Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog

Du har helt sikkert allerede stiftet bekendtskab med pronomener i din danskundervisning. Men hvad betyder det egentlig, og hvad er det?

Pronomener (som også kan staves pronominer) er en ordklasse inden for dansk retskrivning og grammatik, som indeholder nogle meget vigtige ord. Ord, som bidrager til vores forståelse af historier og menneskene i den, os selv og omverdenen. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse heraf. 

Pronomener bliver også kaldt for stedord - kort sagt fordi de kan erstatte et andet ord, altså stå i stedet for den referent, som de henviser til. Man kan henvise til en referent, som modtageren kan finde i den sproglige kontekst, i omverden eller ved at regne det ud ud fra konteksten.

Den sproglige kontekst handler om at henvise til en referent, der allerede er nævnt (det kaldes anaforisk brug), eller henvise til en referent, der nævnes kort efter (det kaldes kataforisk brug).

Eksempel:

• Anafor: "Jeg har en søster. Hun er sød" (hun henviser tilbage til søster)

• Katafor: "Hun er sød, min søster" (hun henviser frem til min søster)

Omverden handler om den tekst eller talesituation, som man befinder sig i.

Eksempel:

• "Jeg går til fodbold, og du går til håndbold" (jeg er den, der taler, og du er den, der tales til)

Oversigt over pronomener

Der er mange pronomener i det danske sprog, og alt efter hvad de henviser til, kan de deles op i forskellige kategorier:

Hvad er personlige pronomener?

Personlige pronomener henviser til ord, der står i stedet for en person, et dyr eller en genstand.

I denne sætning kan Maria skiftes ud med pronomenet hun:

• Maria kører på cykel → Hun kører på cykel

Her skifter vi Maria, Mads og Morten ud med de:

• Maria, Mads og Morten kører på cykel → De kører på cykel 

De personlige pronomener ændrer sig, alt efter hvilket led de er i en sætning, og de bøjes i person, køn (socialt og grammatisk), tal og kasus.

Som skemaet viser, bøjes pronomener i kasus: nominativ (grundled), akkusativ (genstandsled) og genitiv (ejefald).

Eksempel:

• "Jeg elsker dig og dit gode humør" (jeg er grundled, dig er genstandsled, din er ejefald)

Som nævnt bøjes pronomener i 3. person ental også i køn socialt køn (hvis der er tale om mennesker) og grammatisk køn (hvis der er tale om ting).

Ved de sociale køn bruger man han/ham/hans om hankøn (drenge og mænd), hun/hende/hendes om hunkøn (piger og kvinder) og enten de/dem/deres eller hen/hens om eksempelvis non-binære personer. De kønsneutrale pronomener kan også bruges generisk. Det vil sige, at personen, der refereres til, ikke er specificeret.

Eksempel:

• "En person er myndig, når de er fyldt 18 år"

Han, hun og man kan også bruges generisk. Bemærk, at man ikke kan bruges som en anafor (hvor man refererer tilbage til en person/genstand) eller en katafor (hvor man refererer frem til en person/genstand).

Eksempel:

• "En person er myndig, når han er fyldt 18 år"

• "Man er myndig, når man er fyldt 18 år"

De grammatiske køn handler derimod om, om substantivet, som pronomenet erstatter, er fælleskøn eller intetkøn. Ved fælleskøn bruger man den/dens, og ved intetkøn bruger man det/dets.

Eksempel:

• "Stolen er grøn, og den er flot" (stol er fælleskøn)

• "Bordet er grønt, og det er flot" (bord er intetkøn)

Han/hun/de/hen refererer til mennesker, og den/det refererer til genstande. Når man skal referere til dyr, er der frit valg, men mange vil typisk referere til kæledyr og andre højerestående dyr med han/hun og til laverestående dyr med den/det.

Eksempel:

• "Min hund hedder Pjuske. Hun er sød"

• "Jeg så en edderkop. Den var ulækker"

Hvad er refleksive pronomener?

Refleksive pronomener bliver også kaldt tilbagevisende stedord. De udgør sætningens genstandsled, som henviser tilbage sætningens grundled. På dansk har man det refleksive pronomen sig. Det bruges helt særligt i 3. person (både ental og flertal). I 1. og 2. person bruger man derimod akkusativformen af de personlige pronomener, som vi gennemgik før.

