Dette blogindlæg er udgivet som del af vores serie: “Fokus på læsning i juli”.
Der er en udbredt misforståelse, at læsning bare er lektier; det at læse og have læseglæde handler om mere end bare at øve bogstaver, stavelser og lange svære ord. Noget som hænger uløseligt sammen med læseglæde er at have gode læsevaner. Er der eksempelvis nogle gode rammer for læsningen? Det handler om at have nogle gode indlejret læsevaner - for så kommer læseglæden, da læsningen bliver en naturlig del af hverdagen.
Et godt sted at starte, er ved at finde den rette bog. I valget af den rette bog, kan det være en god idé at tænke over hvilken genre, som passer bedst til dit barn. Der er utallige genre, og der er derfor også en genre, som kan vække dit barns - og måske også din læseglæde. Biblioteket har rigtig mange forskelige typer af tekster, og derfor kan I sammen, eller sammen med dit barns potentielle underviser fra GoTutor, tage på biblioteket og finde de bøger, blade, aviser eller noget helt fjerde, som I eller De gerne vil læse sammen.
Det er vigtigt, at dit barn føler, at det har friheden og mulighed for selv at vælge den bog, som det ønsker at læse. Det kan godt være, at det eksempelvis er et Anders And blad, og måske tænker du, at det ikke er en “rigtigt” bog. Men det vigtigste er, at barnet begynder at læse i et eller andet. Måske er det genren eller dele af handlingen, som vækker interessen? Derfor bør I sammen tale om, hvorfor barnet gerne vil læse netop disse blade, eller en anden form for tekst? Derfra kan I eksperimentere med nogle forskellige bøger eller andre former for tekster, hvor handlingen minder om. Så I skal bare give den gas og tro på, at det dit barn gerne vil læse er okay; for det kan åbne op for flere bøger, og måske noget som barnet ikke har tænkt over er fedt at læse. Det skal nemlig være motivationen, der driver læselysten. Det vigtigste er, at barnet kommer i gang - så kommer læseglæden. Du kan evt. også prøve at blive bedre til at læse med film og serier.
Andet som kan vække læselysten og læseglæden er højtlæsning. Det kan både være for sig selv, for dig som forældre, barnets GoTutor-underviser eller bedste ven. Det giver blandt andet mulighed for at øve udtale, men også dele handlingen med andre. Så er I fælles om at få læst bogen, da det skal være en leg og ikke en pligt at læse.