Georg Brandes var en af de vigtigste stemmer i dansk kulturhistorie. Han ændrede ikke bare dansk litteratur – han ændrede måden, man tænkte og diskuterede på i hele Norden. Brandes kæmpede for frihed, for retfærdighed og for det enkelte menneskes ret til at stille spørgsmål ved det, andre kaldte sandhed. I dette blogindlæg lærer du mere om hans liv, ideer og betydning – og hvordan han satte gang i noget, der kom til at hedde Det Moderne Gennembrud.
Hvem var Georg Brandes?
Georg Brandes blev født i København i 1842. Han voksede op i et jødisk hjem og blev hurtigt kendt som en begavet og nysgerrig dreng. Allerede som ung læste han filosofi, sprog og litteratur, og han blev meget optaget af nye ideer fra resten af Europa – især fra Frankrig og Tyskland.
Han var ikke bange for at sige sin mening, og det gjorde ham både berømt og upopulær. Han var kritisk over for religion, kongehuset, kirken og alle former for magt, som han syntes undertrykte friheden til at tænke selv. Mange mente, han gik for langt – men endnu flere lyttede.
En tale, der rystede Danmark
I 1871 holdt Brandes en række forelæsninger på Københavns Universitet. Her sagde han noget, der kom til at stå som hans vigtigste budskab:
"Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat."
Med det mente han, at litteratur ikke kun skal underholde eller fortælle eventyr – den skal tage fat på de vigtige og svære emner i livet og samfundet. Det kunne være kvinders rettigheder, religionens magt, ulighed, seksualitet eller politisk undertrykkelse. Kun ved at stille spørgsmål og turde tage en debat, kunne litteraturen være levende og vigtig.
Opgør med romantikken
Brandes vendte sig imod den romantiske litteratur, som havde fyldt meget i Danmark i første halvdel af 1800-tallet. Romantikken handlede ofte om følelser, det skønne, naturen og det guddommelige. Brandes syntes, at det var en virkelighedsflugt. Han ville i stedet have forfatterne til at vende sig hen imod virkeligheden og skrive om det, der virkelig betød noget for mennesker i samtiden. Og beskrive, hvordan ting var uden at idealisere eller idyllisere, som romantikken gjorde.
Han kaldte sin egen retning for realisme – og hans ideal var, at litteraturen skulle være et spejl af samfundet. Ikke et glansbillede, men et spejl, der viser både det grimme og det uretfærdige.
Kritik af religion og tradition
Et af de steder, hvor Brandes gik længst, var i sin kritik af religion. Han mente, at kristendommen – især i sin autoritære og moraliserende form – holdt mennesker nede. Han ville have folk til at tænke selv, stille spørgsmål og tage ansvar for deres egne liv. Det gjorde ham meget kontroversiel, især i en tid hvor religion stadig fyldte meget i skolen, samfundet og folks dagligdag.
Brandes mente ikke, at tro var forkert i sig selv, men han havde det svært med dogmer – altså faste regler og sandheder, som ikke måtte diskuteres. For ham var frihed og tænkning altid vigtigere end tradition og autoritet.
Mennesket i centrum
Georg Brandes var også optaget af psykologi – længe før det blev almindeligt i Danmark. Han læste og skrev om det enkelte menneskes drifter, længsler og kamp for at finde en plads i livet. Han beskrev viljen til magt, seksualitet og undertrykte følelser. På den måde banede han vejen for en ny måde at se mennesket på – ikke som et fromt og perfekt væsen, men som et levende individ med både lys og mørke.
Georg Brandes og Det Moderne Gennembrud
Georg Brandes’ tanker blev startskuddet til en hel ny litterær bevægelse i Danmark og Norden: Det Moderne Gennembrud. I denne periode begyndte mange forfattere at skrive mere direkte og kritisk om samfundet. De tog fat på emner som kvinders rettigheder, religion, fattigdom, seksualitet og magt – præcis som Brandes havde opfordret dem til.
Blandt de vigtigste forfattere fra perioden er:
Henrik Ibsen, som skrev dramaer om kvinders rolle i ægteskabet, fx Et dukkehjem
Amalie Skram, der beskrev kvinders psykiske lidelser og sociale vilkår
J.P. Jacobsen, som skrev sanseligt og naturvidenskabeligt inspireret prosa, bl.a. Niels Lyhne
Herman Bang, der beskrev det stille, det sørgmodige og de mennesker, som samfundet glemte. Bang var inspireret af Brandes, men Brandes foragtede ham.
Henrik Pontoppidan, der skrev om de allerfattigstes kår. Blandt andet skrev han Ørnen Klavs som modfortællingen til Den Grimme Ælling af H.C. Andersen, hvor han lader ørnen gå til af fangenskab og religiøs undertrykkelse.
Brandes’ betydning i dag
Georg Brandes døde i 1927 – men hans tanker lever videre. Når vi i dag læser bøger, der tør tage svære emner op, eller når vi diskuterer, hvad litteratur egentlig skal og må, så er vi stadig under indflydelse af Brandes.
Han viste, at litteratur ikke bare er underholdning – det er et sted, hvor samfund og mennesker kan spejles, udfordres og forstås. Og han viste, at det kræver mod at sige det, ingen andre tør sige.