Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsagnsled danner de grundstenene til det danske sprog. Forskellen mellem hovedsætninger og ledsætninger er, at hovedsætninger kan stå alene og stadig give mening som sætning. Det kan ledsætninger ikke og de er derfor afhængige af hovedsætninger for at fungere.
Konjunktioner
Hovedsætninger og ledsætninger bindes sammen af ord kaldet konjunktioner (eller bindeord). Nogle konjunktioner binder ord og sætningsled sammen. Det gælder konjunktionerne og, men, eller og samt.
Fx
Jeg er glad for at danse og lytte til god musik.
Jeg kan godt lide at gå til teater men ikke sport.
Hun kan spille trompet eller tromme.
De fire konjunktioner (og konjunktionerne så og for) kan også binde hovedsætninger sammen.
Fx
Han tager hjem, for han er træt.
Hun blev træt, så hun tog hjem.
Jeg er glad for at danse, og jeg elsker at lytte til god musik.
Jeg kan godt lide at gå til teater, men jeg kan ikke lide at gå til sport.
Man kalder disse konjunktioner (og, men, eller, samt, så og for) for sideordnende konjunktioner. Når vi snakker sætningstyper, er det kun disse konjunktioner, der kan binde hovedsætninger sammen.
Underordnende konjunktioner bruges derimod til at binde hovedsætninger og ledsætninger sammen. Der findes en lang række underordnende konjunktioner, fx når, siden, da, at, dengang og mange flere.
Fx
Jeg sov, da det var mørkt.
Jeg går en tur, når det stopper med at regne.
Hovedsætning
Den simpleste hovedsætning består af et grundled og et udsagnsled (også kaldet subjekt og verballed). I eksemplet ”jeg går en tur, når det stopper med at regne” så kan ”jeg går en tur” stå alene, mens ”når det stopper med at regne” ikke kan det. I sætningen ”jeg går en tur”, er ”jeg” er grundleddet og ”går” er udsagnsleddet. Derfor er ”jeg går en tur” hovedsætningen og ”når det stopper med at regne” ledsætningen.
Ledsætning
En ledsætnings grammatiske funktion er at uddybe indholdet i hovedsætningen. Derfor er et andet ord for en ledsætning en 'bisætning' og som sagt, så står der oftest en konjunktion foran, fx ”når det stopper med at regne”.
Ikke-prøven
Nogle gange kan det svært at vurdere hvad der er hovedsætning og hvad der er ledsætning. Der er heldigvis en god huskeregel der kan løse problemet. Man kan finde ud af hvilken sætning er hvad ved at sætte adverbiet ”ikke” ind for at tjekke hvor det står i forhold til udsagnsleddet.
Fx
Jeg sov, da det var mørkt. -> Jeg sov ikke, da det var mørkt.
Jeg sov, da det var mørkt. -> Jeg sov, da det ikke var mørkt.
Hvis man skal sætte ”ikke” ind efter udsagnsleddet, så er det hovedsætningen. Hvis man skal sætte ”ikke” ind før udsagnsleddet, så er det ledsætningen. Dette fungerer fordi ordstillingen er anderledes i hovedsætninger end de er i ledsætninger. I en hovedsætning er ordstillingen grundled (”jeg”) + udsagnsled (”sov”) + adverbium (”ikke”), mens i en ledsætning er ordstillingen konjunktion (”da”) + grundled (”det”) + adverbium (”ikke”) + udsagnsled (”var”). Dette en god måde at kontrollere hvilken sætning er hvad ved at sætte ”ikke” ind og se hvilken placering den får.