Når du analyserer en tekst med psykoanalyse, går du bagom det, der sker på overfladen. Du ser på følelser, drifter og ubevidste konflikter. Det handler ikke om, hvad der sker – men hvorfor det sker. Hvad presser sig på under det sagte? Hvad skjuler karaktererne for andre – og for sig selv?
Psykoanalyse bygger på teorier af Sigmund Freud, som mente, at meget af det, vi gør, styres af ubevidste kræfter. Barndom, drømme, seksualitet og fortrængte ønsker kan præge os hele livet – og det afspejles ofte i litteraturen.
Hvad er psykoanalyse i dansk?
I dansk bruger du ikke psykoanalyse som en psykolog – men som en læser, der forsøger at forstå karakterer og temaer ud fra deres indre liv. Du kigger på:
Hvilke følelser styrer personerne?
Hvad fortrænger de?
Hvad siger de ikke højt – men viser gennem handling?
Hvordan præger barndommen eller traumer deres adfærd?
Hvad afslører drømme, fejl og gentagelser?
Psykoanalyse er især god til tekster med stærke følelser, drømme, konflikter eller symbolik. Ofte kan du finde flere lag i teksten, end det først ser ud til.
Id, jeg og overjeg – hvem bestemmer?
En vigtig del af Freuds teori handler om, hvordan vores personlighed er bygget op i tre dele:
Id – det driftstyrede og lystsøgende. Id vil bare have behov tilfredsstillet: mad, søvn, sex, magt, tryghed. Det tænker ikke over konsekvenser.
Jeg – den bevidste del, der forsøger at skabe balance mellem id og overjeg. Det er her, vi tænker, vælger og forsøger at styre os selv.
Overjeg – samvittigheden, normerne og forbuddene. Det er stemmen, der siger, hvad der er rigtigt og forkert. Den bygger på opdragelse, samfund og moral.
Hvis du ser en hovedperson, der kæmper med indre splid – fx mellem lyst og pligt – kan du bruge de tre dele til at forstå, hvad der er på spil. Mange noveller og romaner handler netop om den slags konflikter.
Eksempel – hvad foregår der bag facaden?
Forestil dig en novelle, hvor en pige, Sara, bliver ved med at ødelægge sine relationer. Hun afviser folk, før de kommer tæt på. Hun lyver uden grund og trækker sig, når nogen viser omsorg. På overfladen virker hun afvisende – men i små glimt får vi hendes tanker:
"Jeg havde ikke brug for hende. Det var bare nemmere sådan. Jeg orkede ikke endnu en, der ville spørge, hvordan jeg havde det."
Med en psykoanalytisk tilgang kan du tolke, at Sara måske beskytter sig selv mod svigt. Hun har måske tidligere oplevet noget, der gør det farligt at lukke folk ind. Hendes "jeg" forsøger at styre det – men "id" vil bare være i fred, og "overjeg" dømmer hende måske for at være usocial. Her kan du analysere hendes adfærd som forsvar mod smerte – og ikke som egoisme.
Forsvarsmekanismer – hvordan skjuler vi det svære?
Freud mente, at vi bruger forskellige forsvarsmekanismer for at beskytte os selv mod svære følelser. Det gør karakterer i litteratur også.
Nogle typiske forsvarsmekanismer:
Fornægtelse – man nægter at erkende noget, der gør ondt.
Fortrængning – man skubber en oplevelse eller følelse væk, så man ikke mærker den.
Projektion – man tillægger andre det, man ikke vil se i sig selv (fx vrede eller misundelse).
Rationalisering – man laver forklaringer, så man slipper for at mærke skyld eller skam.
Regression – man opfører sig mere barnligt, end man plejer, når man føler sig truet.
I en analyse kan du vise, hvordan en karakter bruger forsvarsmekanismer – og hvad det siger om dem. Ofte er det her, vi ser det ubevidste i spil.
Symboler og drømme – skjulte lag
Freud mente, at vores ubevidste viser sig i drømme og symboler. Det gælder også i litteraturen.
Et symbol kan være et objekt, et dyr, et sted eller en hændelse, der betyder mere end sig selv. Hvis en dreng i en tekst altid snakker om at flyve væk, kan det handle om frihed, flugt fra ansvar eller drømmen om noget andet. En dør, der bliver ved med at smække, kan symbolisere brud, adskillelse eller angst.
Hvis du analyserer en drøm i en tekst, så læg mærke til:
Hvem er med i drømmen?
Hvad sker der?
Hvad kan det betyde – følelsesmæssigt eller symbolsk?
Det er ikke sikkert, der kun er én rigtig tolkning – men det vigtigste er, at du underbygger den med tekstens detaljer.
Eksempel – en drøm med mening
I en novelle drømmer en dreng, at han sidder fast i en skov, hvor alle træer visker hans navn. Han løber, men kommer altid tilbage til det samme sted. Da han vågner, siger han bare: "Det var bare en drøm."
Men i virkeligheden er han midt i en svær situation derhjemme, hvor hans far er syg, og han føler ansvar, han ikke kan løbe fra. Drømmen kan tolkes som et udtryk for hans indre følelse af at sidde fast og blive kaldt tilbage til noget, han prøver at undgå. Det viser, hvad han føler – selv om han ikke siger det.
Hvordan bruger du psykoanalyse i dine egne tekster?
Psykoanalyse er ikke kun til analyse – du kan også bruge det i dine egne noveller eller karakterbeskrivelser. Når du skaber personer, kan du tænke over:
Hvad har de oplevet tidligere?
Hvad frygter de?
Hvad prøver de at skjule?
Hvilke valg træffer de – og hvorfor?
En troværdig person i fiktion har indre modsætninger, svagheder og ubevidste drifter. Det gør dem mere ægte og interessante.
Husk: Det er ikke en psykologtime
Selvom du bruger psykoanalytiske begreber, skal du ikke stille diagnoser. Du skal analysere teksten, ikke "helbrede" karaktererne. Fokusér på, hvordan deres indre liv vises gennem handling, symbolik og sprog – og hvordan det skaber betydning i teksten.
Tjekliste – psykoanalyse i analyse
Før du afleverer din analyse, så tjek:
Har jeg forklaret, hvad der styrer hovedpersonen indefra?
Har jeg givet eksempler på forsvar, drifter eller ubevidste handlinger?
Har jeg underbygget mine tolkninger med citater fra teksten?
Har jeg analyseret symboler eller drømme?
Har jeg undgået at være for dømmende eller psykologisk?
Har jeg forklaret mine begreber, så de er til at forstå?