Når du skal analysere en novelle, en film eller en anden fortælling, er det vigtigt, at du kan forklare, hvordan historien er bygget op. Hvornår starter spændingen? Hvor opstår konflikten? Hvornår sker vendepunktet?
Her kan du bruge plotmodellen.
Plotmodellen er en fast opbygning, som mange fortællinger følger – både i bøger, film, serier og eventyr. Den hjælper dig med at finde den røde tråd i historien og forstå, hvordan spændingen bliver skabt og forløst.
Du kan også bruge modellen, når du selv skal skrive en historie – for at få styr på begyndelse, midte og slutning.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad er plotmodellen?
2. De fem faser i modellen
3. Eksempel på brug
4. Plotmodellen og analyse
5. Plotmodellen og skrivning
6. Gode råd til arbejdet med modellen
1. Hvad er plotmodellen?
Plotmodellen viser, hvordan en typisk historie udvikler sig fra start til slut. Den består af fem faser, som hjælper dig med at forstå:
Hvordan historien begynder
Hvor og hvordan konflikten opstår
Hvad der er vendepunktet
Hvordan konflikten bliver løst
Hvad læseren eller hovedpersonen står tilbage med
2. De fem faser i modellen
Præsentation (begyndelse)
Vi møder hovedpersonen
Vi får at vide, hvor og hvornår historien foregår
Stemningen sættes
En konflikt er måske på vej, men ikke tydelig endnu
Eksempel: En pige bor alene med sin mor. Hun savner sin far, som forlod dem.
Konflikt (der opstår et problem)
Noget forstyrrer den almindelige hverdag
En udfordring, et valg eller et dilemma dukker op
Hovedpersonen bliver presset ud af det trygge
Eksempel: Moderen bliver syg, og pigen må klare sig selv.
Point of no return (vendepunktet)
Noget afgørende sker: der er ingen vej tilbage
Hovedpersonen tager en beslutning eller gør noget vigtigt
Spændingen stiger
Eksempel: Pigen stjæler penge for at købe medicin. Nu er intet som før.
Klimaks (højeste spænding)
Konflikten spidser til
Det afgørende sker: opgør, afsløring, sammenbrud, sejr eller nederlag
Alt står på spil
Eksempel: Hun bliver opdaget og løber væk hjemmefra.
Udtoning (afslutning)
Vi ser, hvordan det hele ender
Hvad har hovedpersonen lært?
Er der håb, tab eller forandring?
Stemningen rundes af
Eksempel: Hun bliver fundet af faren, som tager sig af hende. Hun har fået noget tilbage – men det er ikke det samme.
3. Eksempel på brug
Film: “Harry Potter og De Vises Sten”
Præsentation: Vi møder Harry, der bor hos familien Dursley
Konflikt: Harry får et brev og finder ud af, at han er troldmand
Point of no return: Han tager med Hagrid til Hogwarts
Klimaks: Kampen mod Voldemorts tilhængere i kælderen
Udtoning: Skoleåret slutter, og Harry vender hjem – forandret
Novelle: “Drengen i den sorte jakke” (fiktivt eksempel)
En dreng møder hver dag en tavs, vred mand i opgangen
Konflikt opstår, da han en dag følger efter ham
Point of no return: Han konfronterer manden
Klimaks: Det viser sig, at manden har mistet sin søn
Udtoning: Drengen ser ham med nye øjne
4. Plotmodellen og analyse
Når du analyserer en novelle eller en film, kan du bruge plotmodellen til at:
Få styr på handlingens udvikling
Forklare, hvordan spændingen opbygges
Pege på, hvad der forandrer hovedpersonen
Strukturere din analyse logisk
Tip: Brug modelens fem faser som afsnitsopdeling i din analyse
5. Plotmodellen og skrivning
Skal du selv skrive en novelle, eventyr eller fortælling?
Så kan plotmodellen hjælpe dig med at:
Finde ud af, hvor du skal starte
Sørge for, at noget sker i din historie
Skabe spænding og udvikling
Få styr på, hvordan det hele skal slutte
Du kan fx lave fem overskrifter på et kladdeark – en for hver fase – og skrive stikord under hver, før du begynder at skrive.
6. Gode råd til arbejdet med modellen
Ikke alle historier følger modellen 100 % – men de fleste har nogle af faserne
Point of no return er ofte det vigtigste vendepunkt
Tænk på konflikten som motoren i historien – uden konflikt, ingen spænding
Udtoningen behøver ikke være lykkelig – bare afsluttende