Isme er et ord, som du sikkert tit støder på i danskfaget, når det indgår i slutningen af andre ord: impressionisme, ekspressionisme, romantisme, minimalisme og mange flere. Mange malerier og litterære værker kan siges at tilhøre en bestemt isme eller være inspireret af en bestemt isme.
I dette indlæg forklarer vi, hvad en isme er, og hvorfor ismer opstår. Til sidst gennemgår vi nogle af de mest kendte ismer, som du møder i danskfaget. Andre ismer, der er relevante for andre fag (fx socialisme og liberalisme i samfundsfag), bliver ikke gennemgået her.
Hvad er en isme?
En isme er en retning eller bevægelse inden for fx:
Litteratur
Kunst
Politik
Videnskab
Religion
Filosofi
De vigtigste ismer inden for danskfaget er dem, der har haft indflydelse på dansk litteratur og billedkunst.
En isme bliver til, når en flok mennesker skaber en ny bevægelse som en reaktion eller modreaktion på det samfund og den tid, som de lever i. Fx opstod romantismen som et opgør med romantikken. Romantikken var en periode, hvor man opfattede verden som en harmonisk helhed, og hvor man opsøgte det gode og smukke. Romantismen anerkendte ikke denne harmoniske helhedsopfattelse af verden og rettede i stedet fokus mod splittelsen i individer.
Forskellen på ismer og perioder
Som nævnt opstår en isme som en reaktion eller modreaktion på samfundet og tiden, og mange ismer kan derfor kobles til en bestemt periode eller siges at “høre ind under” en bestemt tidsperiode.
En isme er dog ikke det samme som en periode. En periode slutter, mens en isme kan leve videre efter dens storhedstid.
Selvom en reaktion på en tidsperiode har lagt fundamentet for en isme, er det ultimativt ismens træk, der definerer den. Det kan fx være emnemæssige træk (fx skildring af samfundets svageste i socialrealistisk litteratur) eller æstetiske træk (fx hundredvis af små penselstrøg i impressionistiske malerier).
En isme kan derfor både have en historisk-konkret betydning og en almen, tidløs betydning. Fx er vores historisk-konkrete opfattelse af impressionismen den konkrete strømning, der opstod under Det Moderne Gennembrud, mens vores almene, tidløse opfattelse af impressionismen er en stilart, der anvendes i malerier og litterære værker uanset perioden, fx den dag i dag.
Hvilke forskellige ismer er der?
Nogle af de ismer, som vi møder i danskfaget, er:
Romantisme
Symbolisme
Futurisme
Surrealisme
Modernisme
Vi vil kort beskrive de nævnte ismer herunder. Vær opmærksom på, at det ikke er en udtømmende liste. Bemærk også, at vi beskriver ismerne ud fra deres historisk-konkrete betydning (se ovenfor), og at vi beskriver dem ud fra en dansk sammenhæng. Årstal og træk varierer nemlig fra land til land.
Romantisme i litteratur og kunst
Romantismen opstod omkring år 1830 som et opgør med romantikkens syn på verden som en harmonisk helhed. Forfattere og kunstnere begyndte at interessere sig mere for splittelsen og fremmedheden i mennesket - det vil sige, at mennesket er splittet og har ikke kun en god og ordentlig side, men også en hidtil fortrængt skyggeside med indre dæmoner.
Forfattere og kunstnere, der var tilhængere af romantismen, begyndte derfor også at skildre menneskers mystiske, erotiske, mørke og dæmoniske side i deres værker. Temaer som forførelse, smerte, død og indre splittelse begyndte at fylde mere i litteraturen og billedkunsten.
Kendte danske forfattere, som er inspireret af romantismen, tæller bl.a. Emil Aarestrup, Steen Steensen Blicher og H.C. Andersen.
Naturalisme i litteratur og kunst
Naturalismen opstod omkring Det Moderne Gennembrud i den sidste halvdel af 1800-tallet og var ligesom denne periode en modreaktion på romantikkens forestilling om en verden skabt af idyl og harmoni.
Man mente, at mennesket var et produkt af drifter, arv og miljø - en naturvidenskabelig opfattelse, der opstod i takt med Charles Darwins introduktion af evolutionsteorien. Menneskets natur ligger således til grund for betegnelsen ‘naturalisme’.
Georg Brandes, som var naturalismens foregangsmand i Danmark, fremhævede vigtigheden i at “sætte problemer under debat”. Med fokus på mennesket som et biologisk væsen, der er under stærk indflydelse fra sine omgivelser, forsøgte litteraturen at skabe en realistisk gengivelse af virkeligheden. Historier blev oftest skrevet i prosa, en detaljerig miljøbeskrivelse var vigtig i enhver historie, og gennemgående temaer var fattigdom, død og kvinders position i samfundet.
