Hvad skal der være klar i tasken til skolestart?

Af Ruben Samuel Sørensen 04-08-2020
Hvad skal der være klar i tasken til skolestart?

Så er det ved at være tid til skolestart, og endnu et skoleår begynder. Men hvad er det nu lige, der er en god idé at have klar i skoletasken? Her er en lille guide, eller bare inspiration til, hvad der skal være klar i skoletasken, så skoleåret kan starte godt og sikkert ud. 

Det helt basale

Uden mad og drikke, duer helten ikke! Tasken skal derfor først og fremmest have plads til en stor madkasse og en drikkedunk. Det er vigtigt at få en masse at spise og drikke i løbet af dagen, så dit barn har energi til at give den gas hele dagen lang. Det er også en god idé at have plads til gymnastiktøjet, eller have en anden taske klar, til når der står idræt på skoleskemaet. Har I endnu ikke fundet den rette taske, så kan I finde et par råd til det her. 


Indhold efter klassetrin

Det er lidt forskelligt, hvad der skal være i tasken på de forskellige klassetrin. Det er ikke alle, som behøver en passer og en lommeregner i penalhuset. Det er vigtigt at man ikke propper alt i tasken, blot fordi der er plads! 

Men noget som alle kan være med på, er at have friske blyanter, et viskelæder og farver - det kan både være blyanter og tusser. Om det er fordi dit barn er god til at tegne eller godt kan lide at bruge farver, når der skal skrives noter, eller når der skal laves en kreativ opgave; så er det altid dejligt at have en masse farver ved hånden. 

 

Udover noget at skrive med, er det også godt at have en lineal med, en blyantspidser og så selvfølgelig også noget at skrive på; for en blok og et tegne- og skrivepapir er smart at have med i skoletasken. Det kan godt være, at dit barn får kladdehæfter fra skolen, men det er dejligt at have lidt ekstra til at skrive og tegne på. 

 

En anden ting, som er vigtigt at have med i tasken, er et skoleskema eller en kalender. Så kan både du og dit barn følge med, og holde jer opdateret på, hvordan ugen ser ud. Derudover er det også en god idé at have en frilæsningsbog med. Det kan jo være, at der er lidt ekstra tid i skolen, eller måske har dit barn brug for en pause i løbet af dagen. Bogen kan både læses før, under og efter skoletid. 

 

Rengøring er alfa omega

Vi kan vist alle huske lugten af en skoletasken, hvori man har glemt en madpakke eller en gammel banan. Det er næppe nogens favorit! Så husk at rengøre tasken fra tid til anden.

 

Nu har du fået et indblik i, hvad der er godt at have i skoletasken, så både du og dit barn er klar til skolestart. Det er smart, hvis tasken er pakket i god tid - så kan I sammen bare tage afsted i skole. 

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Forbered dit barn (og dig selv) på skolestart
Forbered dit barn (og dig selv) på skolestart

Det er ikke kun pædagogerne nede i børnehaven, der har indflydelse på dit barns tid før skolestart....

Caroline Dreyer 03-08-2020
Skolestart: Sådan giver du dit barn den bedste start
Skolestart: Sådan giver du dit barn den bedste start

Sommerferien er slut, og skolestart har overtaget. Hvad end det er dit barns første skoleår, eller s...

Caroline Dreyer 16-08-2017
Skoletaske og skolestart: Sådan ser den optimale taske til dit barn ud
Skoletaske og skolestart: Sådan ser den optimale taske til dit barn ud

Skolestart er lige om hjørnet, og det er tid til at spidse blyanterne og finde skoletasken frem igen...

Caroline Dreyer 03-08-2017
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90