Udtrykket fluen på væggen bruges, når en person (eller fortæller) iagttager noget uden selv at blande sig eller blive lagt mærke til. Det er som om, man er til stede i rummet, men usynlig for de andre – ligesom en lille flue, der sidder på væggen og ser alt, uden nogen opdager den.
I dansk bruger vi udtrykket, når vi taler om en særlig måde at skrive eller filme på. Det handler om at beskrive en scene, som om vi bare iagttager den, uden at nogen kommenterer, forklarer eller styrer det, vi ser. Det skaber en følelse af autencitet – altså at det virker ægte og realistisk.
Hvor bruges fluen på væggen?
Du kan støde på fluen på væggen-teknikken i mange sammenhænge:
I film og tv, især dokumentarer eller realistiske serier
I bøger og noveller, hvor fortælleren er neutral og ikke blander sig
I journalistiske tekster, hvor journalisten forsøger at observere uden at påvirke det, der sker
I rollespil og opgaver i dansk, hvor du selv skal skrive som en “usynlig iagttager”
Det handler altså om at give læseren eller seeren oplevelsen af at være til stede – uden at være en del af handlingen.
Hvordan skriver man som en flue på væggen?
Når du skriver med denne teknik, skal du tænke på, hvordan du kan vise en scene uden at forklare alt. Du skal heller ikke bruge dine egne følelser, holdninger eller forklaringer. I stedet skal du bruge beskrivelser, detaljer og sanser til at vise, hvad der sker.
Eksempel:
Forestil dig, at du skal beskrive en konflikt i skolegården. Du kunne skrive:
Emil kiggede ned i jorden. Malou stod med korslagte arme. Ingen sagde noget i lang tid. Så rømmede hun sig.
“Er det det hele?” spurgte hun.
Han trak på skuldrene.
“Okay,” sagde hun. Hun vendte sig om og gik.
Her er ingen forklaring på, hvordan de føler, eller hvad der tidligere er sket. Vi ser bare, hvad de gør og siger – ligesom en flue på væggen ville gøre det.
Hvorfor bruge fluen på væggen?
Når du skriver eller filmer som en flue på væggen, skaber du en særlig stemning:
Det føles mere realistisk, fordi vi kun ser, hvad der sker
Det lader læseren selv tænke og fortolke, i stedet for at du forklarer alt
Det skaber spænding og nysgerrighed, fordi vi ikke ved alt
I nogle tekster eller film virker det stærkt, når vi som læsere eller seere skal lægge mærke til små detaljer og selv regne ud, hvad der foregår.
I hvilken slags opgaver møder du det?
I skolen kan du blive bedt om at skrive som en flue på væggen i fx:
En beskrivende stil
En dokumentarisk reportage
En film- eller billedanalyse
En personbeskrivelse eller miljøbeskrivelse
En refleksionstekst om iagttagelse
Læreren kan fx sige: “Skriv som om du er en flue på væggen i klassen en mandag morgen.” Her skal du bruge dine sanser og iagttagelser – ikke dine holdninger.
Virkemidler du kan bruge
Hvis du vil skrive som en flue på væggen, kan du bruge nogle af disse teknikker:
Sanser: Hvad ser du? Hører du? Lugter du? Hvordan er stemningen?
Korte sætninger: De skaber tempo og realisme.
Ingen forklaring: Du viser – men du fortolker ikke.
Objektiv fortæller: Du beskriver, hvad der sker, uden at være en del af det.
Eksempel 2 – dårligt og godt:
Ikke flue på væggen:
Jeg blev ked af det, da jeg så, hvor trist hun var. Hun havde grædt hele natten, og det var nemt at mærke.
Flue på væggen:
Hendes øjne var røde. Hun nussede konstant kanten af ærmet. Ingen sagde noget i lokalet.
I det sidste eksempel forstår vi, at hun er trist – men vi får det ikke forklaret. Vi ser det.
Fluen på væggen i dokumentarfilm
I dokumentargenren taler man nogle gange om direct cinema eller observationsdokumentar, hvor kameraet bare “observerer” og ikke griber ind. Der er fx ikke speak, interviews eller baggrundslyd – bare det, der sker.
Danske dokumentarer som Drømmen om en familie eller Mit 50/50 liv bruger ofte denne stil. Kameraet følger personer i deres hverdag – uden at forklare eller kommentere.
Fordele og ulemper
Fordele:
Giver et stærkt billede af virkeligheden
Lader læseren/brugeren selv forstå og tænke
Skaber spænding og nysgerrighed
Ulemper:
Læseren kan mangle viden eller sammenhæng
Kan virke tomt eller for nøgternt, hvis det ikke er gjort godt
Kan være svært at skrive, fordi man ikke må forklare for meget
Tjekliste
Viser du, hvad der sker – uden at forklare for meget?
Bruger du sanser og detaljer til at skabe stemning?
Har du holdt dig i baggrunden som “iagttager”?
Har du undgået at bruge dine egne følelser og vurderinger?
Giver din tekst læseren mulighed for selv at forstå situationen?