Hensigten med den naturalistiske litteratur var at skabe samfundsdebatter og få læseren til at danne meninger om samfundsrelaterede problematikker.
Blandt naturalistisk inspirerede nordiske forfattere kan nævnes Amalie Skram, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.
Billedkunsten forsøgte ligeledes at gengive omverden så virkelighedsnært, så malerierne næsten ligner omgivelserne på en prik. Med den naturalistiske billedkunst blev det mere og mere almindeligt at male friluftsmalerier - det vil sige malerier, der maler motivet direkte ude i det fri. Hertil kan P.S. Krøyer nævnes som en kunstner, der var inspireret af den naturalistiske stil.
Impressionisme i litteratur og kunst
Impressionismen opstod omkring år 1870 som en reaktion på naturalismen, hvor den byggede videre på naturalismens virkelighedsgengivelse, men i stedet for at forsøge at lave en nøjagtig gengivelse af virkeligheden, forsøgte man at fange indtrykket af virkeligheden i et øjebliksbillede.
Betegnelsen impressionisme kommer af det franske impression, som betyder ‘indtryk’.
Impressionismen opstod først i billedkunsten, hvor kunstnere forsøgte at indfange deres umiddelbare indtryk af et motiv. Teknikken var ofte hundredvis af små penselstrøg på malerier, fordi maleren hastigt satte sine indtryk af lys og farver på lærredet. Franske Claude Monet er et eksempel på en kunstner, der malede i impressionistisk stil.
Litteraturen kørte samme lignende stil ved at fremstille umiddelbare indtryk af øjeblikke i virkeligheden. Forfattere brugte “don’t tell it, show it”-metoden, hvor man sanseligt og stemningsfuldt beskrev scener for læseren frem for at forklare alting.
På den måde kunne læseren danne sine egne indtryk, men fortælleren kunne også skildre, hvordan historiens personer så og opfattede omverden. Igen kan Herman Bang og Henrik Pontoppidan nævnes som forfattere, der også var inspireret af impressionismen.
Symbolisme i litteratur og kunst
Symbolismen opstod i slutningen af 1800-tallet som et opgør med naturalismen. Mens naturalismen fokuserede på virkeligheden og naturvidenskaben, fokuserede symbolismen på drømme, fantasier og det spirituelle. Virkeligheden blev fremstillet som et symbol på en højere åndelig verden.
Litteraturen begyndte at foretrække lyrikken frem for prosaen. Denne digtning blev også kaldt ‘det sjælelige gennembrud’. Forfattere lagde vægt på følelser, stemninger og menneskets indre verden - skjulte elementer, som de ville vise læseren.
Ligeledes ville kunstnere vise følelser og menneskets psyke gennem deres kunst, og de interesserede sig for det mystiske og okkulte. Kendte symbolistisk inspirerede malere tæller bl.a. norske Edvard Munch og hollandske Vincent van Gogh.
Futurisme i litteratur og kunst
Futurismen opstod i starten af 1900-tallet som en reaktion på samfundets industrielle udvikling. Futurismen var et opgør med konservatisme og forankring af traditioner.
I stedet hyldede futurismen de teknologiske fremskridt og havde fokus på fart og bevægelse. Betegnelsen futurisme kommer af det italienske futurismo, som betyder ‘fremtid’.
Det blev afspejlet i både kunsten og litteraturen, der skildrede det moderne bymenneskes liv. Storbylivet og industrien blev udtrykt gennem sanseindtryk og forsøgt gengivet så nøjagtigt som muligt.
Ekspressionisme i litteratur og kunst
Ekspressionismen opstod i starten af 1900-tallet som en modreaktion på naturalismen og impressionismen.
I stedet for at gengive virkeligheden eller indtryk af virkeligheden ønskede kunstnere at udtrykke deres følelser og indre oplevelser. Betegnelsen ekspressionisme kommer af det engelske expression, som betyder ‘udtryk’.
I litteraturen var temaer som ensomhed og død gennemgående, og det blev endnu mere fremtrædende, da 1. verdenskrig brød ud. Forfattere brugte et kraftfuldt og voldsomt sprog til at komme med følelsesmæssige udbrud og til at slippe kaos løs. Danske Tom Kristensen kan nævnes som en ekspressionistisk inspireret forfatter.
I billedkunsten stræbte kunstnere ligeledes efter at udtrykke deres indre oplevelser og deres sindstilstand, som i fx Edvard Munchs berømte maleri Skriget. Igen kan Edvard Munch og Vincent van Gogh også nævnes som ekspressionistiske kunstnere.
