Hvor international er en virksomhed, og hvordan kan man egentlig måle det - svaret kan findes via uppsala-modellen?
Hvad er Uppsala-modellen?
Uppsala-modellen ovenfor er en klassisk model til beskrivelse af en virksomheds internationaliseringsproces i faget afsætning. Den kaldes Uppsala-modellen, fordi det er forskere fra Uppsalas universitet, der har udviklet den.
Den vandrette akse i modellen viser fire forskellige stadier i virksomhedens internationalisering. Det første stadie er sporadisk eksport, hvor virksomheden ikke arbejder fokuseret på internationalisering, men gør sine første erfaringer.
Det næste, virksomheden kan gøre, er at samarbejde med virksomheder, der formidler eksport fra Danmark til et marked, eller udenlandske importører. Når virksomheden på et tidspunkt ønsker at satse på et marked for alvor, vil den måske etablere eget salgsselskab på markedet, og hvis der er stor efterspørgsel på et marked, vil virksomheden etablere egen produktion i udlandet.
I nogle brancher er det dog helt almindeligt, at virksomheder får produceret deres varer i udlandet, selvom de ikke er specielt internationale. Det skyldes, at lønnen i nogle lande er meget lavere end i Danmark, og det derfor er billigere at få produceret varerne i udlandet.
Uppsala-modellen kan således bruger beskrive en virksomheds internationaliseringsgrad, i takt med at den følger et klassisk internationaliseringsmønster. Dette gælder fx GABBA-jeans:
Internationaliseringsprocessen hos GABBA-jeans
GABBA er et dansk tøjmærke, der henvender sig til mænd i alderen 15-35 år, der ønsker en personlig stil og ”value for money”. Et par jeans fra GABBA koster 800 til 1.200 kroner.
Virksomheden bag GABBA ligger i Kolding og har knap 25 medarbejdere. Man kan købe tøj fra GABBA i butikker i 12 lande. Som du kan se af nedenstående figur, opererer GABBA på en række forskellige måder på markederne.
I Danmark og Norge har man egne sælgere, der besøger detailhandlerne. Disse sælgere er ansat af GABBA og får fast løn plus en provision. I Sverige, Holland, Belgien, Tyskland og Grækenland har man agenter. Disse agenter sælger for GABBA og repræsenterer GABBA på markedet, men er ikke ansat og får udelukkende provision af deres salg.
I Italien, Grækenland og Japan har man distributører. Det er en lidt løsere tilknytning til GABBA, og hvor agenterne blot tager imod ordrer fra kunderne og sender videre til GABBA, så køber distributørerne ind selv og skal altså selv bekoste et lager af GABBAs tøj. Endelig er GABBA ved at arbejde på at få deres tøj produceret på licens i Sydkorea.
GABBA har primært internationaliseret via nærmarkedsprincippet, men er i de senere år begyndt at anvende en tragtmetode, hvor man udsøger sig de mest attraktive modemarkeder.
Hvad betyder Born Global?
Nogle virksomheder springer den trinvise udbredelse på de internationale markeder over. De henvender sig straks til hele verden. Disse kalder man born global. Mange internetvirksomheder er born global. Man siger, der er tre ting, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan kalde sig born global.
Stifterne af virksomheden skal have et godt kendskab til internationale forhold og have boet eller arbejdet i udlandet. Selve virksomhedens ide skal fra begyndelsen være international og være beregnet til de internationale markeder og ikke blot Danmark.
Virksomhedens organisation skal være bygget op, så den omfatter personer med gode sprogkompetencer, viden om andre kulturer og erfaring fra andre lande. Virksomheden skal også ville være global, og se virksomeden som en global spiller.
Virksomheden skal være tilgængelig for kunder på det internationale marked. Dette vil typisk være gennem internettet.
Kilde:
Denne blog er skrevet med udgangspunkt i bogen ”Afsætning B” og kapitlerne skrevet af Claus Bjerg. Bogen er stillet til rådighed af forlaget Praxis. Praxis er ligesom GoTutor en del af Egmont via Lindhardt og Ringhof Uddannelse.