Virksomheder udgiver hvert år en årsopgørelse, som viser hvilken værdi virksomheden har det forgangne år. I denne årsopgørelse finder man også en balance, der derimod viser hvordan virksomhedens kapital fordeler sig på en given dato. Dette ses som et øjebliksbillede, da det kan ændre sig hele tiden. Balancen opdeles i aktiver og passiver.
Vi har samlet et overblik baseret på vores mange års erfaring med lektiehjælp i virksomhedsøkonomi og hjælp til eksamen i virksomhedsøkonomi.
Her vil vi gennemgå følgende:
Aktiver
Passiver
Balancen i helhed
Udregning af balancen
Aktiver = det du ejer
Aktiverne viser hvad virksomheden har investeret kapital i og derved hvilke værdier virksomheden har. Det viser både det virksomheden ejer eller har ret til at få penge fra.
Aktiver kan altså f.eks. være:
Penge i banken
Maskiner og computere (anlægsaktiver)
Varer, der skal sælges (varelager)
Penge, kunder skylder virksomheden
For at et aktiv kan medtages i balancen, skal det give virksomheden en økonomisk fordel i fremtiden. Med andre ord skal aktivet bidrage til at skabe indtægter (læs mere om resultatopgørelse). Derudover skal det være muligt at fastsætte en pålidelig værdi for aktivet, så man kan beregne, hvor meget det er værd.
Anlægsaktiver
Anlægsaktiver defineres som noget virksomheden anskaffer med henblik på at beholde eller bruge over en længere periode. Det er altså formålet med aktivet, der afgør, om det klassificeres som et anlægsaktiv. For eksempel vil en kaffemaskine i en virksomhed typisk være et anlægsaktiv, hvis den bruges af medarbejderne dagligt og forventes at holde i flere år. Men hvis virksomheden sælger kaffemaskiner, betragtes den derimod som en del af varelageret, da formålet er at sælge den videre. I det tilfælde vil kaffemaskinen ikke være et anlægsaktiv, men derimod et omsætningsaktiv.
Man kan opdele anlægsaktiver i grupper:
Immaterielle anlægsaktiver
Materielle aktiver
Finansielle aktiver
Immaterielle anlægsaktiver er aktiver, som en virksomhed ejer og forventer at få værdi ud af over en længere periode, men som ikke har en fysisk form.
Eksempler på immaterielle anlægsaktiver:
Patenter: eneretten til en opfindelse
Varemærker: et beskyttet logo eller navn
Goodwill: værdien af virksomhedens omdømme og kundebase
Software: fx specialudviklede IT-systemer
Fælles for dem er, at de bidrager til virksomhedens forretning på lang sigt, men de kan ikke ses eller røres som fysiske aktiver.
Materielle anlægsaktiver er fysiske aktiver, som en virksomhed ejer og bruger over en længere periode for at drive sin forretning.
Eksempler på materielle anlægsaktiver:
Bygninger: kontorer, fabrikker, lagerhaller
Maskiner: produktionsudstyr og værktøj
Køretøjer: lastbiler, firmabiler eller gaffeltrucks
Inventar: møbler, computere og andet udstyr
Fælles for dem er, at de har en fysisk form og bruges til virksomhedens drift over en længere periode.
Finansielle anlægsaktiver er investeringer, som en virksomhed har foretaget med henblik på at eje dem over en længere periode. De har ikke en fysisk form, men repræsenterer økonomisk værdier.
Eksempler på finansielle anlægsaktiver:
Aktier: investeringer i andre virksomheder
Obligationer: lån til staten eller virksomheder
Ejerandele: hvis virksomheden har en andel i et datterselskab
Langfristede lån: penge, virksomheden har lånt ud og forventer tilbagebetalt over tid
Disse aktiver bruges typisk til at sikre økonomisk gevinst på længere sigt, enten gennem afkast eller strategiske investeringer.
Omsætningsaktiver
Omsætningsaktiver defineres som aktiver, der ikke hører under anlægsaktiver. Det betyder at de ikke er beregnet til til varig eje eller brug i virksomheden. Tværtimod udskiftes de ofte, da de er tæt knyttet til virksomhedens omsætning.
Når omsætningen ændrer sig, påvirker det som regel omsætningsaktiverne. For eksempel vil et salg af varer øge omsætningen, men samtidig reducerer varelageret og måske øge virksomhedens tilgodehavende, hvis kunden køber på kredit.
