Plotmodellen – sådan får du styr på handlingen i en fortælling

Af Lene Møller Nielsen 08-07-2025
Plotmodellen – sådan får du styr på handlingen i en fortælling

Når du skal analysere en novelle, en film eller en anden fortælling, er det vigtigt, at du kan forklare, hvordan historien er bygget op. Hvornår starter spændingen? Hvor opstår konflikten? Hvornår sker vendepunktet?

Her kan du bruge plotmodellen.

Plotmodellen er en fast opbygning, som mange fortællinger følger – både i bøger, film, serier og eventyr. Den hjælper dig med at finde den røde tråd i historien og forstå, hvordan spændingen bliver skabt og forløst.

Du kan også bruge modellen, når du selv skal skrive en historie – for at få styr på begyndelse, midte og slutning.



Indholdsfortegnelse

1. Hvad er plotmodellen?

2. De fem faser i modellen

3. Eksempel på brug

4. Plotmodellen og analyse

5. Plotmodellen og skrivning

6. Gode råd til arbejdet med modellen



1. Hvad er plotmodellen?

Plotmodellen viser, hvordan en typisk historie udvikler sig fra start til slut. Den består af fem faser, som hjælper dig med at forstå:

  • Hvordan historien begynder

  • Hvor og hvordan konflikten opstår

  • Hvad der er vendepunktet

  • Hvordan konflikten bliver løst

  • Hvad læseren eller hovedpersonen står tilbage med



2. De fem faser i modellen

Præsentation (begyndelse)

  • Vi møder hovedpersonen

  • Vi får at vide, hvor og hvornår historien foregår

  • Stemningen sættes

  • En konflikt er måske på vej, men ikke tydelig endnu

Eksempel: En pige bor alene med sin mor. Hun savner sin far, som forlod dem.


Konflikt (der opstår et problem)

  • Noget forstyrrer den almindelige hverdag

  • En udfordring, et valg eller et dilemma dukker op

  • Hovedpersonen bliver presset ud af det trygge

Eksempel: Moderen bliver syg, og pigen må klare sig selv.


Point of no return (vendepunktet)

  • Noget afgørende sker: der er ingen vej tilbage

  • Hovedpersonen tager en beslutning eller gør noget vigtigt

  • Spændingen stiger

Eksempel: Pigen stjæler penge for at købe medicin. Nu er intet som før.


Klimaks (højeste spænding)

  • Konflikten spidser til

  • Det afgørende sker: opgør, afsløring, sammenbrud, sejr eller nederlag

  • Alt står på spil

Eksempel: Hun bliver opdaget og løber væk hjemmefra.


Udtoning (afslutning)

  • Vi ser, hvordan det hele ender

  • Hvad har hovedpersonen lært?

  • Er der håb, tab eller forandring?

  • Stemningen rundes af

Eksempel: Hun bliver fundet af faren, som tager sig af hende. Hun har fået noget tilbage – men det er ikke det samme.



3. Eksempel på brug

Film: “Harry Potter og De Vises Sten”

  • Præsentation: Vi møder Harry, der bor hos familien Dursley

  • Konflikt: Harry får et brev og finder ud af, at han er troldmand

  • Point of no return: Han tager med Hagrid til Hogwarts

  • Klimaks: Kampen mod Voldemorts tilhængere i kælderen

  • Udtoning: Skoleåret slutter, og Harry vender hjem – forandret


Novelle: “Drengen i den sorte jakke” (fiktivt eksempel)

  • En dreng møder hver dag en tavs, vred mand i opgangen

  • Konflikt opstår, da han en dag følger efter ham

  • Point of no return: Han konfronterer manden

  • Klimaks: Det viser sig, at manden har mistet sin søn

  • Udtoning: Drengen ser ham med nye øjne



4. Plotmodellen og analyse

Når du analyserer en novelle eller en film, kan du bruge plotmodellen til at:

  • Få styr på handlingens udvikling

  • Forklare, hvordan spændingen opbygges

  • Pege på, hvad der forandrer hovedpersonen

  • Strukturere din analyse logisk

Tip: Brug modelens fem faser som afsnitsopdeling i din analyse



5. Plotmodellen og skrivning

Skal du selv skrive en novelle, eventyr eller fortælling?

Så kan plotmodellen hjælpe dig med at:

  • Finde ud af, hvor du skal starte

  • Sørge for, at noget sker i din historie

  • Skabe spænding og udvikling

  • Få styr på, hvordan det hele skal slutte

Du kan fx lave fem overskrifter på et kladdeark – en for hver fase – og skrive stikord under hver, før du begynder at skrive.



6. Gode råd til arbejdet med modellen

  • Ikke alle historier følger modellen 100 % – men de fleste har nogle af faserne

  • Point of no return er ofte det vigtigste vendepunkt

  • Tænk på konflikten som motoren i historien – uden konflikt, ingen spænding

  • Udtoningen behøver ikke være lykkelig – bare afsluttende


Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog

Du kender allerede substantiver, for din hverdag er nemlig fyldt med dem! Du har måske en fodbold, e...

Elisabeth Lysholm Olsen 12-10-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90