Hvad er forskellen mellem kvalitativ og kvantitativ?
Metode er en del af enhver større, skriftlig opgave, som f.eks. en SRP. Det er den måde, man vælger at bevæge sig fremad på, når man skal undersøge en problemstilling, eller teste en hypotese. Det er en slags opskrift på hvordan man på struktureret vis, kan komme frem til en konklusion. Med andre ord, metode er din fremgangsmåde.
Det handler om hvordan du vælger at indsamle viden eller data, og hvordan du forholder dig til det du finder. Typisk, vil man i et metodeafsnit redegøre for hvad man gjorde for at komme frem til en konklusion, og hvorfor man netop har valgt denne måde at gøre det på. Alt efter hvilket faglige område og hvilken type opgave eller undersøgelse man laver, er der forskellige metoder man kan vælge.
Kvalitativ metode
Kvalitativ metode er en overordnet betegnelse, for nogle forskellige redskaber man kan bruge, til at undersøge en problemstilling eller et område på. Når man benytter sig af den kvalitative metode i en opgave, søger man at opnå viden om ting, situationer eller forhold, der oftest er svære at analysere, og måle i tal. Denne metode bliver oftest brugt indenfor de humanistiske fag, men den kan sagtens også bruges i de samfundsfaglige og naturvidenskabelige fag.
Med den kvalitative metode vil man oftest benytte sig af disse værktøjer:
Fokusgruppe interview
Fokusgruppeinterviewet er en form for interview, hvor der er flere respondenter til stede på samme tid. Her vil man typisk observere samspillet i gruppen, og hvordan interaktionen mellem dem udspiller sig. Man søger f.eks. at undersøge normerne inden for gruppen, og hvordan de sammen danner sig en mening eller holdning. Her er det vigtigt, at der er en aktiv interviewer, der styrer samtalen.
Deltagerobservation
Mange antropologer benytter sig af deltagerobservation, for at indsamle en detaljeret viden, og forståelse af adfærd i en gruppe. Observationen foregår oftest gennem en længere periode, og kombineres med indsamling af andre former for materiale, eksempelvis interviews, medier, historiske tekster m.m. Deltagerobservation er næsten altid ustruktureret, så man som observatør ikke påvirker den viden, man ønsker at indsamle. Målet er at finde ud af så mange detaljer som muligt, så man kan lave en grundig beskrivelse, af det man undersøger.
Semi-struktureret interview
Som ordet antyder, er dette interview ikke helt fastlåst i sin form. Intervieweren har skrevet spørgsmålene ned på forhånd, og lader sig guide af disse, men fastholder ikke nødvendigvis rækkefølgen. Respondenten kan frit besvare spørgsmålene, og intervieweren bruger disse til at stille uddybende spørgsmål, hvis de opstår løbende.
Litterær analyse
Måske den mest brugte kvalitative metode indenfor humaniora er den litterære analyse. Her analyserer man et værk ud fra et bestemt perspektiv, fordi man mener, at det kan give ekstra viden omkring f.eks. en historisk tid eller en genre. Et værk kan være mange ting, som bl.a. en film eller en tv-serie, men oftest er det en bog, en novelle eller lignende. En litterær analyse er heller ikke begrænset til kun et værk, da det kan være, at man skal analysere en samling historiske breve eller sammenligne to værker for at finde frem til ny viden.
Kvantitativ metode
Den kvantitative metode dækker over en lidt anderledes tilgang til indsamling af viden og data. Her fokuserer man lidt bredere end den kvalitative metode. Denne metode bliver oftest brugt indenfor de samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige discipliner, men den kan dog også bruges indenfor humaniora.
Når man benytter sig af den kvantitative metode, søger man at indsamle viden og data, som nemt kan måles og kategoriseres. Her vil man oftest bruge surveyundersøgelser, hvis formål er at indsamle kvantitative data om en population. Man bruger også disse værktøjer:
Selvudfyldte spørgeskema
I dag benytter mange sig af online-spørgeskemaer, fordi det er nemt og omkostningsfrit. Størstedelen af os er på sociale medier, og her kan det være nemt at finde forskellige grupper, der repræsenterer den demografi man vil undersøge.
F.eks. kan man sende et online-spørgeskema ud til sin klasse på Facebook, eller i en gruppe hvor man ved der er mange respondenter. Man kan også printe et fysisk spørgeskema, og dele det ud når man er på skolen.
