønstre findes der?

• Sikker tilknytning
  Børn med sikker tilknytning føler sig trygge og komfortable ved tilstedeværelsen af deres omsorgspersoner. Et tegn på sikker tilknytning kan ofte være at barnet er nysgerrig på omverdenen og udviser et behov for at udforske verden omkring dem individuelt men vender tilbage til deres omsorgsperson når de er færdige med at udforske.
  
  

• Usikker undvigende tilknytning
  Børn med usikker undvigende tilknytning viser ofte en mangel på interesse eller afstandstagende adfærd over for deres omsorgspersoner. De kan virke uafhængige og undgå følelsesmæssig intimitet med andre mennesker.
  
  

• Usikker ambivalent tilknytning
  Børn med usikker ambivalent tilknytning udviser generelt en stor afhængighed af deres omsorgspersoner samt store bekymringer for at blive forladt. Det kan eksempelvis vise sig i utrøstelig gråd, hvis omsorgspersonen er ude af syne.
  
  

• Desorganiseret tilknytning
  Børn med desorganiseret tilknytning viser ofte skiftende og  modstridende adfærdsmønstre. De kan udvise frygt, forvirring og mistro i relation til deres omsorgspersoner Desorganiserede børn har ofte også svært ved at regulere deres følelser.

Hvad er tilknytningsstil?

Tilknytningsstil er det vi bruger når vi taler om tilknytning hos voksne. Ofte kan vi basere tilknytningsstilen på de mønstre, vi har set i børn, der følger én ind i voksenlivet.  Tilknytningsstil beskriver mere specifikt de karakteristiske adfærdsmønstre, forventninger og strategier, som en person udvikler som reaktion på tilknytningserfaringer. Tilknytningsstile kan påvirke, hvordan vi opfatter os selv, vores partnere og vores relationer. De kan have indflydelse på vores evne til at danne sunde relationer i voksenlivet. Ifølge teorien om tilknytning er der fire primære tilknytningsstile, ligesom vi ser det med mønstrene i børn. Tilknytningsstilene vil vi gennemgå i næste afsnit.

Hvilke tilknytningsstile findes der?

• Sikker tilknytning
  Voksne med sikker tilknytningsstil vil ofte udvise tillid til både selv og andre. De vil generelt set også være komfortable med intimitet og med at udtrykke behov såsom støtte og nærhed. Voksne med sikker tilknytning vil også søge trøst og støtte i deres relationer og føle sig komfortable med at give støtte og trøst tilbage. Ved sikker tilknytning vil der generelt findes en god balance mellem uafhængighed og afhængighed af nære relationer. 
  
  

• Undvigende tilknytning
  Voksne med en undvigende tilknytningsstil har ofte en tendens til at være afstandstagende og undgå følelsesmæssig intimitet. De kan udvise stor utryghed ved at være afhængige af andre og have en tendens til at undertrykke følelser og behov. Denne tilknytning kan også relateres til et stort ønske om uafhængighed og mistro til andre mennesker.
  
  

• Ambivalent tilknytning
  Voksne med en ambivalent tilknytningsstil har en tendens til at være meget afhængige af andre og har en stærk frygt for afvisning. De er bekymrede for at blive forladt og kan udvise en kombination af behov for nærhed, men også behov for isolation. De kan opleve ekstreme humørsvingninger og er ofte usikre på deres partneres følelser og intentioner.
  
  

• Desorganiseret tilknytning
  Personer med en desorganiseret tilknytningsstil oplever ofte skiftende adfærd og modstridende følelser i deres relationer. De kan have svært ved at opretholde stabile forbindelser og har ofte problemer med selvregulering og følelsesmæssig kontrol. 

Udvikling af teorien 

John Bowlby var en britisk psykolog og psykoanalytiker.  Han er kendt som grundlæggeren af tilknytningsteorien. Bowlby var særlig interesseret i at forstå, hvordan tidlige tilknytningsmønstre mellem børn og deres omsorgspersoner senere kan påvirke voksenlivets relationer. Ifølge Bowlby er tilknytning en medfødt og biologisk process der spiller en afgørende rolle i barnets trivsel. I videreudvikling af Bowlbys udviklingsteori finder vi Mary Main. Hun er en amerikansk psykolog der med baggrund i Bowlbys teori har arbejdet med tilknytningsstile. Main identificerede og beskrev tilknytningsstil ud fra hendes observationer og analyse af interviewdata. Hendes arbejde har været afgørende for forståelsen af tilknytning i voksenlivet og har haft stor indflydelse på det kliniske felt og terapeutisk praksis.

Hvordan kan jeg gøre mit barn trygt tilknyttet?

Som forælder kan du altid hjælpe dit barn på vej til en sikker og tryg tilknytning, dog kan du ikke altid gøre det perfekt. Alle laver fejl, dog er det vigtigt at være bevidst om betydningen af tryg tilknytning og ved bedst mulig evne give dit barn kærlighed og tryghed. Nogle af de punkter der kan have afgørende betydning for dit barns tilknytning er de følgende:

• Opmærksomhed mod behov
  Vær opmærksom på dit barns behov for kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Det er vigtigt at respondere og være tilgængelig når dit barn søger nærhed og opmærksomhed.
   

• Svar på dit barns signaler
  Vær opmærksom på dit barns signaler og forsøg at forstå og reagere på dem. Det kan omfatte ansigtsudtryk, gråd, bevægelser og gestikulation. Ved at svare på dit barns signaler viser du, at du er opmærksom på deres behov.
  

• Følelsesmæssig tilgængelighed 
  Udtryk dine følelser på en sund og konstruktiv måde over for dit barn. Vær opmærksom på dit barns følelser og reager på dem med empati og forståelse. Hjælp dit barn med at identificere og håndtere deres følelser.