Læs med i dette indlæg, og lær om forskellige kommunikationsmodeller, samt hvordan de ser ud, og hvordan de bruges. Kommunikation er et stort og spændende emne. Vi har alle bekendtskab med kommunikation, og vi bruger det altid på forskellige måder i vores hverdag. Når vi taler med andre, skriver tekster, tager billeder eller laver andre former for kunst, er det alt sammen måder at kommunikere på. Derfor kender vi alle til forskellige former for kommunikation. Dog kender ikke alle til teorien bag kommunikation, og det er hvad vi skal kigge på i dette opslag. Hvis man kender til de forskellige kommunikationsmodeller, kan man lettere lave strategisk kommunikation. Derfor kan det være behjælpeligt med et overblik.
Hvad er kommunikation?
Kommunikation omhandler alt, hvor der er en besked, en afsender og en modtager. Derfor inkluderer kommunikation både det talte, det skrevne og det visuelle. Kommunikation er noget, der sker mellem mennesker. Når folk tænker på kommunikation, tænker de ofte, at det handler om det talte sprog. Dog er kommunikation ikke kun det skrevne og talte. Kommunikation skal også forstås som det, der sker mellem mennesker, hvor igennem vi kan opnå en fælles forståelse eller dele beskeder. Der opstår derfor altid former for kommunikation, når mennesker omgås hinanden.
Former for kommunikation
Som vi netop har gennemgået, kan kommunikation opstå på forskellige måder og gennem forskellige medier eller modaliteter. Kommunikation findes derfor i flere former. Vi skelner generelt mellem to former for kommunikation. Disse to former er henholdsvis:
Verbal kommunikation
Non-verbal kommunikation
Hvad er verbal kommunikation?
Under den verbale kommunikation finder vi den slags kommunikation, hvor vi gør brug af ord. Her vil det altså sige både talt kommunikation og skriftlig kommunikation. Her er strategien, at vi kommunikerer med sproglige midler. Det vil altså sige, at vi her kigger på:
Den talte kommunikation
Den skriftlige kommunikation
Hvad er non-verbal kommunikation?
Under den nonverbale kommunikation finder vi al den kommunikation, der omhandler det mere visuelle aspekt af at kommunikere. Her er der altså tale om både kropssprog og billeder. Under de nonverbale kommunikationsmidler finder vi:
Kropssprog
Billeder
Malerier
Illustrationer
I nyere tid kan vi også anse aktivitet på sociale medier, såsom at like andres billeder, som en nonverbal kommunikationsform.
Hvad er en kommunikationsmodel?
Nu har vi gennemgået de forskellige former for kommunikation. Det er nemlig vigtigt at have en baggrundsviden om selve det at kommunikere, inden vi kaster os ud i at kigge på kommunikationsmodeller. En kommunikationsmodel er i sin simpleste form en model, der indeholder en afsender, en modtager og en besked. I modellen ligger så, hvordan beskeden bliver overført fra afsender til modtager. Dog har vi gennem tiden udviklet forskellige kommunikationsmodeller, der tager højde for forskellige ting og også tager højde for mennesket og aspektet af fortolkning, der selvfølgelig har indflydelse på kommunikation og på overførsel af besked fra afsender til modtager. Denne simple form for model er derfor også en lidt forældet version, og derfor vil vi dykke ned i videreudviklede og prominente kommunikationsmodeller i de næste afsnit.
Hvilke kommunikationsmodeller bruges der?
Vi har som sagt forskellige kommunikationsmodeller, vi kan bruge, og som vi skelner mellem. I dette opslag vil vi gennemgå de mest prominente, som vi ofte refererer til og benytter til strategisk kommunikation. Vi kigger ind i modellerne, så du kan få et godt overblik over, hvordan de forskellige komponenter i modellerne hænger sammen. På denne måde bliver de lettere at bruge i forskellige kontekster. De modeller, vi kigger nærmere på, er som følger:
Ciceros kommunikationsmodel
Laswells kommunikationsmodel
Den udvidede kommunikationsmodel
Generelt henviser meget kommunikationsarbejde til én af disse modeller, og derfor er det en fordel at kende lidt til dem, når du skal bruge kommunikation i praksis.