Nogle af de typiske omsætningsaktiver man ser i en balance kan være:
Varebeholdninger
Tilgodehavender
Likvide beholdninger
Varebeholdninger dækker over de varer, som virksomheden har på lager og enten skal sælge eller bruge i produktionen. Det kan f.eks. være:
Råvarer: Materialer der skal bruges til at fremstille produkter (f.eks. stof til en tøjfabrik)
Halvfabrikata: Varer, der er under produktion, men ikke færdige endnu
Færdigvarer: produkter, der er klar til salg
Varebeholdningen ændres løbende. Når virksomheden køber nye varer stiger den, og når varer sælges, falder den.
-
Tilgodehavende er penge, som virksomheden har til gode, typisk fordi kunder har købt varer eller ydelser på kredit. Det betyder, at virksomheden har leveret varen, men endnu ikke modtaget betaling. Eksempler på dette kan være:
En virksomhed sælger varer til en kunde med 30 dages betalingsfrist. Indtil kunden betaler, står beløbet som tilgodehavende.
En håndværker laver et stykke arbejde og sender en faktura. Indtil kunden betaler, er fakturaen et tilgodehavende.
-
Likvide beholdninger er de penge virksomheden har her og nu, som kan bruges med det samme. Det omfatter:
Penge i kassen (kontanter)
Penge på bankkonti
Andre let tilgængelige midler
Jo større likvide beholdninger virksomheden har, desto bedre kan den betale sine regninger og håndtere uforudsete udgifter.
Disse tre typer af omsætningsaktiver er vigtige, fordi de viser, hvor fleksibel og økonomisk stabil en virksomhed er på kort sigt.
Passiver = det virksomheden skylder
Passiver viser hvorfra den investerede kapital kommer. Det kan både være i form af lån (gæld) eller virksomhedens ejer, der indskyder.
Passiver deles op i:
Egenkapital: De penge, som ejeren selv har investeret i virksomheden, samt overskud, der er blevet geninvesteret.
Hensatte forpligtelser: penge, der er afsat til fremtidige udgifter, f.eks. pensioner eller erstatninger
Gældsforpligtelser: penge, virksomheden skylder, enten til banker, leverandører eller andre kreditorer.
Under gældsforpligtelser skelnes der mellem:
Kortfristet gæld: Skal betales inden for et år, f.eks. leverandørgæld og skat.
Langfristet gæld: Lån med mere end et års løbetid, f.eks. banklån.
Passiverne viser altså, hvordan virksomheden finansierer sin drift og investeringer, og hvor stor en del af finansieringen der kommer fra ejere vs. lån.
Balancen skal altid være i balance
Aktiver og passiver skal altid være lige store, fordi alle aktiver skal være finansieret enten via egenkapital eller gæld. Hvis en virksomhed fx låner penge til at købe en maskine, øges både aktiver (maskinen) og passiver (gælden) med samme beløb. Derfor er balancen altid i ligevægt.
Der findes to måder at opstille en balance på:
Kontoform (T-formet balance)
Beretningsform (opstillet som en liste)
Begge viser samme oplysninger, men er opstillet forskelligt.
Kontoform
I denne opstilling, vises aktiver i venstre side og passiver i højre side - ligesom en T-konto.
Venstre side: Aktiver:
Anlægsaktiver (f.eks. bygninger, maskiner)
Omsætningsaktiver (f.eks. varebeholdninger, tilgodehavender, likvide beholdninger)
Højre side: Passiver:
Egenkapital (f.eks. ejers investeringer, opsparet overskud)
Hensatte forpligtelser (f.eks. pensioner, erstatninger)
Gældsforpligtelser (f.eks. banklån, leverandørgæld)
Eksempel på en kontoform:
Her kan du se, at aktiver = passiver, hvilket altid skal være tilfældet.
Beretningsform
I denne opstilling lister man først alle aktiver og derefter alle passiver i én lang liste – uden T-form.
Eksempel på beretningsform:
Aktiver:
Bygninger: 500.000
Varebeholdning: 100.000
Tilgodehavender: 50.000
Likvide beholdninger: 150.000
Samlede aktiver: 800.000
Passiver:
Egenkapital: 300.000
Langfristet gæld: 200.000
Kortfristet gæld: 150.000
Samlede passiver: 800.000
Denne form er mere almindelig i regnskaber, da den er lettere at læse i rapporter.
Begge opstillinger fungerer, og valget afhænger af præsentationsform og virksomhedens præferencer.