Konkurrenceformer – forstå virksomhedens konkurrencesituation

Af Ruben Samuel Sørensen 20-09-2022
Konkurrenceformer – forstå virksomhedens konkurrencesituation

Antallet af konkurrenter samt deres størrelse påvirker naturligt virksomhedens konkurrencesituation. Når vi sammenholder forbrugernes grad af præference med antallet af konkurrenter og deres størrelse får vi et overblik over en række forskellige konkurrenceformer.

 

Er der bare en virksomhed på markedet, der kan dække forbrugernes behov, taler vi om et monopol. Er der mange virksomheder, der udbyder helt tilsvarende produkter, og forbrugerne således ikke har nogen præferencer, taler vi om fuldkommen konkurrence.

 

Modellen øverst viser de forskellige konkurrenceformer. Vandret ses udbyderforhold i forhold til antal og størrelse. Lodret ses markedsform i forhold til forbrugernes præferencer.

 

Hvad er et monopol?

Monopol betyder, at en virksomhed er helt alene og ikke deler markedet med andre udbydere. Virksomheden har således ingen konkurrenter. Mange statslige virksomheder er startet med at være eneste virksomhed på markedet. Senere har regeringen af konkurrencemæssige hensyn åbnet op for konkurrence. Eksempelvis er Danmarks Radio, Post Danmark og De Danske Statsbaner startet som monopolvirksomheder.

 

Hvad betyder duopol?

På et marked, hvor der er duopol, er der kun to udbydere og derfor en begrænset konkurrence. Sælger de to virksomheder produkter, der skiller sig ud fra hinanden, taler vi om differentieret duopol. Det kunne eksempelvis være markedet for kommercielle jetfly med virksomhederne Boeing og Airbus.

 

Hvad er et oligopol?

På et marked med få store og en række mindre udbydere siger vi, at konkurrenceformen er oligopol. Når kunderne har præferencer for varerne på markedet, taler vi om differentieret oligopol.

 

Eksempelvis er markedet for mobiltelefoner dommineret af Apple og Samsung. Herudover er der en række andre udbydere på markedet. Markedsformen kan karakteriseres som differentieret oligopol. Det samme gør sig gældende for markedet for it-styresystemer domineret af Microsoft og Apple. Differentieret oligopol er en relativt almindelig konkurrenceform.

 

Hvad betyder monopolistisk konkurrence?

Monopolistisk konkurrence er kendetegnet ved, at mange virksomheder udbyder varer på markedet, samt at forbrugerne har præference for bestemte udbyderes tilbud. Konkurrenceformen minder om differentieret oligopol, men der er her blot flere udbydere. Eksempelvis markedet for dagligvarer.

 

Kilde: 

Denne blog er skrevet med udgangspunkt i bogen ”Afsætning B” og kapitlerne skrevet af Claus Bjerg. Bogen er stillet til rådighed af forlaget Praxis. Praxis er ligesom GoTutor en del af Egmont via Lindhardt og Ringhof Uddannelse.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Priselasticitet – effekten af prisændringer
Priselasticitet – effekten af prisændringer

På denne blog har vi en del gange antaget, at der er en sammenhæng mellem afsætning og pris. Vi er g...

Ruben Samuel Sørensen 19-09-2022
Købemotiver - købsadfærden på B2C
Købemotiver - købsadfærden på B2C

En måde at forklare på, hvorfor forbrugeren køber det, han/hun gør, er via købemotiverne. Nogle gang...

Ruben Samuel Sørensen 20-09-2022
Ansoffs vækstmatrice – en model til virksomhedens vækststrategier
Ansoffs vækstmatrice – en model til virksomhedens vækststrategier

Ønsket om at vokse, blive større og udvikle sig er er en naturlig del af manges liv. Det samme gør s...

Ruben Samuel Sørensen 16-09-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90