En resultatopgørelse er nøglen til at forstå, hvordan en virksomhed præsterer økonomisk. Den viser en oversigt over indtægter og omkostninger over en bestemt periode, typisk et år. Den giver et overblik over, om virksomheden har tjent penge (overskud) eller tabt penge (underskud).
Ved at analysere resultatopgørelsen kan man få indsigt i, hvordan virksomheden klarer sig økonomisk og hvilke områder der eventuelt kan forberedes. – kort sagt, om en virksomhed har tjent eller tabt penge i det pågældende år.
Dette samlede resultat kaldes årets resultat, og kan beregnes ved at trække indtægter fra omkostninger.
GoTutor har mange års erfaring med lektiehjælp i virksomhedsøkonomi og eksamenshjælp i virksomhedsøkonomi og forsøger i dette indlæg at give dig et overblik.
Her vil vi gennemgå følgende:
Artsopdelt og en funktionsopdelt resultatopgørelse
Hvad indeholder en artsopdelt resultatopgørelse?
Eksempel på en artsopdelt resultatopgørelse
Hvad indeholder en funktionsopdelt resultatopgørelse?
Eksempel på en funktionsopdelt resultatopgørelse
Artsopdelt og en funktionsopdelt resultatopgørelse
Når man ser på, hvordan virksomheder holder styr på deres økonomi, kan resultatopgørelsen opstilles på to forskellige måder: artsopdelt og funktionsopdelt.
Begge metoder giver indsigt i, hvordan pengene er brugt og tjent, men de gør det på hver sin måde.
For at forstå forskellen – og hvornår man bruger hvilken – dykker vi ned i, hvad de to typer går ud på.
Hvad indeholder en artsopdelt resultatopgørelse?
En artsopdelt resultatopgørelse er nyttig, hvis man gerne vil vide præcis, hvad der koster penge. Mindre virksomheder bruger ofte denne model, fordi den giver et enkelt og detaljeret overblik, som er nemt at forstå og analysere.
En artsopdelt resultatopgørelse deler omkostningerne efter deres type – altså hvad pengene er blevet brugt på. Det kan for eksempel være:
Råvarer (kaffebønner eller emballage)
Lønninger (til medarbejdere)
Husleje (for lokaler)
Drift af maskiner
Eksempel på en artsopdelt resultatopgørelse
Lad os tage udgangspunkt i en café:
Indtægter:
De penge virksomheden tjener på salg af varer eller ydelser.
o Hvis en café sælger kaffe og kager for 50.000 kr.
Omkostninger:
De penge som virksomheden bruger på at drive forretningen.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes flere typer omkostninger som påvirker resultatopgørelsen forskelligt:
- Variable omkostninger:
Udgifter der stiger eller falder afhængig af hvor meget virksomheden sælger eller producerer. Så som råvarer, emballage eller ingredienser.
- Faste omkostninger:
Udgifter, der er uafhængige af, hvor meget virksomheden sælger. Det kan være husleje, løn til faste medarbejdere eller forsikringer
- Finansielle omkostninger:
Udgifter der er knyttet til virksomhedens økonomi, som renter på lån, bankgebyrer eller investeringer.
Bruttoresultat:
Viser hvor meget virksomheden har tjent, efter at de har betalt for de variable omkostninger fra indtægterne. Et højt bruttoresultat tyder på, at virksomheden har en god fortjeneste på sine produkter.
o Hvis caféen har brugt 15.000 kr. på kaffebønner, mælk og sukker..
50.000 kr. – 15.000 kr. = 35.000 kr.
Driftsresultat (EBIT):
Viser hvor effektivt virksomheden driver sin forretning, når man også tager højde for de faste omkostninger. Et højt driftsresultat betyder, at virksomheden er rentabel i sin daglige drift.
o Hvis caféen har faste udgifter som husleje og lønninger for 20.000 kr.
35.000 kr. – 20.000 kr. = 15.000 kr.
Resultat før skat:
Viser hvordan finansielle omkostninger påvirker virksomhedens økonomi. Et positivt tal her tyder på, at virksomheden klarer sig godt finansielt.
o Hvis caféen betaler 1.000 kr. i renteudgifter på lån.
15.000 kr. – 1.000 kr. = 14.000 kr.
