Du har sikkert set dem: aviser med store overskrifter, dramatiske billeder og historier om kendte mennesker, forbrydelser eller sensationelle hændelser. De kaldes tabloidaviser, og selvom de ofte bliver opfattet som mindre seriøse end de såkaldte “kvalitetsaviser”, spiller de en vigtig rolle i mediebilledet.
I dette blogindlæg lærer du, hvad en tabloidavis er, hvordan den adskiller sig fra andre aviser, og hvordan du kan analysere dens sprog, layout og indhold i danskfaget. Du får også en række konkrete begreber og spørgsmål, du kan bruge, når du arbejder med tabloidjournalistik i skolen.
Hvad betyder tabloid?
Ordet tabloid stammer oprindeligt fra England og betød først og fremmest “lille avisformat”. I modsætning til de store morgenaviser (broadsheets), blev tabloider trykt i mindre størrelse – men det er ikke kun formatet, der gør en tabloid til en tabloid.
I dag bruges ordet tabloidavis mest om en bestemt journalistisk stil og avisform, som er:
Letlæselig
Underholdende
Billedtung
Sensationspræget
Fokuseret på kendte personer, ulykker og drama
Eksempler på danske tabloidaviser er Ekstra Bladet og BT – selvom de i dag også findes som netaviser.
Hvad kendetegner en tabloidavis?
Tabloidjournalistik har en række særlige kendetegn, som gør den genkendelig:
1. Store og fængende overskrifter
Overskrifterne er typisk korte, dramatiske og skrevet i store bogstaver. De skal vække opmærksomhed og få dig til at klikke eller bladre videre. De spiller ofte på følelser og nysgerrighed.
Eksempel: “KÆMPE CHOK: Kendt dansker fældet af hemmelig rapport”
2. Mange billeder
Billederne fylder meget – både i størrelse og antal. Der bruges ofte nærbilleder, dramatiske situationer eller billeder af kendte personer. Layoutet er farverigt og visuelt domineret.
3. Personfokus og kendte mennesker
Tabloidaviser skriver ofte om kendte personer – politikere, sportsstjerner, realitydeltagere eller influencers. Det er ikke altid nyheder i traditionel forstand, men historier, der interesserer mange.
4. Drama og konflikt
Nyheder i tabloidform bliver ofte vinklet, så de fremstår mere dramatiske end i andre medier. En lille uenighed kan blive til en “voldsom konflikt”, og detaljer bliver tit fremhævet.
5. Enkel og følelsesladet sprogbrug
Sproget er ofte præget af korte sætninger, direkte tale og værdiladede ord. Journalistikken skal være hurtig at læse og let at forstå – men kan samtidig være manipulerende.
Eksempler på ordvalg: skandale, chokerende, rasende, kæmpe, grædende, afsløring.
6. Fokus på mennesker frem for samfund
Hvor kvalitetsmedier ofte dækker komplekse politiske eller økonomiske forhold, fokuserer tabloider mere på individuelle skæbner, følelser og konkrete hændelser. Historien er i centrum – ikke nødvendigvis sammenhængen.
Tabloid vs. kvalitetsavis
Tabloidavis | Kvalitetsavis |
Kort og følelsesladet sprog | Længere og mere neutralt sprog |
Fokus på kendte og drama | Fokus på samfund, politik og kultur |
Mange billeder og farver | Mere teksttung og nedtonet layout |
Underholdende og dramatisk | Informerende og analyserende |
De to typer aviser har forskellige målgrupper og formål. Tabloiden vil underholde og engagere hurtigt, mens kvalitetsavisen vil oplyse og analysere grundigt.
Hvilken rolle spiller tabloidaviser i samfundet?
Tabloidaviser er blevet kritiseret for at overdrive, forfladige debatten og fokusere på sladder i stedet for substans. Men de har også en vigtig rolle:
De når ud til mange læsere og skaber interesse for nyheder
De kan sætte fokus på uretfærdigheder og give stemme til “almindelige mennesker”
De spiller en stor rolle i populærkulturen og den offentlige samtale
I danskfaget handler det ikke om, hvorvidt du kan lide tabloider eller ej – men om at kunne analysere og forstå formen og virkemidlerne.
Sådan analyserer du en tabloidartikel
Når du arbejder med tabloidavis i dansk, kan du bruge mange af de samme begreber og analysemodeller, som du bruger til nyhedsartikler og sagsprosa. Her er nogle vigtige trin:
1. Undersøg layoutet
Hvilke billeder er valgt, og hvordan er de beskåret?
Er overskriften stor og følelsesladet?
Hvordan ser siden ud – rodet, farverig, enkel?
2. Kig på sproget
Bruges der mange tillægsord og stærke ord?
Er sætningerne korte og nemme at forstå?
Er der direkte tale eller citater?
3. Find vinklingen
Hvilket budskab vil artiklen frem med?
Er der fokus på en persons følelser eller oplevelser?
Er historien fremstillet som en konflikt eller skandale?
4. Overvej afsender og formål
Hvem står bag artiklen – og medieplatformen?
Er målet at informere, påvirke eller underholde?
Hvordan forsøger de at fange din opmærksomhed?
Brug af tabloid i undervisningen
I skolen kan du arbejde med tabloidjournalistik på flere måder:
Sammenligne tabloid- og kvalitetsartikler om samme emne
Omskrive en tabloidartikel til en neutral nyhedstekst
Diskutere, hvordan layout og sprog påvirker forståelsen
Analysere hvordan tabloider bruger sproglige virkemidler
Det styrker din kritiske sans og din evne til at gennemskue mediernes teknikker.
Tjekliste: Tabloidavis
Ved du, hvad en tabloidavis er?
Kan du genkende layout og sprog fra tabloidstil?
Kender du forskellen på tabloid og kvalitetsavis?
Har du analyseret overskrifter, billeder og sprog?
Kan du forklare, hvordan tabloidartikler vinkler historier?
Har du overvejet, hvad formålet med tabloidjournalistik er?