Eksempel:

• "Jeg hygger mig" (mig er et personligt pronomen)

• "Du hygger dig" (dig er et personligt pronomen)

• "Han hygger sig" (sig er et refleksivt pronomen)

• "Vi hygger os" (os er et personligt pronomen)

• "I hygger jer" (jer er et personligt pronomen)

• "De hygger sig" (sig er et refleksivt pronomen)

Akkusativformen af de personlige pronomener kan også bruges i 3. person, men i en anden betydning og med en anden funktion, der ikke henviser tilbage til grundleddet, og som derfor ikke bruges refleksivt. Man skal derfor være særligt opmærksom på, om man bruger det refleksive pronomen eller en akkusativform i 3. person.

Eksempel:

• "Hun slog sig" (Hun slog sig selv)

• "Hun slog hende" (Hun slog en anden)
  

Hvad er possessive pronomener?

Genitivformenerne af de personlige pronomener samt det refleksive pronomen kan også kategoriseres i en gruppe for sig selv kaldet possessive pronomener. Possessive pronomener (ejestedord) henviser til, hvem der ejer en ting.

Det gælder desuden for de possessive pronomener i 1. person ental og 2. person ental samt det refleksive possessive pronomen, at man bøjer dem i køn og tal i forhold til det, som de lægger sig til - ligesom ved adjektiver.

Eksempel:

• Jeg tænder min lampe (lampe er fælleskøn)

• Jeg tænder mine lamper (lamper er i flertal)

• Jeg kigger på mit hus (hus er intetkøn)

Igen skal man være særligt opmærksom på, om man bruger det refleksive possessive pronomen sin, der henviser tilbage til grundleddet, eller om man bruger en genitivform, der ikke henviser tilbage til grundleddet.

Eksempel:

• Han kører i sin bil (Han kører i sin egen bil)

• Han kører i hans bil (Han kører i en anden persons bil)

Desuden har vi set, at det refleksive pronomen sig bruges i 3. person (både ental og flertal), men den possessive udgave sin bruges kun i 3. person ental.

Eksempel:

• "Hun elsker sin kat" (Katten tilhører hende)

• "De elsker deres kat" (Katten tilhører enten dem eller nogle andre)

Hvad er reciprokke pronomener?

Reciprokke pronomener (gensidige stedord) henviser til en gensidig relation mellem to subjekter. På dansk har vi det reciprokke pronomen hinanden, som har genitivformen hinandens. Der findes også det ældre hverandre, som dog sjældent bruges.

Eksempel:

• "De elsker hinanden"

• "Vi kender hinandens mødre"

Hvad er demonstrative pronomener?

Demonstrative pronomener (påpegende stedord) bruges til at fremhæve noget - ofte i kontrast til andre referenter.

Eksempel:

• "Jeg ønsker mig denne bog"

• "Vi har set på dette hus"

• "Disse æbler smager bedst"

• "Den film er min yndlings"

• "Du kan ikke købe det hus"

• "De piger er søde"

Hvad er interrogative pronomener?

Interrogative pronomener (spørgende stedord) bruges i direkte og indirekte spørgsmål. Det er ord som hvem, hvad, hvilken og hvis.

Eksempel:

• "Hvem er den kvinde?"

• "Hvad laver du?"

• "Hvis hund er det?"

• "Hvilken skjorte skal jeg tage på?"

• "Ved du, hvem den kvinde er?"

• "Han spurgte, hvad du laver."

• "Kan du fortælle, hvis hund det er?"

• "Jeg ved ikke, hvilken skjorte jeg skal tage på."

Hvad er relative pronomener?

De interrogative pronomener kan også bruges som relative pronomener (henvisende stedord), når de indleder en relativ ledsætning, der henviser tilbage til en person, en genstand eller en hel sætning. Der og som kan også bruges som relative pronomener til henvise til personer eller genstande, der tidligere er nævnt.

Eksempel:

• "Det er hende, hvis hun jeg passer"

• "De tabte kampen, hvilket ærgrede dem"

• "Han har en bror, som han ikke taler med længere"

• "Det var ham, der vandt prisen"

Hvad er indefinitte pronomener?

Indefinitte pronomener (ubestemte stedord) henviser, som ordet antyder, ikke til noget bestemt - hverken en ting eller en person. Det er ord som en/et, man, intet/ingen, nogen/noget/nogle.

Eksempel:

• Mangler du ellers noget? 

• Er der nogen, der har noget mad?

• Hvis man savner en, skal man sige det. 

• Er der ingen, der skal ud?