Børn kan også bekymre sig. Men hvor går grænsen imellem almindelige bekymringstanker og regulær angst? GoTutor guider dig til en bedre forståelse. Er du i tvivl om hvorvidt dit barn har angst? Så kan du tage et nærmere kig på de 10 tegn vi har beskrevet her. Men HUSK, det er ikke en eksakt videnskab, og der er sjældent et ja eller nej svar til den menneskelige psyke.
Oplevelsen er afgørende
Det er ganske almindeligt, at børn bekymrer sig og føler frygt. At bekymre sig er en almindelig psykologisk tilstand, som alle mennesker besidder, uanset hvor gammel man er. Børn oplever typisk en følelse af frygt eller bekymring, når de udsættes for en stressfuld situation, eller når de oplever noget, som er nyt og ukendt for dem. Mødet med fremmede mennesker og nye steder kan medføre en frygtrespons i barnet, og præ-teenagere og teenagere kan opleve præstationsangst, når de eksempelvis skal op til eksamen. På den måde er vores alder også afgørende for, hvad vi bekymringer os om.
Selvom alle mennesker kan opleve bekymringstanker, er det ikke alle mennesker, som lider af regulær angst. Bekymring og angst forveksles ofte med hinanden, fordi de begge kendetegnes af en følelse af uro og nervøsitet. Den egentlige oplevelse af følelserne er dog ganske forskellig fra hinanden. Bekymringerne er primært lokaliseret i hovedet, hvor man måske kan opleve dem, som om tankerne kører rundt i ét virvar. I modsætning hertil føles angsten på hele kroppen blandet andet som fysiske symptomer.
Bekymringer har altid et objekt
Når man bekymrer sig, er tankerne altid rettet mod noget, et objekt, som er konkret og realistisk. Det kan for eksempel være, at dit barn bekymrer sig om at få gode karakterer i matematik, fordi han eller hun ved, at de klarer sig mindre godt i faget. I modsætning hertil er angsten ikke nødvendigvis rettet mod en bestemt ting eller situation, ligesom det, man føler angst for, ikke altid er sandsynligt.
Fordi bekymringstankerne retter sig mod et konkret problem, kan dette problem også løses. I det ovenstående eksempel, kan det være at forældrene hjælper barnet med lektierne eller beroliger barnet, så der lægges låg på bekymringerne. Det betyder også, at bekymringen kun er midlertidig. Når årsagen hertil er væk, er bekymringen det også. Det samme kan ikke siges om angsten. Den udløses ikke altid af noget bestemt eller af en konkret situation, og er på samme måde heller ikke afgrænset til en tidsperiode.
Bekymringer kan kontrolleres
Angst er en meget stærkere følelse, end bekymring er, og kan virke decideret hæmmende på barnets liv. Et barn med angst kan nemt aflyse legeaftaler, fodboldturneringer eller nægte at gå i skole pga. sin følelse af angst. Det samme er ikke tilfældet for børn med bekymringer, der ikke på samme måde lader sig begrænse af følelsen af uro.
Bekymringerne kan også kontrolleres og overkommes. Dette er muligt igennem planlægning, opmuntring og støtte, eller ved at finde en løsning på det problem, bekymringen retter sig mod. Det samme er ikke tilfældet med angsten, der er mere diffus.
Hvornår skal du søge hjælp til dit barn?
Bekymringer er ikke en sygdom. At dit barn bekymrer sig betyder ikke, at han eller hun skal til psykolog eller medicineres. Det er en almindelig psykisk tilstand, som alle mennesker besidder. Men fordi angst og bekymring begge er kendetegnet ved en følelse af uro, kan det måske være svært som forældre at vide, hvornår uroen går fra at være en normal tilstand til at være regulær angst. Det kan derfor være en god idé at tale med en ekspert, eksempelvis en læge, hvis dit barn er så plaget af sine bekymringstanker, at det afbryder ham eller hende i at være barn og leve et almindeligt børneliv.
Angst hos børn kommer ofte i forbindelse med store forandringer, som eksempelvis ved skolestart. Vi har skrevet en guide til hvordan du som forældre hjælper dit barn til at håndtere angst for skolestart.