Ciceros kommunikationsmodel
Ciceros kommunikationsmodel tager udgangspunkt i et pentagram, hvor hvert hjørne af pentagrammet har indflydelse på de andre hjørner. Cicero var romer og både politiker og retoriker. Ciceros kommunikationsmodel er udgangspunktet for de nyere modeller. I hans pentagram er der, som du nok allerede har gættet med udgangspunkt i formen, fem hjørner, der har indflydelse på hinanden. De fem hjørner er:
Taler (afsender)
Tilhører (modtager)
Emne (besked)
Sprog (afsenders metoder/muligheder for bedst at overlevere beskeden)
Omstændigheder (hvilken kontekst beskeden bliver leveret i)
Ciceros pentagram omhandler altså både selve beskeden, som han kalder emnet, men også hvilken indflydelse afsenders sprog, herunder også kropssprog, der har for modtagerens forståelse. Han pointerer ydermere også, at de omstændigheder, der går forud for beskedens overlevering, har indflydelse på modtagelsen. Under omstændigheder er der også tale om ting såsom titel af afsender over for modtager. Altså eksempelvis hvilken indflydelse det har for en besked, hvis afsender er politiker, og modtager er vælger. Alt dette og mere til kan du læse videre om i vores opslag omkring Ciceros retoriske pentagram, hvor hele den kommunikationsmodel bliver uddybet mere.
Laswells kommunikationsmodel
Laswell var en amerikansk politolog. Han skabte sin model i 1948. Hans kommunikationsmodel kaldes også kanylemodellen. Ligesom i Ciceros pentagram består modellen af fem dele eller elementer, der tager udgangspunkt i kommunikationssituationen. Laswells formål med modellen var at afdække, hvordan formen for kommunikation i forskellige henseender henvender sig til bestemte modtagere, og om kommunikationen fungerer i situationen eller ej. Dette er byggestenene for de fleste kommunikationssituationer. De fem elementer af kommunikationsmodeller er:
Afsender
Budskab
Medium/kanal
Modtager
Effekt
Hvordan bruger jeg Laswells kommunikationsmodel?
Modellen består altså af disse fem elementer, og den går vandret fra første element til sidste element. Det er den måde, som Laswells model kigger analytisk på kommunikationsformen. Fordi modellen er formet, som den er, kalder vi den for kanylemodellen, idet idéen er, at kommunikationen fra hvert element bliver sprøjtet ind i modtageren som med en læge, der sprøjter en kanyle ind i en patient.
Hvad kan Laswells kommunikationsmodel?
Når vi bruger denne kommunikationsmodel, kigger vi på:
Hvem der siger noget - dette er afsender
Hvad de siger - budskabet med beskeden, samt hvordan det bliver kommunikeret
Gennem hvilken kanal beskeden bliver kommunikeret - hvem budskabet er tiltænkt, har indflydelse på, hvordan det bedst kommunikeres - eksempelvis gennem nyhedsartikler, sociale medier mv. (dette er afhængigt af modtager/målgruppe)
Hvem modtager er - her overvejes karakteristika ved målgruppen, der kan determinere, hvordan beskeden bedst kommunikeres
Hvilken effekt kommunikationen har - Hvad gør budskabet ved modtageren, og hvad opfordrer det modtageren til at gøre?
Hvad er et eksempel med Laswells kommunikationsmodel?
