Skilsmisse - En guide til, hvordan du imødekommer dit barns behov i skilsmissen

Du står midt i en skilsmisse, og der er ingen tvivl om, at det ikke er let. Der er typisk tungtvejende grunde til, at man som forældre må gå hvert til sit, men det er ofte svært for børn at forstå.

For at imødekomme dit barns behov i en skilsmisse, må du først og fremmest forstå, hvordan dit barn oplever det. Du må forstå barnets reaktioner, for på den måde at kunne give den bedste støtte. 

Hvordan påvirkes børn af en skilsmisse?

Børn kan påvirkes på forskellige måder af en skilsmisse, da det er en betydelig ændring i deres livssituation og rutiner. Disse påvirkninger kan variere afhængigt af flere faktorer, eksempelvis:

• Alder
  

• Personlighed
  

• Følelsesmæssig modenhed
  

• Familiestruktur (herunder forholdet til forældrene)
  

• Skilsmissens omstændigheder
  

• Andres reaktioner på skilsmissen
  

• Tidligere erfaringer med kriser
  

• Måden skilsmissen håndteres på. 
  
  

Det er derfor vigtigt, at du tænker over, hvordan du håndterer situationen overfor dit barn. Mange børn vil være triste over, at mor og far ikke længere skal være sammen, og mange børn ønsker at deres forældre bliver genforenet. Dette kan resultere i dårlig trivsel hos barnet.

Det er ikke alle børn, der udelukkende bliver triste under en skilsmisse. For nogle børn kan det være en lettelse at slippe for at overhøre skænderier og konflikter i hjemmet. Det er dog som oftest hårdt for et barn, at familien går i opløsning.

Vi har derfor beskrevet nogle måder, hvorpå børn oftest påvirkes af en skilsmisse, og hvordan reaktionerne kan se ud:

• Følelsesmæssige reaktioner:
  Børn kan opleve en lang række følelser som sorg, vrede, forvirring, skyld, angst og frustration. De kan føle sig i klemme mellem forældrene, eller føle at det er deres skyld, at forældrene ikke kan være sammen længere.
  
  

• Tab af stabilitet:
  Skilsmissen kan resultere i en følelse af tab af stabilitet og tryghed. Ændringer i bopæl, skole og daglige rutiner kan bidrage til en følelse af usikkerhed og forvirring.
  
  

• Problemer i skolen:
  Nogle børn kan opleve fald i deres akademiske præstationer og koncentrationsevne. De kan have svært ved at håndtere skolearbejdet, når de er bekymrede eller distraheret af skilsmissen.
  
  

• Adfærdsændringer:
  Børn kan udvise adfærdsændringer som aggression, isolation, tristhed eller hyperaktivitet. Nogle børn forsøger at tilpasse sig skilsmissen ved at udvise uønsket adfærd. Hvis dit barn reagerer med vrede eller trodsighed, er det vigtigt at du tænker over, at det har brug for dit nærvær.
  
  I sådanne situationer er det afgørende, at du ikke spejler barnets adfærd eller skælder for meget ud, prøv i stedet at give omsorg og nærvær. Der er altid en grund til negative adfærdsændringer.
  
  

• Bekymring for fremtiden:
  Børn kan være bekymrede for, hvordan deres liv vil se ud i fremtiden. De kan have spørgsmål om, hvor de vil bo, hvordan ferier vil blive tilbragt, hvordan højtiderne skal udspille sig, og hvordan deres forhold til begge forældre vil udvikle sig.
  
  

• Skyldfølelse:
  Børn kan ofte føle, at skilsmissen er deres egen skyld. Dit barn kan derfor komme til at tro, at det har gjort noget forkert, for at forårsage bruddet, selvom det ikke er tilfældet.
  
  

• Overansvar:
  Barnet kan, for at skabe harmoni eller undgå flere konflikter, komme til at påtage sig for mange opgaver og ansvar i hjemmet. Dette kan resultere i, at barnet tilsidesætter dets eget behov, hvilket ikke er sundt.
  
  Overansvaret kan også komme til udtryk følelsesmæssigt. Barnet kan komme til at tage ansvaret for at være mor eller fars fortrolige støtte, eller den der trøster, hvilket ikke er holdbart hvis barnet ikke er modent nok til det.
  
  

• Opdeling af loyalitet:
  Børn kan føle sig tvunget til at vælge side mellem forældrene, hvilket kan skabe konflikt i deres følelsesmæssige verden og deres forhold til begge forældre.
  
  

• Forandringer i relationer:
  Forholdet til begge forældre, søskende og andre familiemedlemmer kan ændre sig som følge af skilsmissen. Nogle børn kan også udvikle et tættere bånd til en forælder eller søskende, som en måde at håndtere forandringerne på.
  
  

• Ændring i barnets leg:
  Nogle børn bearbejder svære følelser gennem leg, dette kan eksempelvis komme til udtryk gennem mere voldsomme lege. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til, om barnet udviser mere aggressivitet end sædvanligt gennem lege.
  
  

• Social isolation i skolen:
  Børn kan føle sig anderledes end deres jævnaldrende og trække sig tilbage fra sociale aktiviteter på grund af usikkerhed og frustration. Dette kan påvirke barnets forhold til skolekammeraterne, hvilket kan resultere i ensomhed.
  
  

Husk, at hvis dit barn ikke viser følelser eller reaktioner efter skilsmissen, kan det i nogle tilfælde være, at barnet har ekstra behov for hjælp til at udtrykke dets følelser og tanker. Hvis barnet desuden har andre udfordringer, som eksempelvis ADHD eller autisme, vil udfordringerne oftest komme mere til udtryk under en skilsmisse.  

