Skoletaske og skolestart: Sådan ser den optimale taske til dit barn ud

Af Caroline Dreyer 03-08-2017
Skoletaske og skolestart: Sådan ser den optimale taske til dit barn ud

Skolestart er lige om hjørnet, og det er tid til at spidse blyanterne og finde skoletasken frem igen. En velpakket skoletaske gør det lettere at huske ting, finde ting og bære det hele. En skoletaske skal pakkes hver dag, så man undgår at bære rundt på rådne bananer og blyantsspåner. Vi giver her 3 tips til en velpakket skoletaske:

1. Vælg den rigtige skoletaske til dit barn

Hvor designet formentlig er vigtigst for dit barn, så er komforten den vigtigste faktor i valget af den nye rygsæk. Tænk over, hvad tasken reelt skal indeholde. Det gælder om at indrette sig praktisk, så barnet ikke skal bære alt rundt hele dagen igennem. Vælg det enkle alternativ – gerne uden for mange snører og clips – og med mulighed for at adskille mad, drikkedunk og bøger.

Spørg forhandleren, om det er okay, at I prøver at pakke den, så I kan få en idé om, hvordan den føles, når den er i brug. Kontrollér, at der kan være minimum en A4-mappe, og se efter, om sømme og lynlåse er i ordentlig stand. Er det en skoletaske, der skal vare året ud, eller vil den falde fra hinanden henover året?

En god tommelfingerregel ved valg af taske er, at den pakket ikke må veje mere end 15 pct. af barnets vægt. Vejer barnet 20 kg, må tasken altså veje omkring 3 kg.

2. Hold skoletasken ren og frisk

En skoletaske bruges året rundt. Glemte madpakker, gamle tegninger, slikpapir og andet gemmer sig nemt i bunden af tasken. Den sættes på jorden, i entréen og bliver beskidt udenpå såvel som inden i.

Men det er der råd for! De fleste skoletasker kan nemlig komme i vaskemaskinen. Vil du vaske den, så vend vrangen ud og fjern alt metal og andet, der kan sidde mere eller mindre løst. Vær dog opmærksom på, at glitter, sten etc. kan tage skade, så put den eventuelt i et pudebetræk, inden du putter den i vaskemaskinen.

3. Vælg kun det nødvendige indhold – og pak den hver aften

En skoletaske kan som sagt gemme på mange hemmeligheder; lige fra sure madpakker til gamle tegninger. Ting, der nemt forsvinder under bøgerne. Men hvis tasken pakkes på ny hver aften, sikrer man, at kun de nødvendige ting er med.

Tjek skemaet, og pak kun de bøger og hæfter, der er behov for. Vælg et penalhus, der ikke er for sort. Et almindeligt pølsepenalhus med få redskaber og blyanter er rigeligt. De mange tuscher og farveblyanter, der ofte ligger i en ny skoletaske med penalhus, kan gøre det svært for barnet at vælge, når der blot skal bruges en blyant.

God skolestart!

Mød forfatteren:

Billede af

Caroline er ansat som elevkoordinator og tager derfor hånd om alle de forældre, børn og unge, der ringer ind og har brug for hjælp. Caroline er glad for at hjælpe hver og én, der kunne have brug for det, men hun finder det særligt tilfredsstillende, når hun kan hjælpe i mere komplekse situationer for fx tosprogede, ord...

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Forbered dit barn (og dig selv) på skolestart
Forbered dit barn (og dig selv) på skolestart

Det er ikke kun pædagogerne nede i børnehaven, der har indflydelse på dit barns tid før skolestart....

Caroline Dreyer 03-08-2020
Skolestart: Sådan giver du dit barn den bedste start
Skolestart: Sådan giver du dit barn den bedste start

Sommerferien er slut, og skolestart har overtaget. Hvad end det er dit barns første skoleår, eller s...

Caroline Dreyer 16-08-2017
Hvad skal der være klar i tasken til skolestart?
Hvad skal der være klar i tasken til skolestart?

Så er det ved at være tid til skolestart, og endnu et skoleår begynder. Men hvad er det nu lige, der...

Ruben Samuel Sørensen 04-08-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90