Som eksempel kunne vi bruge Laswells kommunikationsmodel til at kigge på en undervisningssituation, hvor en lærer skal give noget information. Læreren kunne eksempelvis undervise eleverne i klimaforandringer. I dette eksempel ville situationen se således ud:
Afsender: Læreren
Besked (siger hvad): Klimaforandringer har en indvirkning på vores planet, som vi kender den, og derfor skal vi forstå årsagerne
Kanal: I klasseværelset eksempelvis gennem en PowerPoint (visuelt) eller samtale (interaktivt) gennem diskussioner
Modtager: Eleverne
Effekt: Forståelse af klimaforandring og læring
Det er dog også vigtigt at notere, at man kunne komme til den konklusion, at effekten også kunne være, at eleverne aktivt gør noget og tænker over deres egen rolle i at hjælpe med klimaforandringer. Dog ved vi, at hvis det foregår i klasseværelset, vil det i hvert fald være med den effekt, at eleverne skal have indlæring. Den aktive del kan vi ikke være helt sikre på, idet vi ikke kender afsenders fuldendte motiv.
Den udvidede kommunikationsmodel
Den udvidede kommunikationsmodel er skabt på baggrund af kritik, der stilles til Laswells model. Laswells model kan være en god analysemetode til at analysere kommunikation. Dog fokuserer denne model på envejskommunikation, som også fremgår af modellens vandrette udtryk. Modellen fungerer derfor godt til analyse af eksempelvis reklamer, hvor afsenderen sender en besked/et budskab mod en modtager. Dog har vi brug for den udvidede kommunikationsmodel til at analysere den tovejskommunikation, der eksempelvis foregår i interaktion mellem mennesker. Den udvidede kommunikationsmodel tager derfor elementer fra begge de modeller, vi allerede har gennemgået. Modellen er udformet på en måde, hvor der, til forskel for i Laswells model, sker indflydelse mellem de forskellige elementer, og derfor er de afhængige af hinanden. Under denne model ligger de følgende elementer:
Budskab
Udformning
Afsender
Modtager
Kommunikationsmiljø
Medie
Hvordan bruger jeg den udvidede kommunikationsmodel?
De forskellige komponenter indeholder selvfølgelig forskellige ting, og det gennemgår vi nu. Når du bruger den udvidede kommunikationsmodel, er det nemlig vigtigt, at du analyserer hver enkelt komponent i kommunikationssituationen og dermed får et fyldestgørende overblik over, hvordan de forskellige komponenter har indflydelse på hinanden. Den udvidede kommunikationsmodel tager højde for både afsender og modtagers egen baggrund og fortolkning. Disse fortolkninger har nemlig indflydelse på forståelsen af beskeden. Derfor indgår der i denne model et ekstra element, der kaldes en firewall. Denne firewall er modtagerens egne forudbestemte meninger og idéer, der har indflydelse på, hvorvidt man som modtager vil tage imod beskeden. Dette afhænger også af modtagerens mening og idéer om afsenderen. Når vi bruger denne model, skal vi altså se ind i disse forskellige elementer:
Afsender - hvem er afsender? Også en institutionel analyse
Hvad er afsenders formål - har afsender en agenda? Hvorfor vil de give denne besked/dette budskab?
Omstændigheder - hvilken kontekst bliver beskeden sendt i? Er der noget, man skal tage højde for, der har indflydelse på, hvordan eller hvorfor beskeden sendes?
Budskab - hvad og hvordan bliver beskeden leveret?
Medie - hvad giver mediet af muligheder og begrænsninger? Her er der også tale om, hvad mediet står for, for det har også indflydelse på budskabet
Modtageren - hvem er modtager, og hvad er modtagers firewall? Dette har indflydelse på, hvordan beskeden bliver tolket på modtagers side. I hvor høj grad er modtager selv opsøgende og villig til at modtage beskeden? Her kan vi tale om pull- og push-faktorer
Effekt - slutteligt taler vi om effekten ligesom i Laswells model. Hvis formålet og effekten af kommunikationen er overensstemmende, er kommunikationen vellykket
En huskeregel når du studerer kommunikation
Det kan godt være svært at determinere, hvorvidt kommunikation mellem afsender og modtager er vellykket. Generelt kan vi ved kommunikationsanalyse primært gå ind i modtager-aspektet og studere vellykkethed fra dette perspektiv. Det kan nemlig være svært helt at vide, hvad afsenderen har tænkt, og hvad deres formål er. Vi kan dog sige noget om afsenders position og titel, hvilket har effekt på kommunikationens virkning.