Stikprøve
Stikprøve, eller sampling, henviser til de befolkningsgrupper, som man udvælger til sin undersøgelse. Stikprøven skal helst være så repræsentativ som muligt, og derfor vil det naturligvis altid være bedst, at få så mange svar som muligt. Da man ikke kan gå ud og interviewe alle Danmarks 6 millioner indbyggere, vil stikprøven derfor være en god måde at få en repræsentation af, hvordan en mening eller holdning fordeler sig. Tommelfingerreglen er, at man har brug for 30-40 tilfældige personer, for at kunne sige noget om et givent emne. For at kunne sige noget om den generelle danske befolkning, bruger man som regel et sample på 1000 respondenter.
Validitet
Validitet er endnu et vigtigt begreb, når vi taler metode. Det refererer til gyldigheden af den valgte metode, og hvorvidt proceduren har skabt mulighed for at måle det, som opgaven har til formål at undersøge – og om der er en troværdig præmis.
Validitet siger også noget om, hvorvidt man kan generalisere den viden man genererer i en undersøgelse. Det er ikke en selvfølge, at man får troværdige svar, blot fordi man har valgt en gyldig metode. Derfor skal man i sin undersøgelse, altid huske at være kritisk, og forholde sig til både metoden og respondenterne. Mange ting kan påvirke respondenters svar, og det er vigtigt at have øje for ydre omstændigheder også.
At sikre sig validiteten af sin metode kan se anderledes ud afhængig af hvilket faglige område man skriver i. Indenfor samfundsfag eller naturvidenskaben, handler det oftest om at være sikker på at resultaterne i undersøgelsen ikke er påvirket af andre faktorer. Dette er selvfølgelig også gældende indenfor humaniora, men det kan dog se lidt anderledes ud, da det ikke altid er et spørgeskema eller interview der bliver brugt som metode. F.eks., hvis det er en litterær analyse, vil man skulle sikre sig validiteten ved at forklare hvorfor værket man bruger er repræsentativt for det perspektiv man gerne vil undersøge. Man vil også skulle forklare hvad man fokuserer på i sin analyse, og derved også hvad man undlader og hvorfor.
Hvilken metode, og hvorfor?
Det er vigtigt for enhver større, skriftlig opgave at have et metode afsnit. Det er med til at gøre opgaven mere velovervejet og troværdig, når man redegør for hvordan man finder frem til den viden, der bliver genereret og hvorfor man har gjort som man har gjort. Afhængigt af hvilket faglige område man skriver i, kan dette afsnit være en del af introduktionen. Derudover, er det også essentielt for analysearbejdet, at man kan redegøre for, hvor ens viden kommer fra, og forholde sig kritisk til dette.
Lad os antage, at du i din opgave gerne vil indhente data om en større gruppe af mennesker, i et forsøg på at måle en bestemt type adfærd. Din hypotese er, at mange unge glemmer at børste tænder om aftenen, og her ville det være naturligt at benytte sig af den kvantitative metode, f.eks. spørgeskemaet, fordi man gerne vil måle noget i tal. Med spørgeskemaet kan du indhente en masse svar på kort tid. Man kunne også vælge at lave et observationsstudie, som løber over længere tid, hvis det passer bedre ind i ens undersøgelse.
I en kombination, vil disse to metoder give undersøgelsen en høj grad af validitet, fordi man kan sammenligne, om de svar man får gennem spørgeskemaet, også stemmer overens med det man observerer.
Et andet eksempel kunne være at du i din opgave skal lave en analyse af genren eventyr. Du vælger derfor at bruge H.C. Andersens eventyr. Her kan du vælge at bruge et enkelt eventyr, f.eks. Den Grimme Ælling, som et repræsentativt værk for genren. Derefter, skal du forklare hvorfor det er H.C. Andersen og Den Grimme Ælling, du har valgt. Derudover, skal du forklare hvad dit fokus er, f.eks. moralen i eventyret, hvorfor du har valgt netop dette fokus, og hvilke andre områder du også kunne have fokuseret på.
Du kan også vælge at kombinere nogle eventyr og lave en sammenligning. På den måde, kunne lave en bredere analyse af f.eks. moralen i H.C. Andersens eventyr. Eller du kunne vælge en anden eventyrforfatter fordi du gerne vil have et bredere fokus, og dermed sammenligne den måde H.C. Andersen skriver eventyr med den måde den anden forfatter skriver eventyr. Hvis det er en bredere analyse af selve eventyrgenren, kunne en sammenligning måske passe bedre.
Hvor den kvalitative metode bevæger sig endnu mere i dybden af en undersøgelse, kan den kvantitative metode sige noget om hyppighed og antal. Kort sagt, kan man altså sige, at den kvalitative metode måler mere detaljeret, mens den kvantitative metode måler mere bredt. Men det er ikke kvalitet over kvantitet! Begge metoder er lige gode og kan bruges på forskellige måder, afhængig af hvad der er brug for.
Kilder:
Alan Bryman “Social Research Methods”