Semantiske felter - forstå, hvad der skaber sammenhængen i kommunikation

Semantiske felter er grundlaget for en logisk sammenhæng i al god kommunikation. Når vi læser en tekst, deltager i en samtale eller på anden vis oplever kommunikation, hvor vi føler, at kommunikation er sammenhængende, præcis og meningsfuld, så er det fordi, at der er et eller flere semantiske felter i kommunikationen, der binder det hele sammen og får det til at gå op i en højere enhed.

Det sker, fordi forskellige ord får os til at tænke på forskellige ting. Vi associerer forskellige ord med forskellige områder eller temaer, og det er en proces, der sker nærmest ubevidst. Semantiske felter er altså som en slags organisering af ord, der foregår oppe i hjernen.

F.eks. føler man en helt klar sammenhæng mellem ordene jakke, bukser, shorts, t-shirt, kjole, sko og sokker - det er, fordi det kan samles i et semantisk skema med den brede overskrift “tøj”. Disse overskrifter, eller temaområder, kan også være langt mere komplekse ting, såsom følelser, koncepter m.m.

Analyse af semantiske felter i en tekst er relevant i forskellige sprogfaglige analyser, men særligt i lyrikanalyser. I følgende indlæg skal vi altså fokusere på, hvad semantik overhovedet betyder, hvad et semantisk felt er, hvordan man finder dem, samt hvordan vi benytter dem i en analyse. Så følg med, og bliv en haj til at spotte de semantiske felter i kommunikation.

Hvad betyder “semantisk felt” overhovedet?

Adjektivet semantisk betyder “betydningsmæssig”. Substantivet felt har flere forskellige betydninger, der differentierer, alt efter hvilken kontekst det benyttes i. I det her tilfælde skal vi se ordet felt som et afgrænset, mentalt temaområde. 

Sagt lidt forsimplet betyder semantiske felter altså bare mentalt afgrænsede områder, der så fyldes af ord, der ligger tæt op ad hinanden betydningsmæssigt, eller som leder vores tanker hen på bestemte temaer.

Hvad er et semantisk felt?

Jeg ved godt, det er svært at forstå, hvordan man skal organisere ord og tanker i afgrænsede områder, når det ikke er noget håndgribeligt, man står med. Derfor er det måske nemmest, hvis vi forsøger at visualisere semantiske felter som små kasser, der har hver deres overskrift. Denne overskrift dækker så over et afgrænset tema. Det kan være følelser, handlinger, koncepter og lignende. Der er faktisk ikke rigtig nogen begrænsning. De her små kasser skal så fyldes med ord, der passer til de koncepter. 

Det er lidt ligesom, når vi flytter, og vi skriver “køkkengrej” på flyttekassen, og dernæst fylder den med potter, pander, stavblendere og så videre. Det kan vi også gøre med ord og følelser, som f.eks. en mental kasse med “kærlighed”, som vi fylder med ord, som vi associerer med følelsen og beskrivelsen af kærlighed, såsom kys, kram, hjerte, elsker osv. Se bare billedet nedenunder.

Den her sortering og organisering sker også i kommunikation, særligt i lyrik. Også her skaber den sammenhæng og forbindelser, også når vi ikke nødvendigvis tænker over det.

Hvorfor er semantiske felter vigtige?

Vi sorterer alting hele tiden, og vi har en ret klar fornemmelse af, hvad der passer sammen, og hvad der ikke gør. Når vi føler, at ting passer sammen, giver det hele lidt mere mening for os - det skaber sammenhæng og orden, og det er noget, vi mennesker trives i. Tænk bare på, hvordan du sorterer dit tøj i dine skuffer. Mange lægger underbukser, sokker, undertrøjer osv. i én skuffe. I en anden skuffe ligger der toppe, t-shirts, sweatere og lignende. Hvis vi forestiller os, at vi skulle putte et navn på de her skuffer, ville den første skuffe så nok hedde “undertøj” og den næste skuffe ville måske hedde noget a la “overdele”.

Ligesom det skaber orden i vores garderobe, som i eksemplet ovenover, skaber det også orden og sammenhæng i diverse tekster, når vi benytter ord, der alle har det tilfælles, at de leder tankerne over på et særligt tema. Det kan skabe en særlig følelse, stemning eller lede tankerne hen på nogle mentale billeder, hvis der er stærk sammenhængskraft og symbolsk betydning i de ord, vi vælger i en tekst.

Det medfører dog ret naturligt en følelse af uorden, hvis der ikke er noget, der hænger sammen overhovedet. Ligesom du ville studse lidt over at komme hjem til en kammerat, der havde placeret sin ovn i soveværelset og sin seng i køkkenet - det er ikke dét afgrænsede område, de ting hører til i. Ligeledes kan det mærkes, hvis en tekst ikke har nogen sproglig orden og intention, der fører tankerne hen på et særligt tema. Det kan naturligvis være intentionelt i nogle kontekster, hvor det er meningen, at det skal være rodet. Men bliver det ved for længe, er det bare uorden, der forhindrer muligheden for at forstå underliggende temaer i en tekst.

Hvordan finder man et semantisk felt?

Det er en god start at læse teksten og virkelig tænke over de valgte ord - grundtanken skal være, at intet er tilfældigt. Når du har læst hele teksten, kan du tænke over, om nogle af ordene tydeligt hænger sammen, eller om det måske er mere skjult. 

Er det slet ikke skjult, kan du overveje, hvilke følelser eller stemninger som tekstens ordvalg fremprovokerer - er ordene med til at skabe nogle sproglige billeder?

