Porters generiske strategier – en model til virksomhedens konkurrencestrategi

Af Ruben Samuel Sørensen 16-09-2022
Porters generiske strategier – en model til virksomhedens konkurrencestrategi

Med udgangspunkt i virksomhedens SWOT-analyse samt en klar formulering af virksomhedens ide og mål er virksomheden nu klar til at arbejde med sin strategi.

 

Virksomhedens strategi er det redskab, der skal føre til, at virksomheden kan realisere sine mål.  Vi skelner mellem to overordnede strategityper, som er konkurrencestrategier og vækststrategier.

 

Porters model for generiske strategier

Virksomhedens konkurrencestrategi kan tage udgangspunkt i den amerikanske forsker Michael Porters model for generiske strategier.

 

Modellen  arbejder med to dimensioner, hvor den ene dimension er virksomhedens konkurrencemæssige fordel og og den anden dimension er virksomhedens markedsfokus. Herudfra anviser modellen tre forskellige positioner, en virksomhed kan tage afsæt i med det formål at konkurrere bedst muligt på markedet. 

 

Omkostningsleder som konkurrencestrategi

En virksomhed, der arbejder med konkurrencestrategien omkostningsleder, er fokuseret på at kunne tilbyde en stor del af markedet sit produkt til den laveste mulige pris. For at gøre dette muligt bliver virksomheden nødt til at have de laveste samlede omkostninger, herunder produktionsomkostninger og omkostninger relateret til salg og markedsføring.

Virksomheden ønsker som omkostningsleder at forbedre sin markedsposition og dominere markedet.

 

Differentiering som konkurrencestrategi

Når virksomheden arbejder med udgangspunkt i differentiering, tilbyder den markedet et enestående produkt, som i stor udstrækning opfylder kundens ønsker og behov bedre end konkurrenterne. Virksomheden kan anvende alle sine handlingsparametre til differentiering. Det vi sige, at virksomheden her kan arbejde med sit produkt, sin prissætning, sine salgskanaler og sin promotion.

 

Da kunden ofte vil opleve en høj behovstilfredsstillelse ved anvendelse af virksomhedens produkt, vil det være muligt for virksomheden at prissætte sit produkt noget højere end de nærmeste konkurrenter.

 

Fokusering som konkurrencestrategi

En virksomhed, der anvender konkurrencestrategien fokusering, bearbejder ikke hele markedet, men blot et eller et par segmenter. Ligesom de virksomheder, der fokuserer på det totale marked, kan virksomheden her enten være orienteret mod at have de laveste omkostninger eller mod at udbyde et enestående tilbud.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Priselasticitet – effekten af prisændringer
Priselasticitet – effekten af prisændringer

På denne blog har vi en del gange antaget, at der er en sammenhæng mellem afsætning og pris. Vi er g...

Ruben Samuel Sørensen 19-09-2022
Købemotiver - købsadfærden på B2C
Købemotiver - købsadfærden på B2C

En måde at forklare på, hvorfor forbrugeren køber det, han/hun gør, er via købemotiverne. Nogle gang...

Ruben Samuel Sørensen 20-09-2022
Ansoffs vækstmatrice – en model til virksomhedens vækststrategier
Ansoffs vækstmatrice – en model til virksomhedens vækststrategier

Ønsket om at vokse, blive større og udvikle sig er er en naturlig del af manges liv. Det samme gør s...

Ruben Samuel Sørensen 16-09-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90