Forstå DuPont pyramiden på en let måde

DuPont-pyramiden er en model, der illustrerer sammenhængen mellem tre centrale nøgletal i en virksomheds regnskab: afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed. Modellen viser, hvordan en virksomheds rentabilitet – altså dens evne til at tjene penge – påvirkes af både dens indtjeningsevne og dens effektivitet i brugen af aktiver.

Ved at bruge DuPont-pyramiden kan man identificere, hvilke specifikke faktorer i regnskabet der driver virksomhedens økonomiske præstation. Hvis en virksomhed f.eks. har en lav afkastningsgrad, kan modellen hjælpe med at afklare, om det skyldes en lav overskudsgrad (dvs. at virksomheden ikke tjener nok per omsat krone) eller en lav omsætningshastighed på aktiverne (dvs. at virksomheden ikke udnytter sine ressourcer effektivt). På den måde fungerer modellen som et analytisk værktøj til at forstå, hvor der kan sættes ind for at forbedre den samlede rentabilitet.

Først kigger vi på afkastningsgraden (Return on Assets, ROA)

Som er et nøgletal, der viser, hvor effektivt en virksomhed genererer overskud i forhold til de investeringer, der er bundet i dens aktiver. Med andre ord angiver afkastningsgraden, hvor godt virksomheden udnytter sine samlede ressourcer til at skabe profit.

Den beregnes typisk som:

En høj afkastningsgrad betyder, at virksomheden får en god indtjening ud af sine investeringer, mens en lav afkastningsgrad kan indikere, at virksomheden enten har lavt overskud eller ikke udnytter sine aktiver effektivt.

Afkastningsgraden kan forbedres ved at:

1. Øge overskudsgraden – altså forbedre virksomhedens evne til at skabe overskud af sin omsætning, f.eks. gennem omkostningsoptimering eller prisstrategi.

2. Øge aktivernes omsætningshastighed – dvs. øge hvor hurtigt virksomheden omsætter sine aktiver til indtægter, f.eks. ved at optimere lagerstyring eller sælge mere med de samme ressourcer.

Herefter har vi overskudsgraden 

Den viser, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning der ender som overskud, efter at alle driftsomkostninger er fratrukket. Med andre ord angiver den, hvor effektiv virksomheden er til at omdanne sin omsætning til profit.

Den beregnes typisk som:

En høj overskudsgrad betyder, at en stor del af virksomhedens omsætning bliver til reelt overskud, hvilket kan skyldes enten høje priser, lave omkostninger eller en stærk konkurrenceposition. En lav overskudsgrad kan derimod indikere, at virksomheden har høje driftsomkostninger i forhold til sin indtjening eller befinder sig i en branche med hård priskonkurrence.

Virksomheder kan forbedre deres overskudsgrad ved at:

1. Øge salgspriserne – hvis markedet tillader det, kan højere priser øge overskuddet pr. solgt enhed.

2. Reducere omkostninger – effektivisering af produktion, logistik eller administration kan forbedre marginerne.

3. Optimere produktmixet – ved at fokusere på mere profitable produkter eller tjenester kan virksomheden øge sin gennemsnitlige fortjeneste pr. salg.

Overskudsgraden er et centralt nøgletal, fordi det giver en direkte indikation af, hvor økonomisk bæredygtig og konkurrencedygtig en virksomhed er på lang sigt.

Til sidst kigger vi på aktivernes omsætningshastighed 

Den måler, hvor effektivt en virksomhed udnytter sine aktiver til at generere omsætning. Det viser, hvor mange gange virksomhedens aktiver "omsættes" i løbet af en periode.

Den beregnes som:

En høj omsætningshastighed betyder, at virksomheden skaber meget omsætning i forhold til sine investeringer i aktiver, hvilket kan tyde på effektiv drift. En lav hastighed kan indikere, at for mange ressourcer er bundet i bygninger, maskiner eller lager i forhold til, hvad de genererer af omsætning.

For at forbedre omsætningshastigheden kan virksomheden:

1. Optimere lagerstyring for at reducere kapitalbinding.

2. Øge salget uden at investere markant i flere aktiver.

3. Forbedre udnyttelsen af eksisterende aktiver, f.eks. ved at øge produktionseffektiviteten.

Dette nøgletal er særligt vigtigt i kapitalintensive brancher, hvor en effektiv udnyttelse af aktiver kan have stor indflydelse på rentabiliteten.

Hvordan bruger man modellen?

Man starter øverst i pyramiden med afkastningsgraden. Hvis den er faldet, kigger man på de to faktorer under den: overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed. Man finder ud af, hvilken af dem der har ændret sig mest og følger den længere ned i pyramiden.

Man gentager dette, indtil man ikke kan komme længere. På den måde finder man den specifikke årsag til problemet.

Eksempel:
Hvis du når frem til, at virksomhedens faste omkostninger er for høje, kan løsningen være at skære ned på udgifter. Eller hvis omsætningen er faldet, kan virksomheden måske forbedre sin markedsføring for at sælge mere.

Eksempel fra en tøjbutik: Hvis deres afkastningsgrad falder, kan man bruge DuPont-pyramiden til at se, om det skyldes færre salg (lavere omsætningshastighed) eller højere omkostninger (lavere overskudsgrad).

Begrænsninger ved DuPont-pyramiden

Det kan også være godt at nævne, at modellen ikke forklarer alt. Fx:

• Den siger hvor problemet er, men ikke præcis hvorfor det sker.

• Den fokuserer kun på tal fra regnskabet og tager ikke højde for eksterne faktorer som konkurrence eller markedsændringer.