Læs så teksten igennem igen, og se, om du kan gruppere nogle ord sammen. Skriv det ned, og se, om du kan få flere til at passe under den paraply, eller se, om andre temaer ikke springer frem af det skjulte. 

Dernæst skal du begynde at analysere og forklare, hvilke følelser, tanker, reaktioner eller mentale billeder der fremprovokeres som følge af ordene, der er inddelt i det semantiske skema - hvad er grunden til, at forfatteren via ord guider vores tanker i en specielt retning?

Brug derefter dit semantiske skema(er) som et springbræt til din videre fortolkning og dybere forståelse af teksten.

Eksempel på et semantisk felt: Re-Sepp-ten

Et godt eksempel på et super hensigtsmæssigt semantisk skema er den ultimativt bedste danske slagsang, nemlig Re-Sepp-ten ;).

Hensigten med en sådan slagsang er jo, at den skal avle en masse fædrelandskærlighed, fællesskabsfølelse og gå-på-mod. Når man hører den, skal man tænke på Danmark og alt, hvad der binder os sammen, og som opfattes som værende “særligt dansk”.

I det her tilfælde kan vi snakke om to semantiske skemaer:

• Danmark → ord i dette felt er markeret med kursiv

• H.C. Andersens eventyr → ord i dette felt er markeret med fed
  
  

Som den lille grimme ælling

Bli'r man rød og hvid på tælling

Svæver som de hvide svaner

På alverdens udebaner

Vi går frem mod fodboldstater

Som de tapre tinsoldater

Som den lille store Claus

Klapper vi med hatten - davs

[Omkvæd]

Selv Ole må luk' sit øje

Når han ser en rød-hvid trøje

Vi må kæmpe for det land

Der er boldens H.C. And

Moder Danmark elsker alle

Danske drenge, der ka' knalde

Bolden ud til verdens skue

Som en lille ny havfru’

For at overskueliggøre de her semantiske felter yderligere, kan vi skemalægge dem.

Den hensigtsmæssige benyttelse af ord, der kan sorteres i de her semantiske felter, skaber virkelig en særlig dansk stemning og en tro på, at vi ville få en eventyrlig VM-slutrunde. Det opildnede et særligt dansk fællesskab, og sangen lykkedes så godt med dens intention, at “vi er røde - vi er hvide” stadig er en go-to på tribunerne, når det danske landshold spiller.

Hvordan bruger man semantiske felter til i en analyse?

Man bruger som nævnt en semantisk analyse til at komme et spadestik dybere i sin samlede analyse af, oftest, lyriske værker. Altså kan et semantisk felt altså hjælpe os med at få en dybere forståelse af det værk, vi sidder med, fordi forfatteren har brugt særlige ord med intentionen om at føre vores tanker et særligt sted hen via de forbindelser, vi ser mellem ord, følelser og stemninger.

Du kan altså bruge dine semantiske felter til at tage udgangspunkt i din fortolkning om en dybere mening med et værk og til at bestemme, hvilke tematikker og områder en tekst er bygget op omkring.

Tag f.eks. andet vers af sangen "Satan med på holdet” af Klumben og Raske Penge:


Ikk' stjæl - det må kun bankerne og SKAT

Brun er immigrant, hvid er en expat

De får gjort det lort at være sort her

Voldemort aka Støjberg og al' dem der (Yeah)

Polerne smelter, tiden den er knap, og—

Alt det vækst-snak må sættes i bak, og— (Nu)

Drivhus' bli'r bagt, men de jagter knark, og—

Fri op alle ungerne i Sjælsmarker-er-er

De platter os med skattepakker-er

Vi burde stå med høtyv' og fakler-er

Men nu' det halve spil at vær' netværker-er

Rapperne snakker mest om tøjmærker

Om det er designer, om det' lir, men ikke queer

Det' mentalt slaveri at høre lænkerne klir' (Skrrt-skrrt)

Men label-manden si'r, ham fra Spotify si'r

At de ka' analysere sig til, at folk vil ha' mer'

—af det tomsnak, der' ingen hjemme

Slaver laver peng' til Louis, Gucci, Nike og H&M

Og min tålmodighed er lang som en modeug'

Men det' for sent, hvis vi ikk' vågner nu, så—

Alle de ord, der er markeret med fed, kan samles i et semantisk felt vi kan kalde “politiske/samfundsrelaterede problemstillinger”. Dernæst kan vi lave et semantisk felt af alle de ord, der er markeret med kursiv og kalde det “mode”.

Ret beset stiller Klumben og Raske Penge det jo også op, som om vi har to felter - dét, vi BØR fokusere på (de politiske problemstillinger), samt det, vi FAKTISK fokuserer på (mode).

De semantiske felter hjælper med at tydeliggøre en kritik af vores samfund og kulturen, der ikke fokuserer på det, der menes at være det væsentlige, men i stedet lader os distrahere af, hvad der er ligegyldigheder i sammenligning, såsom designertøj og mode. 

Kilder

• Re-Sepp-ten, skrevet af Henrik Bødtcher, Jarl Friis-Mikkelsen, med musik af Michael Bruun, og sunget af det danske landshold 1986 samt Henrik Stanley Møller, Frank Arnesen & Dodo Gad.

• Lyric fra https://genius.com/Landsholdet-re-sepp-ten-lyrics 

• Satan med på holdet, skrevet, produceret og fremført af Klumben og Raske Penge

• Lyric fra https://genius.com/Klumben-and-raske-penge-satan-pa-holdet-lyrics