Dette indlæg er skrevet ud fra mange års erfaring med lektiehjælp i virksomhedsøkonomi samt eksamenshjælp i virksomhedsøkonomi.
Her vil vi gennemgå følgende:
Hvad er rentabilitetsanalyse?
Centrale nøgletal i en rentabilitetsanalyse
Likviditetsgrad: Virksomhedens betalingsevne
Soliditetsgrad: Virksomhedens robusthed
Eksempel på en rentabilitetsanalyse
Indsigter fra rentabilitetsanalysen
Hvad er rentabilitetsanalyse?
Rentabilitetsanalyse handler om at vurdere en virksomheds evne til at skabe overskud i forhold til de ressourcer, der er investeret. Det er en af de vigtigste analyser i regnskabsforståelse, da den viser, hvor effektivt en virksomhed genererer værdi for sine ejere og investorer.
Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital – med andre ord, hvor effektivt virksomheden kan få sine penge til at yngle. Rentabiliteten belyses ved hjælp af flere nøgletal, som giver et detaljeret billede af virksomhedens økonomiske sundhed og indtjeningsevne.
-
Centrale nøgletal i en rentabilitetsanalyse
For at analysere rentabiliteten anvendes følgende nøgletal, som man finder i virksomhedens resultatopgørelse og balance:
1. Afkastningsgrad (AG)
Afkastningsgraden viser, hvor effektivt virksomheden anvender sine samlede aktiver til at skabe overskud. Dette nøgletal måler forholdet mellem resultat før renter og skat og de samlede aktiver.
Formel:
Fortolkning:
En høj afkastningsgrad indikerer en effektiv anvendelse af virksomhedens ressourcer og en stærk indtjeningsevne.
2. Overskudsgrad (OG)
Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen, der bliver til overskud, efter alle driftsomkostninger er dækket.
Formel:
Fortolkning:
En høj overskudsgrad viser, at virksomheden er god til at generere profit i forhold til sin omsætning.
3. Aktivernes omsætningshastighed (AOH)
Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor effektivt virksomheden omsætter sine aktiver til omsætning.
Formel:
Fortolkning:
En høj aktivernes omsætningshastighed tyder på, at virksomheden er god til at udnytte sine aktiver til at skabe omsætning.
4. Egenkapitalens forrentning (EKF)
Egenkapitalens forrentning måler, hvor stor en forrentning ejerne får af deres investering i virksomheden.
Formel:
Fortolkning:
En høj egenkapitalforretning betyder, at virksomheden genererer et attraktivt afkast til sine ejere.Huskeregel:
Hvis egenkapitalens forrentning er større end afkastningsgraden, tjener virksomheden på fremmedkapitalen (lån).
5. Fremmedkapitalens forrentning / Gældsrenten (FKF)
Fremmedkapitalens forrentning viser, hvor meget virksomheden betaler i rente af sin samlede gæld.
Formel:
Fortolkning:
En høj gældsrente kan være et tegn på, at virksomheden betaler meget i renter, hvilket kan påvirke dens rentabilitet negativt.Huskeregel:
Hvis gældsrenten er lavere end afkastningsgraden kan det betale sig at investere i virksomheden
6. Gearing
Gearing viser forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital og bruges til at vurdere virksomhedens finansielle risiko. Den viser altså hvor mange gange større gældsforpligtelserne er i forhold til egenkapitalen.
Formel:
Fortolkning:
En høj gearing betyder, at virksomheden har en høj gældsandel, hvilket kan indikere større finansiel risiko.
Likviditetsgrad: Virksomhedens betalingsevne
Likviditetsgraden måler en virksomheds evne til at opfylde sine kortsigtede forpligtelser og betale kreditorerne til tiden. En høj likviditetsgrad indikerer, at virksomheden har tilstrækkelige omsætningsaktiver til at dække sin kortfristede gæld, mens en lav likviditetsgrad kan signalere potentielle betalingsproblemer.
Der findes to måder at beregne likviditetsgrad på:
Likviditetsgrad I tager højde for omsætningsaktiverne, eksklusive varelageret, hvilket gør den mere retvisende, da lagerværdier ofte ikke er lige så let omsættelige, særligt i brancher med halvfabrikata.
Formel:

Likviditetsgrad II inkluderer hele virksomhedens omsætningsaktiver, hvilket kan give et mere optimistisk billede af likviditeten, men kan være mindre præcist, hvis lagrene ikke hurtigt kan omsættes til likvide midler.
Formel:
En sund likviditetsgrad afhænger af branchen, men en tommelfingerregel er, at den bør ligge over 1 for at sikre, at virksomheden kan dække sin kortfristede gæld.
Soliditetsgrad: Virksomhedens robusthed
Soliditetsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens samlede kapital der er finansieret gennem egenkapital, hvilket afspejler virksomhedens evne til at modstå økonomiske udfordringer.
En høj soliditetsgrad betyder, at virksomheden er mindre afhængig af fremmedkapital og dermed har en lavere finansiel risiko. En lav soliditetsgrad kan derimod indikere en høj gældsandel, hvilket gør virksomheden mere sårbar over for økonomiske udsving.
Hvis en virksomhed har en soliditetsgrad på 35 %, betyder det, at aktiverne kan falde med 35 %, før kreditorernes krav ikke længere kan dækkes fuldt ud.
Generelt betragtes en soliditetsgrad på 30-40 % som acceptabel, mens en soliditetsgrad over 50 % ofte ses som et tegn på en stærk og robust virksomhed.
Formel:
