Regnskabsanalyse - forstå din virksomheds økonomi

Af Ruben Samuel Sørensen 19-04-2025
Regnskabsanalyse - forstå din virksomheds økonomi

Dette indlæg er forfattet baseret på mange års erfaring med lektiehjælp i virksomhedsøkonomi og eksamenshjælp i virksomhedsøkonomi.


Her vil vi gennemgå følgende:

  • Hvad er en regnskabsanalyse 

  • Formålet med en regnskabsanalyse

  • Centrale poster 

  • Hvad er nøgletal 

  • Det vigtigste nøgletal i regnskabsanalysen. 

  • Vurdering af analysens nøgletal 



Hvad er en regnskabsanalyse

En regnskabsanalyse er en systematisk gennemgang af en virksomheds økonomiske situation baseret på dens årsrapport. Formålet er at forstå virksomhedens styrker og svagheder, identificere risici og vurdere dets fremtidige udviklingsmuligheder.



Fra årsrapport til regnskabsanalyse

Regnskabsanalysen begynder med årsrapporten, som indeholder centrale finansielle dokumenter:

  1. Resultatopgørelse - viser virksomhedens indtægter, omkostninger og resultat for året. 

  2. Balance - Giver et øjebliksbillede af virksomhedens aktiver, egenkapital og gæld. 

  3.  Pengestrømsopgørelsen - Viser hvordan virksomheden genererer og anvender likvide midler. 

For at analysere disse data beregnes forskellige nøgletal, som hjælper med at vurdere virksomhedens økonomiske sundhed. Ved at sammenligne disse tal over flere år eller med konkurrenter kan man få en bedre forståelse af virksomhedens udvikling og fremtidige potentialer.



Formålet med regnskabsanalyse 

Formålet med regnskabsanalysen er at få overblik over virksomhedens nuværende økonomiske situation samt den hidtidige og forventede økonomiske udvikling. 

Analysen kan bruges af flere interessenter: 

  • Ledelsen bruger den til at vurdere virksomhedens præstation at træffe strategiske beslutninger 

  • Investorer og långivere anvender analysen til at vurdere virksomhedens rentabilitet og risici. 

  • Kunder og leverandører kan bruge analysen til at vurdere virksomhedens økonomiske stabilitet.

For at opnå et klart billede af virksomhedens økonomi er det nødvendigt at tage udgangspunkt i regnskabets centrale poster. Disse poster udgør fundamentet for de nøgletal, der beregnes og anvendes i regnskabsanalysen. 



Centrale poster i regnskabsanalyse 

De centrale poster, som vi kender dem fra resultatopgørelsen,  der indgår i en regnskabsanalyse er: 

  • Nettoomsætningen: virksomhedens primære indtægt og er en indikator for perioden aktivitet. 

  • Nettoomsætningen: virksomhedens primære indtægt og er en indikator for periodens aktivitet.

  • Bruttofortjenesten: viser hvor meget der er tilbage af nettoomsætningen, når kostprisen for de solgte varer er fratrukket.

  • Resultat af primær drift (resultat før finansielle poster): viser hvor meget en virksomhed har tjent på selve driften, uanset hvordan aktiverne i virksomheden er finansieret.

  • Resultat før skat: viser hvor meget der er tilbage til ejerne fra den ordinære drift.

  • Aktiverne: viser hvor stort en kapital virksomheden har investeret.

  • Egenkapitalen: viser hvor meget ejerne har finansieret af den samlede kapital (aktiverne) i virksomheden.

  • Hensættelser: viser de langsigtede gældsforpligtelser, idet beløbets størrelse og tidspunktet for afviklingen er uvis.

  • Gældsforpligtelser (fremmedkapital): vise hvor meget långiverne har finansieret af den samlede kapital.

Disse poster er grundlaget for de nøgletal, der anvendes til at analysere virksomhedens økonomiske situation. 



Hvad er et nøgletal? 

Nøgletal er forholdstal, der beskriver centrale sammenhænge i virksomhedens økonomi. De bruges til at få et hurtigt overblik over virksomhedens økonomiske sundhed og effektivitet. Nøgletal kan også afdække ændringer i den økonomiske struktur og give ideer til mere detaljerede analyser. De anvendes som målepunkter i virksomhedens økonomiske styring og kan sammenlignes med andre virksomheders nøgletal.
Nøgletal udtrykkes ofte i procent eller forholdstal. 