Nettoresultat:
Viser det endelige overskud eller underskud efter alle omkostninger, inklusiv skat, er trukket fra. Et positivt nettoresultat betyder at virksomheden har tjent penge efter alle udgifter, mens et negativt resultat tyder på økonomiske udfordringer.
o Hvis caféen betaler 21% procent i skat. (14.000 kr. * 0,21 = 2940 kr.)
14.000 kr. – 3.500 = 11.060 kr. i overskud.
Denne opdeling giver caféen mulighed for at se, hvordan forskellige omkostninger påvirker deres økonomi, og om de er på vej til at lave overskud eller underskud
Underskud på resultatet
Hvis en resultatopgørelse havde vist et minus, f.eks. et negativt nettoresultat, ville det betyde at caféen har haft et underskud i den pågældende periode. Det kunne tyde på, at caféen har haft for høje omkostninger i forhold til sine indtægter, eller måske ikke har solgt nok til at dække både de variable og faste omkostninger. Dette er et tegn på at caféen skal revidere sine omkostninger eller arbejde på at øge salget for at sikre, at den bliver økonomiske bæredygtig på længere sigt.
Visuelt overblik over en artsopdelt resultatopgørelse
For at illustrere en simpel resultatopgørelse og give et klart og struktureret billede af virksomhedens økonomi, kan man gøre sådan her:
En god måde at evaluere en resultatopgørelse på, er at sammenligne med tidligere år eller med andre virksomheder i samme branche for at identificere styrker og svagheder.
Hvad indeholder en funktionsopdelt resultatopgørelse?
En funktionsopdelt resultatopgørelse viser en virksomheds økonomiske resultater ved at opdele omkostningerne efter deres funktion i virksomheden. I stedet for at fokusere på, hvad pengene bruges på (f.eks. løn eller materialer), viser den, hvilke afdelinger eller processer pengene bruges på. F.eks. produktion, salg, marketing og administration.
Denne metode er især relevant for større virksomheder, hvor det er vigtigt at forstå økonomien i hver afdeling. For eksempel kan man se, om der bruges for meget på.
Eksempel på en funktionsopdelt resultatopgørelse
Lad os tage udgangspunkt i en fabrik, der producerer møbler.
Indtægter:
Samlet salg af møbler:
o 500.000 kr.
Omkostninger:
Produktionsomkostninger:
Udgifter til materialer (træ, skruer, lak), maskinvedligeholdelse og løn til produktionsmedarbejdere: 200.000 kr.
o Bruttoresultat: 500.000 kr - 200.000 kr = 300.000 kr.
Distributionsomkostninger:
Udgifter til fragt, lageromkostninger: 50.000 kr.
Administrationsomkostninger:
Udgifter til ledelse, kontorforhold, IT-systemer og regnskab: 70.000 kr.
o Driftsresultat: 300.000 - (50.000 kr. + 70.000 kr.) = 180.000 kr.
Resultat før skat:
Renteudgifter på lån og bankgebyrer: 10.000 kr.
o Resultat før skat: 180.000 kr. - 10.000 kr. = 170.000 kr.
Nettoresultat:
Skat på 21%: 170.000 kr. * 0.21 = 35.700 kr. i skat.
o Årets resultat: 170.000 kr. - 35.700 kr = 134.300 kr.
Denne opdeling viser caféen, hvor deres største omkostninger ligger, og giver mulighed for at identificere, hvor der kan optimeres.
Underskud på resultatet
Et underskud i en funktionsopdelt resultatopgørelse gør det muligt at pinpointe, hvor problemerne ligger. I dette tilfælde kan det skyldes:
For høje produktionsomkostninger, f.eks. dyre råvarer eller ineffektiv produktion.
For høje distributionsomkostninger, f.eks. dyr fragt eller dårlige lager muligheder.
For høje administrationsomkostninger, f.eks. for mange administrative medarbejdere eller unødvendige udgifter til IT-systemer.
Virksomheden kan bruge denne opdeling til at finde besparelser – måske kan de forhandle bedre aftaler med leverandører, optimere deres lagerstyring eller automatisere visse administrative processer.
Underskud over flere år kan betyde, at virksomheden må låne penge, nedskalere eller i værste fald lukke. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt på en negativ udvikling.
Visuelt overblik over en funktionsopdelt resultatopgørelse
En resultatopgørelse giver et overblik over en virksomheds indtægter, omkostninger og overskud - men hvordan kan man gå videre med denne information og hvordan kan man bruge den til at vurdere virksomhedens økonomiske situation? Her kommer regnskabsanalyse ind i billedet!