Surrealisme i litteratur og kunst
Surrealismen kom til Danmark omkring år 1930 og opstod som et opgør med den fornuftige tænkemåde, der ikke gjorde plads til nytænkning, og med de rædsler, som 1. verdenskrig havde ført med sig.
Surrealismen interesserede sig i stedet for at skabe en ny virkelighed forenet med drømme, det irrationelle og det absurde.
Det kom til udtryk i billedkunsten, der malede skøre motiver, der brød med fysikkens love, men hvor teknikken ellers var virkelighedsnær. Spanske Salvador Dalí kan nævnes som eksempel på en berømt kunstner, der malede surrealistiske malerier.
I litteraturen var fantasi, begær, irrationalitet og galskab nøgleord. Forfattere brød med den fornuftige tænkemåde ved simpelt at lade ordene flyde frit uden en redigeringsproces.
Socialrealisme i litteratur og kunst
Socialrealismen opstod omkring år 1930 som reaktion på samfundet, der var ramt af en økonomisk krise efter krakket på amerikanske børs, og hvor arbejdsløsheden var høj.
I både litteraturen og kunsten var socialrealismens fokus at skildre livet hos fattige, ensomme, syge og socialt udsatte mennesker.
Litteraturen rettede ofte kritik af vilkårene hos underklassen i samfundet, og den fremhævede uretfærdigheden og uligheden mellem de forskellige lag af samfundet.
Forfattere brugte et simpelt hverdagssprog til at fortælle de svages fortælling. Hertil kan den danske forfatter Tove Ditlevsen nævnes som eksempel.
Eksistentialisme i litteratur og kunst
Eksistentialismen opstod som en litterær og kunstnerisk retning i tiden efter 2. verdenskrig, som byggede videre på eksistensfilosofien fra midten af 1800-tallet, hvor den danske forfatter og filosof Søren Kierkegaard ses som eksistensfilosofiens grundlægger.
Eksistentialismen så mennesket som ansvarlig for sin egen eksistens og var et opgør med den naturalistiske opfattelse af menneskets “natur”, der så menneskets tilværelse som forudbestemt af drifter, arv og miljø. I stedet mente eksistentialismen, at menneskets tilværelse blev formet af de valg, man selv traf.
I litteraturen og i billedkunsten stillede mange forfattere og kunstnere derfor spørgsmålet: “Hvem er jeg?” Individet var i centrum, og fordi individet var ansvarlig for sin egen skæbne, var temaer som angst, meningsløshed, frihed og ansvar centrale.
Den eksistentielle litteratur omhandlede som regel ét drejningspunkt og strakte sig over kort tid. Danske Martin A. Hansen kan nævnes som et eksempel på en eksistentielt inspireret forfatter.
Modernisme i litteratur og kunst
Modernismen opstod i starten af 1900-tallet og fik for alvor sit gennembrud i 1960’erne. Modernismen var et opgør med traditionen og en modreaktion på naturalismens og impressionismens gengivelse af virkeligheden. I stedet fokuserede modernismen på nyskabelser.
Disse nyskabelser kom til udtryk i billedkunsten i form af innovativ og eksperimenterende brug af rene former og farver, en tendens til at male abstrakt og en subjektiv afbildning af motiverne. Modernistiske malerier er ofte drevet frem af kunstnerens tro på fremskridt i samfundet.
Nyskabelser i litteraturen var frie vers i lyrikken og nye strukturer i prosaen. Man lavede ofte brud på syntaksen (sætningsopbygningen) for at afspejle en verden, der ligeledes var brudt op. Klaus Rifbjerg er et eksempel på en kendt modernistisk inspireret forfatter.
Minimalisme i litteratur og kunst
Minimalismen opstod i USA i 1960’erne og kom til Danmark i 1990’erne. Det var et opgør med den subjektive udtryksform, som fx ekspressionismen.
Minimalismen mente, at “less is more” (dansk: “mindre er mere”) - det vil sige, at den begrænsede sig til at bruge få virkemidler til at skabe enkle værker, og på den måde kunne modtageren selv skabe en større betydning.
Minimalistisk billedkunst arbejdede med enkle former og basale figurer, og værker præsenterede som regel et enkelt tema malet i en enkelt farveskala med en enkelt teknik.
Minimalistisk litteratur gjorde ofte brug af “don’t tell it, show it”-metoden, hvor forfatteren undgik overflødige detaljer. Læseren skulle læse mellem linjerne for at fylde resten af fortællingen ud. Den danske forfatter Helle Helle kan nævnes som et eksempel på en minimalistisk inspireret forfatter.