Flere kæmper med hvordan bruger man præpositioner / forholdsord på engelsk. “Prepositions” er en vigtig ordklasse, for det er ordene som hjælper dig med at beskrive, hvor noget er i forhold til noget andet. Præpositioner kan også beskrive, hvornår noget er sket.
Med dette indlæg håber vi, du bliver endnu klogere på, hvad præpositioner er på engelsk, og hvordan du bruger dem i engelskfaget. GoTutor hjælper mange elever med lektiehjælp i engelsk, da netop præpositioner på engelsk kan volde nogen problemer. Få de bedste råd og eksempler derpå nedenfor.
Hvad er en præposition / et forholdsord på engelsk?
En præposition på engelsk er det samme som præpositioner på dansk. Præpositioner er den ordklasse som ofte fortæller noget om tid, sted eller relationen mellem de andre ord i sætningen. Præpositioner på engelsk kan både være ét ord, to ord eller tre ord. Fx
- At
- In
- Of
- Next to
- Out of
- In front of
Præpositioner kan også være en del af et verbum i en sætning. Fx
- Thinking of
- Smiling at
Præpositioner på engelsk hjælper med at beskrive
Præpositioner på engelsk hjælper med at beskrive, hvor noget er i forhold til noget andet eller hvornår noget foregår. Der er faktisk mere end 100 præpositioner på engelsk, men disse tre præpositioner er også blandt de ti mest anvendte ord på engelsk, så de er gode at kunne.
- Of
- To
- In
Præpositioner for sted på engelsk
Præpositioner kan fortælle os, hvor mennesker, ting og steder er i forhold til noget andet. Fx
- The socks are under the bed
Præpositioner under fortæller os altså, hvor sokkerne er placeret i forhold til sengen, men hvis vi ændre præpositionen, ændrer vi altså også hvor sokkerne er. Fx
- The socks are on the bed
Her er nogle andre eksempler på, hvordan præpositioner for sted kan bruges på engelsk.
- The book in on the shelf
- The cookies are in the jar
- She forgot her school bag at her friends house
- His birthday party held at the restaurant
Præpositioner for tid på engelsk
Præpositioner kan også bruges til at placere noget i forhold til tid. Fx
- Ruben gets up at 9:00 a.m.
Præpositionen at bliver her brugt til at fortælle, hvornår Ruben står op, altså bliver præpositionen brugt i forhold til tidspunktet 9:00 a.m. Man kan også ændre præpositionen at til enten before eller after. Fx
- Ruben gets up before 9:00 a.m.
- Ruben gets up after 9:00 a.m.