De vigtigste nøgletal i en regnskabsanalyse 

De tre hovedområder i en regnskabsanalyse - indtjeningsevne, kapitaltilpasning og rentabilitet - er tæt forbundet og giver sammen et klart billede af virksomhedens økonomiske sundhed. Ved at analysere disse områder gennem specifikke nøgletal kan man få indsigt i virksomhedens præstation og økonomiske styrke.
Her er de vigtigste nøgletal, der belyser hvert af disse områder: 

Forstå yderligere sammenhængen mellem disse i Dupont Pyramiden



Overskudsgrad (indtjeningsevne) 

Overskudsgraden viser hvor god virksomheden er til at tjene penge på sin omsætning. Det vil sige, hvor stor en del af virksomhedens indtægter, der bliver til overskud. Hvis overskudsgraden er høj, betyder det, at virksomheden har kontrol over sine omkostninger og kan lave gode profit. 

Udregning: 

Eksempel: 

Hvis en virksomhed tjener 1.000.000 kr. i overskud og har en omsætning på 5.000.000 kr. bliver overskudsgraden: 

Overskudsgrad = (1.000.000 / 5.000.000) x 100 = 20%
Dette betyder, at for hver krone virksomheden tjener, beholder den 20 øre som overskud. 



Aktivernes omsætningshastighed (Kapitaltilpasning) 

Dette nøgletal viser, hvor effektivt virksomheden bruger sine aktiver (som bygninger, maskiner og penge) til at skabe salg. Jo højere tallet er, desto bedre er virksomheden til at få omsætningen ud af sine aktiver. 

Udregning: 

Eksempel: 

Hvis virksomheden har en omsætning på 10.000.000 kr. og samlede aktiver på 5.000.000 kr., bliver aktivernes omsætningshastighed: 

Aktivernes omsætningshastighed = 10.000.000 / 5.000.000 = 2.
Det betyder at virksomheden laver 2 kr. i salg for hver krone den har investeret i aktiver.



Afkastningsgrad (Rentabilitet) 

Afkastningsgraden viser hvor godt virksomheden genererer overskud fra sine aktiver. Det vil sige, hvor effektivt virksomheden bruger sine aktiver til at skabe overskud før renter. Jo højere afkastningsgraden er, desto mere overskud laver virksomheden for hver krone, der er investeret i aktiver.

Udregning: 

Eksempel: 

Hvis virksomheden har et resultat før renter på 2.000.000 kr. og samlede aktiver på 10.000.000 bliver afkastningsgraden: 

Afkastningsgrad = (2.000.000 / 10.000.000) x 100 = 20%.
Det betyder at virksomheden laver 20% overskud af de penge den har investeret i aktiver. 



Disse nøgletal hjælper med at få et klart billede af, hvordan virksomheden klarer sig økonomisk. Overskudsgraden viser, hvordan virksomheden laver overskud på sin omsætning, aktivernes omsætningshastighed viser, hvor effektivt virksomheden bruger sine aktiver, og afkastningsgraden fortæller, hvor godt virksomheden tjener penge på de aktiver, den har. Tilsammen giver de et godt billede af, hvordan virksomheden udnytter sine ressourcer til at skabe værdi. Læs mere om rentabilitetsanalyse.



Vurdering af analysens nøgletal

En regnskabsanalyse bør omfatte flere år, som regel mindst tre år, for at få et indtryk af udviklingen. Når de beregnede nøgletal skal vurderes, bør vurdering omfatte følgende 4 forhold: 

  • Niveau: Niveauet vurderes i forhold til andre virksomheder, branchetal og/eller markedsrenten. Eventuelt også i forhold til ledelsens målepunkter i den økonomiske styringsproces.

  • Udviklingsretning: Det vurderes, om udviklingen i virksomhedens økonomi er positiv, negativ eller svingende.

  • Udviklingshastighed: Det beregnes, hvor meget nøgletallene ændres i procent for at få et indtryk af, hvor hurtigt udviklingen går.

  • Årsager/sammenhænge: Det vurderes, hvad der kan være årsag til udviklingen.

I denne sammenhæng er det særligt relevant at fokusere på indtjeningsevnen, rentabilitet og kapitaltilpasning, da disse faktorer har stor betydning for virksomhedens økonomiske stabilitet og vækstpotentiale.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Forstå DuPont pyramiden på en let måde
Forstå DuPont pyramiden på en let måde

DuPont-pyramiden er en model, der illustrerer sammenhængen mellem tre centrale nøgletal i en virksom...

Ruben Samuel Sørensen 19-04-2025
Rentabilitetsanalyse - din fulde guide
Rentabilitetsanalyse - din fulde guide

Dette indlæg er skrevet ud fra mange års erfaring med lektiehjælp i virksomhedsøkonomi samt eksamens...

Ruben Samuel Sørensen 19-04-2025
Resultatopgørelsen forklaret: Sådan vurderer du en virksomheds præstation
Resultatopgørelsen forklaret: Sådan vurderer du en virksomheds præstation

En resultatopgørelse er nøglen til at forstå, hvordan en virksomhed præsterer økonomisk. Den viser e...

Ruben Samuel Sørensen 19-04-2025
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90