Nyplatonisme er en filosofisk og religiøs retning, der opstod i antikkens Rom i det 3. århundrede e.v.t. og bygger videre på den græske filosof Platon. Det var ikke Platon selv, der skabte nyplatonismen, men filosoffer som Plotin, Porfyrios og senere kristne tænkere, der forenede Platons tanker med nye ideer om guddom, erkendelse og verdens beskaffenhed.
Nyplatonismen har haft stor betydning for europæisk filosofi, religion, kunst og litteratur. Den spiller også en rolle i forståelsen af middelalderen, renæssancen og romantikken. I dette indlæg får du en grundig forklaring på, hvad nyplatonisme går ud på, og hvordan du kan kende tankegangen, når du læser tekster eller ser billeder, der er inspireret af den.
Forholdet mellem det højeste og det laveste
I nyplatonismen forstås verden som opbygget i et hierarki. Øverst findes det Ene – en absolut, guddommelig enhed, som er kilden til al eksistens. Det Ene er fuldkommen, uforanderlig og uden form. Det kan ikke beskrives med ord, men alt udspringer fra det.
Under det Ene kommer Ånden (og når det er kristent fortolket: Logos), som indeholder tænkning, ideer og bevidsthed. Derefter følger Sjælen, som forbinder det guddommelige med den materielle verden. Nederst i hierarkiet findes det stoflige – kroppen, det jordiske og det sanselige.
Denne struktur betyder, at alt, hvad der findes, har en plads i et kosmisk system. Det højeste er det mest perfekte og mindst målbart, mens det laveste er nærmest en skygge af virkeligheden.
Målet: at vende tilbage til det Ene
Nyplatonismen handler om at erkende, at vi mennesker er sjæle, der har glemt vores ophav. Ved at erkende sandheden og vende blikket bort fra det sanselige og over mod det åndelige, kan vi nå en højere erkendelse og føle enhed med det Ene.
Dette sker gennem:
Filosofisk eftertanke og meditation
Kunst og skønhed, der peger mod det guddommelige
Intellektuel stræben efter sandhed
Askese eller afstand fra materielle behov
Den, der forstår, at det synlige er en skygge af det usynlige, og at skønhed på jorden spejler en højere sandhed, kan nå til erkendelse og få en oplevelse af åndelig oplysning.
Nyplatonisme og sjælens rejse
I nyplatonisk tankegang betragtes mennesket som en sjæl fanget i kroppen. Målet med livet er derfor ikke blot at opnå viden, men at genforenes med det Ene. Denne rejse kræver, at man overvinder sin tilknytning til det jordiske og søger det åndelige. Det er en bevægelse fra det ydre til det indre, fra det konkrete til det abstrakte.
Flere nyplatonikere beskrev denne rejse i detaljer, og den blev senere brugt i kristne beskrivelser af synd, omvendelse og frelse. Det gør nyplatonisme relevant for både filosofi- og religionsundervisning.
Indflydelse på kristendom og middelalder
Nyplatonismen fik stor betydning for kristendommen, særligt i middelalderen. Tankerne om et hierarki i verden, om sjælens rejse og om det guddommelige lys blev forenet med kristen tro på Gud som skaber, Kristus som sandhed og frelse gennem tro.
Fx blev Augustin og Thomas Aquinas begge præget af nyplatonisk tankegang. Kirken brugte ideen om det guddommelige lys og sjælens stræben mod Gud som forklaring på troens mysterier.
Også arkitektur og kunst blev påvirket. Katedralernes højde og lysindfald skulle pege mod det himmelske og åndelige, og skønheden i musik og billeder blev set som en vej til Gud.
Nyplatonisme i kunst og litteratur
I kunsten ser vi nyplatonismens spor i brugen af lys, idealformer og symbolik. Det smukke billede er ikke bare en gengivelse af virkeligheden, men en åndelig åbning mod noget større.
Fx i renæssancen blev idealiseringen af menneskekroppen og brugen af matematiske proportioner tolket som tegn på Guds orden. Kunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo så kroppen som både sanselig og åndelig.
I litteraturen kommer nyplatoniske ideer frem i forfatterskaber, hvor der er fokus på erkendelse, skønhed og stræben mod det højere. Fx kan man finde nyplatoniske spor i romantikken, hvor naturen og følelsen blev set som veje til en dybere sandhed.
Nyplatonismens tanker har også fundet vej til moderne filosofi og spiritualitet. I dag ses nyplatoniske idéer ofte i diskussioner om mening, skønhed og menneskets plads i universet.
Typiske tegn på nyplatonisme
Du kan genkende nyplatonisk tænkning i tekster og billeder, hvor der:
Er tydelig forskel på ånd og stof
Bruges lys som symbol på det guddommelige
Vises en stræben mod noget højere
Er fokus på det skønne som adgang til sandhed
Findes et hierarki mellem himmelsk og jordisk
Optræder tanke om, at den ydre verden er et spejl af en indre
Hvorfor er det vigtigt at kende nyplatonisme?
Nyplatonisme er vigtig at kende, fordi den har præget mange af de tekster og billeder, du møder i undervisningen. Hvis du læser et digt eller ser et maleri, der handler om lys, skønhed, erkendelse og åndelighed, så kan du analysere det med nyplatonismen som baggrund.
Det er også nyttigt, hvis du skal arbejde med:
Middelalderens tro og verdenssyn
Romantiske digte og kunst
Ideer om oplysning og erkendelse
Religionsfilosofi og etik
Filosofihistorie og Platon-tolkninger
Du kan bruge nyplatonisme som analyseværktøj, når du arbejder med symbolik og idéindhold i både billeder, digte og fortællinger. Det er især nyttigt, hvis du skal lave dybere fortolkninger, der går bag om det konkrete.
Tjekliste: Nyplatonisme
Ved du, hvad det Ene betyder?
Forstår du verdens hierarki i nyplatonismen?
Kender du forskel på stof, sjæl og ånd?
Kan du forklare, hvordan mennesket skal vende tilbage til det Ene?
Kan du give eksempler på nyplatonisme i kunst og litteratur?
Ved du, hvordan nyplatonisme påvirkede kristendom og romantik?