Hvad er mentalisering og hvorfor er det relevant at lære om mentalisering? Læs med her og lær hvorfor mentalisering er vigtigt at have med i tankerne når du skal forstå dit barn. Det er ikke altid let at finde ud af hvordan man bedst muligt lader sit barn lære og udvikle sig, mens man stadig støtter dem og udviser omsorg. Ved at benytte mentaliseringsteorien, har du sikret dig ét skridt på vejen til at forstå og hjælpe dit barn. Mentaliseringsteorien er stor inden for psykoanalytisk psykologisk teori og har rødder i udviklingspsykologisk. Derfor kan mentalisering være et nyttigt begreb at kende til og implementere i opdragelsen og processen af at lade dit barn udvikle sig. Læs med og lær om grundtanken og mentaliseringens vigtighed.
Hvad er mentalisering?
Mentalisering er i dets simpleste form dét at have sindet på sinde. Vi forstår andres og egen ageren på baggrund af de følelsestilstande, der driver vores handlinger. Det betyder at vi ved at trække på mentaliseringsteori bedre kan aflæse andres handlinger ved at overveje deres bevæggrunde. Selvom vi ikke altid lægger mærke til det, er mentalisering en stor del af vores omgang med hinanden til hverdag. Vi er konstant opmærksomme på vores egne og andres mentale tilstande og vi tilpasser vores handlinger herefter. Et eksempel kan være når vi taler med vores barn om, at de har haft en dårlig dag og er blevet drillet af klassekammeraterne. Når vi taler om dette vil vi ofte tilpasse vores handlinger efter deres mentale tilstand, eksempelvis ved at nikke opmærksomt og sørgmodigt og måske ae dem omsorgsfuldt på skulderen eller ryggen, når de taler.
Hvad er emotioner og emotionsbevidsthed?
Emotioner adskiller sig fra det beslægtede følelser ved både at omfatte det mentale aspekt af følelser men også den mere fysiske del. Emotioner opstår som en stimuli-respons. De varierer i både intensitet, varighed og karakter.
Emotioner kan omfatte følelser som glæde, tristhed, vrede, frygt, overraskelse og afsky, blandt mange andre. Hver af disse følelser har typisk karakteristiske træk og udtryk, både i vores sind og kropsligt. Emotionsbevidsthed handler om til evnen til at være opmærksom på, forstå og regulere ens egne følelser og emotionelle tilstande. Emotionsbevidsthed leder til en dybere indsigt i følelser og de bagvedliggende årsager til følelserne samt deres påvirkning på eksempelvis ageren. Emotionsbevidsthed omfatter også evnen til at se og påtale eller beskrive emotioner præcist.
Hvornår kan vi opleve mentalisering?
Mentalisering har oprindeligt haft sin plads i klinisk regi. Altså var mentalisering oprindeligt en del af psykiatrisk og psykologisk praksis, hvor forholdet mellem praktiker og patient blev studeret i henhold med mentaliseringsteorien. Dog er mentalisering senere blevet implementeret i andre kontekster end blot den kliniske, psykologiske praksis. Vi mentaliserer nemlig alle, når vi interagerer med hinanden, selvom vi ikke lægger mærke til det. Mentalisering kan foregå både eksplicit og implicit. I den psykologiske praksis har der været stort fokus på den eksplicitte del af mentaliseringsteorien - der hvor vi eksplicit udtrykker vores følelsestilstande. Dog har vi i større grad en generel følelse for implicit mentalisering i hverdagen. Den implicitte mentalisering er den mentalisering der sker automatisk i omgang med andre mennesker. Når vi altså interagerer og tilpasser vores ageren til andres og egne følelsestilstande, hører det under implicit mentalisering. Når vi tilpasser vores ageren automatisk, kan det eksempelvis ses i ansigtsudtryk og den måde vi taler på.
Hvad er eksplicit mentalisering?
Den eksplicitte mentalisering er, når vi eksplicit sætter ord på vores følelsestilstande . Eksplicit mentalisering er, hvor vi tænker over mentalisering. Ved eksplicit mentalisering bruger vi energi og sprog på mentaliseringen. Vi reflekterer over både vores egen adfærd og følelsestilstande og sætter ord på dem.
Hvad er implicit mentalisering?
Den implicitte mentalisering sker mere automatiseret og uden at vi tænker over det. Mentalisering implicit refererer til vores umiddelbare forståelse omkring hvordan andre har det. Dette inkluderer en intuitiv forståelse for andre. Dette sker blandt andet helt kropsligt - vores kroppe kan genkende hvordan andres adfærd udviser mentale tilstande.
Hvorfor er mentalisering vigtigt i relation med børn?