Kommunikation i praksis
Vi har set på nogle af de meget omtalte og brugte kommunikationsmodeller gennem tiden. Som du nok lagde mærke til, ændrer modellerne sig, som verden ændrer sig. Vi har hele tiden nye faktorer, vi skal tage stilling til, når vi kommunikerer. Nu til dags har vi en globaliseret og digitaliseret verden. Dette har også indflydelse på kommunikation. En anden faktor i kommunikation, som gør, at den ændrer sig, er den udviklede idé om det selvstændige menneske. Gennem tiden har kommunikationsmodeller også fået et element af, at vi nu ved, at beskeder ikke bare overføres direkte, som de er tiltænkt. Vi er nu også opmærksomme på, at kommunikation er afhængig af modtagers syn på afsenderen såvel som verden. Dette har indflydelse på, hvordan kommunikationen fra afsenders side bliver tolket af modtageren. Dette skal man huske på, når man analyserer kommunikation.
Flere kommunikationsmodeller
Vi har gennemgået tre prominente modeller, men de er dog ikke de eneste kommunikationsmodeller, der gennem tiden er udviklet.
Kotlers kommunikationsmodel
Ligesom ved den udvidede kommunikationsmodel har vi den moderne kommunikationsmodel. Denne model kaldes også Kotlers model. Denne model tager også højde for, hvordan en besked eller et budskab kan ændres i overførslen fra afsender til modtager. Beskeden ændres på baggrund af det, han kalder støj. Støjen er, ligesom firewall vi talte om i den udvidede model, alle de elementer i processen, der kan ændre beskeden. Dette kunne eksempelvis være, at sproget ikke er tilpasset modtageren, eller at rækkefølgen eller mængden af information ikke er passende for modtageren. Ved denne model præsenteres otte elementer i analysen af kommunikationen. Kotlers model kan minde om noget lidt mere mekanisk, som en computer. Modellen tager udgangspunkt i, hvordan en afsender indkoder en besked og efterfølgende, hvordan en modtager afkoder en besked. Imellem disse ting kan der dog forekomme ting såsom støj, der ændrer kommunikationen mellem indkodning og afkodning. De elementer, der inkluderes i Kotlers model, er:
Afsender
Indkodning
Budskab
Afkodning
Modtager
Respons
Feedback
Støj
Osgood & Schramms model
Osgood og Schramms var nogle af dem, der tog højde for det, vi tidligere diskuterede, omkring hvordan kommunikation ikke er envejs, og at der i interaktion forekommer kommunikation og tolkning fra begge parter. Deres model kaldes også den cirkulære model. Denne model er, som du nok har gættet, en cirkulær model, hvor information bevæger sig fra begge sider af afsender- og modtager-parter. I deres model tager de højde for et tilbagemeldingsprincip. Det betyder, at når en afsender sender en besked afsted, vil en modtager tage imod beskeden og til gengæld sende en respons afsted, som så modtages af den forhenværende afsender, som så sender en ny respons afsted. Her kan der også ses på responsen, hvorvidt den første information er blevet modtaget og forstået. På denne måde er interaktion og information cirkulær. Osgood og Schramms inkluderer de følgende elementer i deres model:
Information
Koder
Tolker
Dechifrere (aflæse)
Afsender
Modtager
Disse elementer kører så cirkulært mellem afsender og modtager.
Hvad skal jeg bruge kommunikationsmodeller til?
Vi har nu gennemgået flere forskellige kommunikationsmodeller. Det er altid godt at have nogen kendskab til kommunikationsmodeller, når du udfører kommunikation i praksis. Kendskab til modellerne kan også være behjælpelig, når du skal afkode kommunikationen og vurdere den. Det kan også assistere i forståelsen af, hvordan kommunikation fungerer mellem mennesker, og hvilke komponenter der gennem tiden har fået stor betydning for modellerne. Dette kan eksempelvis være pointen omkring, at kommunikation ikke er et neutralt middel, men at det altid tolkes af modtager og ikke bare overføres, som afsenderen sender det af sted.