Hvordan fortæller man sine børn om skilsmisse?

At fortælle sine børn om en kommende skilsmisse er en sårbar opgave, der kræver planlægning og følsomhed. Her er nogle råd, der kan hjælpe dig med at håndtere denne samtale på en så støttende måde som muligt:

• Forberedelse:
  Tag tid til at tænke over, hvordan du vil håndtere samtalen, og hvad du vil sige. Diskuter det også med den anden forælder, hvis det er muligt, for at sikre, at I er på samme side med hensyn til budskabet.
  
  

• Vælg det rette tidspunkt og sted:
  Sørg for at vælge et roligt og privat sted, hvor I kan tale uden afbrydelser eller forstyrrelser. Vælg også et tidspunkt, hvor I ikke har andre ting at tage jer til, der kan stresse jer eller afbryde samtalen.
  
  

• Vær ærlig:
  Vær ærlig om situationen, men husk at formidle informationen på en måde, der er passende for dit barns alder og modenhed. Sørg for at forsikre barnet om, at beslutningen om skilsmisse ikke er barnets skyld, og ikke ændrer din kærlighed til dem.
  
  Du kan med fordel lade barnet tegne dets tanker, for derefter at snakke med barnet om tegningerne. Tegninger kan være et godt redskab til at få et indblik i, hvad der foregår i barnets indre liv. Forsøg at besvare dit barns spørgsmål ærligt og roligt.
  
  

• Brug enkelt og forståelig sprog:
  Brug sprog, som dit barn kan forstå. Undgå detaljer, der kan forvirre barnet. Hold budskabet klart og enkelt.
  
  

• Vær enige om budskabet:
  Hvis det er muligt, skal begge forældre være til stede under samtalen, for at give barnet en følelse af, at forældrene er enige. Dette viser, at I stadig arbejder sammen som forældre, selvom I ikke længere er sammen som par.
  
  

• Fokusér på barnets behov:
  Fortæl barnet, hvordan I som forældre vil støtte det gennem denne proces. Vis, at I stadig er barnets primære støtte, og at I vil være tilgængelige for dem.
  
  

• Vær følsom:
  Forstå, at dit barn kan have stærke følelsesmæssige reaktioner. Vær empatisk, og lad dem vide, at alle følelser er okay.
  
  

• Undgå at placere skyld:
  Undgå at beskylde hinanden for skilsmissen under samtalen. Dette er ikke det rigtige tidspunkt at diskutere årsagerne, da det kan forvirre barnet, og give det en følelse af at skulle vælge side.
  
  

• Tilbyd støtte:
  Lad barnet vide, at I er der for det, uanset hvad det har brug for. Det er også en god idé at forklare i detaljer, hvordan tid med begge forældre vil blive håndteret.
  
  

• Fortæl skolens personale:
  Det er en god idé, at informere personalet på barnets skole om skilsmissen. Dette kan hjælpe skolens ansatte med at yde ekstra støtte for barnet i denne periode. Det kan også hjælpe personalet med at forstå barnet bedre, hvis der skulle være ændringer i barnets adfærd i skoletiden. 

Hvordan støtter jeg mit barn, efter jeg har fortalt om skilsmisse?

At støtte dit barn gennem en skilsmisse kan være en følsom og udfordrende opgave. Her er nogle gode råd til, hvordan du bedst kan støtte dit barn igennem skilsmissen:

• Vedvarende åben kommunikation:
  Det er vigtigt at opretholde åben kommunikation med dit barn. Lad barnet vide, at det altid kan tale med dig om følelser, tanker og bekymringer. Lad også barnet vide, at dets følelser er okay, uanset hvad barnet måtte føle, om det er vrede, tristhed eller frygt.
  
  Det er desuden vigtigt, at I fortsætter med at være i dialog om skilsmissen en gang imellem. Hertil skal du vælge tidspunkter, hvor du selv er mest muligt i balance, og spørge ind til, om der er opstået nye spørgsmål hos barnet.
  
  

• Oprethold rutiner:
  Forsøg at opretholde stabilitet ved at etablere og vedligeholde rutiner, både i dit eget liv og i dit barns liv. Dette kan bidrage til at give barnet en følelse af forudsigelighed og tryghed.
  
  

• Samarbejd med den anden forælder, og undgå at bruge barnet som budbringer:
  Hvis det er muligt, så prøv at opretholde et positivt samarbejde med den anden forælder. Dette vil hjælpe med at skabe en mere stabil og støttende atmosfære for dit barn. Sørg for at kommunikere direkte med den anden forælder, hvis det er besværligt for jer at tale direkte sammen, så tag kommunikationen på skrift.
  
  Det kan påvirke et barn negativt, at skulle være den, der har ansvaret for at give beskeder videre mellem to forældre.
  
  

• Pas på dig selv:
  Det er let at glemme sine egne behov midt i en skilsmisse. Sørg for at tage vare på dig selv også, både fysisk og følelsesmæssigt, da dit eget mentale helbred også påvirker dit barn. Jo bedre du har det, jo bedre har dit barn det også.
  
  

Husk, at hver familiekonstellation og hvert barn er unikt, så tilpas disse retningslinjer til din egen situation og dit barns behov. Hvis du er usikker på, hvordan du bedst kan hjælpe dit barn, kan det være en god idé at søge rådgivning fra en professionel, såsom en børnepsykolog eller terapeut.