En høj mentaliseringsevne hænger sammen med høj resiliens - hvis du kan forstå dig selv og forstå andre, kan du bedre forstå og navigere i egen og andres ageren - du kan nemlig regne med hvad der kommer fordi du kan navigere i dine egne og andres affekt- og emotions-niveauer. Mentaliseringsteorien slår rødder i psykoanalysen. I forlængelse af dette drages der især også paralleller til det udviklingspsykologiske perspektiv. Flere udviklingsteorier bliver belyst i mentaliseringsteori og der lægges vægt på hvordan mentaliseringsevner kan styrkes gennem trygge rammer og tryg tilknytning. Det belyses i mentaliseringsteorien også hvordan forældre med gode mentaliseringsevner oftere viderefører dette til deres børn og skaber sunde, trygge rammer for deres børn, hvor imod forældre med dårligere mentaliseringsevner, har større chance for at få børn med en lavere mentaliseringsevne. Derfor siges mentaliseringsevne også at have stor sammenhæng med tilknytningsmønstre og tilknytningsstile hos forældre. Hvis børn oplever at de har en sikker base, skaber dette også tryghed hos barnet, der giver dem selvtillid til at udforske verden og skabe deres egen identitet. I mentaliseringsteorien refereres denne tilbøjelighed til som Secure base behaviour. secure base behavior er altså baseret på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre og i den sikre base er hvor børn samler nok selvtillid til at gå ud og udforske verden.
Mentaliseringsteoriens rolle i tilknytning
Studier viser, at børns tilknytningsmønstre hænger sammen med forældres tilknytningsstile. Dette er blevet studeret af blandt andet psykologen Mary Main. Main lægger vægt på forældrenes tilknytningsstil og dets relation til barnets tilknytningsmønstre. Forældres sindstilstand har ifølge Mains undersøgelser nemlig stor indflydelse på udviklingen af trygt- og utrygt tilknyttede børn. Hun argumenterer for at forældrenes måde at møde og interagere med deres børn på, skaber trygt tilknyttede børn. Dette hænger sammen med mentalisering på den måde at forældre ved at forstå og være nysgerrige i deres børns sindstilstande kan tilpasse deres interaktion og møde barnet i deres behov. Dette leder videre også til at forældre med udviklede mentaliseringsevner også har højere forudsætninger for at rumme et barn i alle deres emotioner. Dette betyder at man i højere grad prøver at forstå barnets følelelsestilstande. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med et frustreret barn, der græder. En mentaliserende og rumlig indstilling her, kunne være at prøve at forstå barnets frustrationer og se hvad barnets behov er, i stedet for selv at blive frustreret og vred over larmen. Forældre med tryg tilknytning skaber heraf oftest børn med høj evne til mentalisering, fordi der generelt ved den voksnes tilknytning på denne måde, er plads til at rumme et barn med alle deres emotioner - dette er et typisk mønster.
Mentaliserings sammenhæng med indlæring
Psykiateren Stuart Twemlow er én af dem der har fremlagt sammenhæng mellem skoletrivsel og mentalisering. Ifølge Twemlow og kolleger, kan mentalisering være relevant i forbindelse med indlæring og skoletrivsel. I hans undersøgelser af trygge skolemiljøer opdagede han blandt andet at dét at lærere er i stand til at regulere emotioner og have indsigt i elevernes følelsestilstande har en direkte indvirkning på deres evne og vilje til at lære, idet et barns læring afhænger af, at visse psykologiske behov mødes. I studiet bliver det nævnt, hvordan en tryg base og relationsopbygning er en essentiel faktor for børns indlæring og trivsel. Ifølge mentaliseringsteorien kan mentalisering betegnes som at have eget og andres sind på sinde. Vi forsøger i denne forbindelse at begribe både vores egen, samt andres ageren ved kontinuerligt at have øje for egne og andres følelsestilstande. Derfor er mentalisering også en faktor i mødet og interaktion med andre i hverdagen og i skole-kontekst. Studiet viste også at elever øs motivation og læringsvillighed stiger i fag hvor de har en følelsesmæssig tilknytning til læreren. Med dette menes selvfølgelig ikke at der skal være samme tilknytning til stede som i barn-forældre kontekst, men at elever lærer bedre i fag hvor de kan lide læreren.
Hvad skal vi bruge mentaliseringsteori til?
I forbindelse med børn og indlæring kan vi bruge mentaliseringsteorien til at skabe en base for forståelse af de mentale dele af børns trivsel. Med fokus på mentalisering kan vi skabe en bro mellem forståelsen for barnets mentale indre verden og den fysiske verden. Det betyder at vi ved hjælp af mentaliseringsteorien kan få en dybere indsigt i hvordan vi aflæser børn og hvordan deres mentale verden influeres af de kontekster, de er i. Mentaliseringsteorien er forbundet med social kognition. Social kognition handler om evnen til at kunne interagere med andre mennesker i forskellige kontekster. Hvis vi kan forstå egen og andres adfærd som forbundet med mentale tilstande, kan vi altså få indsigt i andres og vores egne adfærdsmønstre. Vi skelner mellem 2 værdier af at kunne mentalisere. Det instrumentelle formål som omhandler bevidstheden om andres mentale tilstande, hvilket gør det muligt at interagere effektivt med andre. Det betyder at vi kan løse problemer og forudsige andres adfærd. Hvis vi er bevidste om andres mentale tilstande, gør det altså at vi kan løse problemer i os selv - herunder emotionsregulering. Gennem mentalisering kan vi blive påvirket af andre og lære noget herigennem. Den anden del er det intrinsiske formål; dette omhandler det at dele opmærksomhed med andre i sig selv er værdifuldt. Denne opmærksomhedskontakt kan vi forbinde både med skoletrivsel som vi tidligere gennemgik og med social udvikling, samt evnen for børn, til at forme venskaber.