Hvor mange dage er der på et år, og hvordan er det nu med skudår?
Tidsberegninger og kalendere er menneskeskabt, men det er skabt på baggrund af naturens solsystem. Siden tidernes morgen har mennesket kigget op på himmelen, og brugt naturen til at orientere sig. Solen viser os bl.a. hvilken tid på dagen det er, morgen middag eller eftermiddag - og månen og stjernerne har fungeret som vejvisere og kalender.
På et år har vi…
- 365 dage
- 12 måneder
- 52 uger
- 12 helligdage
- 5 ferier
Det vil sige:
Hvor mange dage er der på et år?
På ét år er der 365 dage.
Hvor mange dage er der på et år med skudår?
På et skudår, er der 366 dage. Det er der, fordi der bliver tilføjet en ekstra dag til februar, som på skudår har 29 dage frem for de normale 28.
Astronomi og kalenderåret
Det tager Jorden ét år, at bevæge sig rundt om solen. Det er denne tidsperiode vi betragter som et almindeligt kalenderår. På det år kommer vi på 12 måneder igennem de fire årstider og starter derefter forfra i kalenderåret, når vi vender tilbage til 1. januar. På ét år er der normalt 365 dage, men hver 4. år er der skudår, hvor man tilføjer en ekstra dag til februar, og dermed får 366 dage, det år. Om vinteren, når den side af Jorden, som Danmark befinder sig på, er længst væk fra solen, er det mørkt og koldt. Som Jorden drejer sig nærmere solen, og Danmark kommer tættere på, jo lunere og lysere vil dagene blive. Om sommeren er Danmark tættest på solen.
Mennesker har igennem verdenshistorien gjort brug af månen, solen og planeterne som guder, eller som tegn fra guderne. De egyptiske præster var f.eks. meget optagede af skrive ned og regne ud, hvordan de forskellige planeter bevægede sig over himlen. Deres observationer førte bl.a. til opdagelsen af, at månen bevæger sig i mønstre, som bliver gentaget igen og igen. Disse gentagelser kunne man derfor bruge til at inddele tiden i afgrænsede perioder, som måneder og år. Det tager månen én måned at gå fra nymåne til fuldmåne, og tilbage igen. Sådan starter og slutter månens mønster altid, ligesom at Jordens cyklus på 365 dage, også altid er den samme.
Skudår
Hver 4. år oplever vi det, der hedder skudår. Siden antikken har man indskudt ekstra dage i kalenderen, pga. at der ikke er et helt antal dage på en månecyklus. Det er der heller ikke på et år, og månens cyklus passer derfor heller ikke helt perfekt med solens cyklus. Denne indskydelse af ekstra dage betyder, at jul og nytår, samt helligdagene altid falder på det samme tidspunkt af året. Hvis ikke man havde skuddage, ville julen altså rykke sig hvert år, og pludselig falde om sommeren istedet for i December. Det er altså derfor, at man indskyder en ekstra dag hver 4. år for at få vores kalenderår til at passe med solåret. Skudår falder på de år der kan deles med 4, f.eks. 2024, 2028, 2032 osv.
Den Gregorianske kalender
I Danmark, og vesten bruger man den kristne, gregorianske kalender, som er en solkalender. Det betyder, at alle kristne helligdage altid falder på den samme årstid, da man ved skudår indskyder en ekstra dag hver 4. år. Der er dog andre kulturer og religioner, der bruger andre kalendersystemer, f.eks. fejrer kineserne nytår i januar eller februar, datoen er forskellige hvert år. Iranerne fejrer nytår i marts, oftest d. 21, som markerer den første dag i foråret.
Helligdage og ferier
Helligdage er noget, der ligger fast hvert år og betyder som regel, at man får en fridag fra skole og arbejde. Dog har politikerne i året 2023 besluttet, at Store Bededag skal afskaffes som helligdag. Det betyder, at der fra 2024 vil være 11 helligdage om året, i stedet for de 12 vi har været vant til (hvis helligdagen afskaffes, selvfølgelig).
Ferier følger som regel skoleåret, og dem er der 5 af. Når man arbejder på en privat arbejdsplads, vil man som regel ikke følge skoleårets ferier, her vil man ofte selv kunne lægge sine ferier ind, som man vil. Skoleårets fem ferier er:
- Sommerferie slut juni til start august.
- Efterårsferie midt oktober.
- Juleferie slut december-start januar.
- Vinterferie midt februar.
- Påskeferie start april-midt april.
Afskaffelsen af Store bededag
Store bededag er en særlig, dansk helligdag, hvor man traditionen tro får serveret varme hveder. Helligdagen har, som andre helligdage, ikke sin oprindelse i bibelske fortællinger, men handlede oprindeligt om at få folk til at møde op i kirken ædru og bede.
Grunden til, at man spiser varme hveder, er, fordi man ikke måtte arbejde på Store Bededag, derfor bagte bagerne hvedeknopper dagen før, som man kunne varme op og spise efter gudstjenesterne.
Det blev i 2022 besluttet af de danske politikere, at man ville afskaffe Store Bededag som helligdag og dermed inddrage en fridag for alle, der arbejder og går i skole. Lovforslaget kom endeligt d. 12. januar 2023, og med det, har regeringen gjort sig upopulær blandt fagforeninger og folkekirken. Som det ser ud i skrivende stund, er der ikke blevet taget en beslutning om hvorvidt Store bededag bliver afskaffet eller ej, men der er en del modstand og det kan skabe store konflikter for regeringen, at gå imod fagforeninger og kirken. Om forslaget bliver gennemtrumfet eller sendt til folkeafstemning, vides ikke endnu, men danskerne har været vant til store bededag siden 1700-tallet.
FAQ om det danske kalenderår:
Hvornår er næste skudår?
Næste skudår finder sted i år 2024. Alle år der kan deles med 4, er et skudår.
Hvorfor varer et år 365 dage?
Fordi det tager jorden ét år - 365 dage - at bevæge sig rundt om solen. På de 365 dage går vi igennem de 4 årstider, og starter derefter forfra. Det er en naturlig cyklus.
Hvor mange dage er der på en måned?
De fleste måneder har 30 eller 31 dage, på nær februar som har 28 dage (29 på skudår).