En karikatur er en overdrevet og ofte humoristisk tegning af en person, situation eller begivenhed. Den fremhæver bestemte træk, fejl eller særpræg for at få os til at tænke, grine eller måske blive provokeret. Ofte bruges karikaturer til at kritisere magthavere, afsløre hykleri eller sætte fokus på uretfærdighed.
Karikaturtegningen er en blanding af kunst, satire og samfundskritik – og selv om den kan være sjov, kan den også være alvorlig. Når man tegner nogen med kæmpe næse, fjollede øjne eller grim grimasse, handler det sjældent kun om udseendet. Det handler om, hvad personen står for.
Hvor møder du karikatur?
Du har sikkert set karikaturer i aviser, på sociale medier eller som satire i tv og tegneserier. Det kan være:
En statsminister med kæmpe kæbe og et skævt smil
En verdensleder tegnet som en baby i ble
En lokal politiker, der svømmer i penge
En kendt influencer tegnet som en robot uden personlighed
Karikaturen bruger overdrivelse og symbolik til at kommentere på samfundet. Den er ofte en del af satire – altså en måde at gøre grin med noget alvorligt for at få folk til at tænke.
Karikaturens historie i korte træk
Karikaturer har eksisteret i flere hundrede år. Allerede i 1700-tallet blev konger og præster gjort til grin i avistegninger i Frankrig og England. Tegnerne turde det, mange ikke turde sige højt. I Danmark begyndte satiretegningen for alvor at fylde i 1800-tallet og især under Grundloven og ytringsfrihedens udvikling.
I dag er karikatur stadig en vigtig del af ytringsfriheden – og nogle gange en kilde til debat, når tegninger opfattes som krænkende. Det har især været tydeligt med de såkaldte Muhammed-tegninger, som blev trykt i Jyllands-Posten i 2005. Her stødte retten til at tegne og ytre sig sammen med religiøse følelser og kulturelle grænser.
Hvordan fungerer en karikatur?
En karikatur fungerer på flere planer:
1. Overdrivelse: Det mest kendte træk ved karikatur. Store ører, skæve tænder, små øjne – alt hvad der gør en person genkendelig, overdrives. Det kan være fysisk, men også holdninger eller adfærd, der overdrives.
2. Symbolik: En person kan være tegnet med en gulerod som næse eller stå i en lort – og det betyder selvfølgelig noget. Det er ikke bare for sjov, men et billede på, hvad tegneren vil sige.
3. Satire: Karikaturen gør grin med noget. Det kan være en politisk beslutning, en debat eller en kendt persons opførsel. Satiren bruger humor, ironi og overdrivelse til at kritisere.
4. Budskab: Der er altid en mening bag. En karikatur er aldrig bare en tegning. Den vil noget. Den siger: “Se her! Dette er forkert, fjollet, farligt eller for meget.”
Eksempel: Karikatur af en statsminister
Forestil dig en karikaturtegning af en statsminister:
Ansigtet er trukket langt ned som et trist emojisymbol.
Hun sidder på en trone lavet af coronatest-kit.
Omkring hende står mikrofoner fra pressen – men de er forbundet til hendes egen mund.
Budskabet? Måske at hun kun vil høre sig selv, at hun styrer med corona som sit våben, og at hun er magtfuld, men ensom.
Sådan en tegning siger meget med få midler. Den bruger humor, overdrivelse og symboler til at sige noget alvorligt.
Karikatur og ytringsfrihed
Karikaturer er en del af ytringsfriheden – altså retten til at udtrykke sin mening. Det betyder, at man godt må tegne politikere, religiøse figurer og kendte personer, så længe man overholder loven.
Men karikaturer kan også ramme hårdt. Nogle føler sig krænket, misforstået eller latterliggjort. Det er en vigtig del af karikaturens virkning – men også af den debat, den skaber. Derfor skal man altid tænke over konteksten: Hvad vil tegningen? Hvem rammer den? Og hvordan?
Karikatur i undervisningen
I dansk, samfundsfag og historie kan du arbejde med karikatur på mange måder. Du kan fx:
Analysere karikaturer i aviser
Tegne dine egne satiriske tegninger
Sammenligne budskaber i tegninger og tekster
Diskutere grænser for satire og ytringsfrihed
Det er vigtigt at se, hvordan tegninger kan skabe debat, sprede budskaber og påvirke vores syn på virkeligheden – og lære at gennemskue, hvordan de virker.
Analysemodel til karikatur
Her er en enkel metode til at analysere en karikatur:
1. Beskriv, hvad du ser
Hvad forestiller tegningen? Hvem er med? Hvad sker der?
2. Identificér symboler og overdrivelser
Hvad er tegnet stort, skævt eller påfaldende? Er der skjulte hentydninger?
3. Undersøg budskabet
Hvad handler tegningen om? Hvad kritiserer den? Hvem gør den grin med?
4. Vurder virkemidlerne
Er det humor, ironi, sarkasme? Hvad gør tegningen effektiv?
5. Perspektivér
Hvilken debat eller begivenhed hænger tegningen sammen med? Hvordan ville den blive modtaget af forskellige grupper?
Hvorfor bruge karikaturer i skolen?
Karikaturer lærer dig at læse billeder – ikke bare tekst. Du træner:
Visuel forståelse og tolkning
Kritisk tænkning
Samfundsforståelse
Kommunikation og satire
Og så er det sjovt – men med dybde.
Tjekliste: Karikatur
Ved du, hvad en karikatur er?
Kan du forklare, hvordan overdrivelse og symbolik bruges?
Kan du analysere budskabet i en karikatur?
Kan du se, hvordan tegningen hænger sammen med samfundet?
Kender du til debatten om satire og ytringsfrihed?
Kan du selv lave eller fortolke en satirisk tegning?