Alt om SRP - den fulde guide til din SRP

SRP er den helt store opgave i gymnasiet, og i dette indlæg finder du alt om SRP - den fulde guide til din SRP! For mange elever er SRP en vigtig opgave, det er måske første gang undervisningen er erstattet med kun tid til at skrive en stor opgave over længere tid. Der er vejledning med en lærer om opgaven, og den har et stort omfang af sider. Det kan godt være udfordrende, selvom det er spændende! Læs med i dette indlæg, og få svar på spørgsmål og inspiration til emner. 

Hvad er SRP?

Studieretningsprojektet er et tværfagligt projekt, som elever møder på deres sidste år af gymnasiet. Tværfagligt betyder, at opgaven skrives i to fag, som typisk vil være et studieretningsfag og et fag på A-niveau. Eleven skal altså forsøge at finde et emne, hvori metoder fra to fag, kan undersøge et emne. 

På HHX og HTX kaldes opgaven SOP, som står for studieområdeprojek. 

Hvorfor skal jeg skrive SRP?

SRP er en obligatorisk opgave på gymnasiet, og det er en eksamen, der er skabt til at give eleven mange værdifulde egenskaber og erfaringer. I elevens arbejde med SRP kommer disse erfaringer og kompetencer til udtryk:

• Akademisk skrivning
  Eleven får konkret erfaring i at skrive en større akademisk opgave, og dermed tilegne sig et akademisk sprog
  
  

• Selvstændigt arbejde
  Eleven bliver under arbejdet med SRP overladt til meget selvstændigt arbejde, da opgaven skrives alene og udenfor undervisning
  
  

• Faglig fordybelse 
  Eleven får mulighed for at fordybe sig fagligt i et emne på en anden måde end tidligere muligt
  
  

• Erfaring til videregående uddannelse
  SRP er også en forberedelse til videregående uddannelser, og er god erfaring i at skrive en stor akademisk opgave, som eleverne vil møde langt mere i videre skoleforløb

Hvad er de faglige mål for SRP?

Der er nogle helt konkrete formuleret faglige mål for SRP, og de kan være gode lige at læse, så man har en idé om, hvorfor elever skal skrive SRP, og tankerne bag ønsket om læring. 

Her er de faglige mål fra EMU enkelt opridset, læs her for den officielle og mere uddybende liste af faglige mål.

• Du skal kunne afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering
  

• Du skal besvare en problemformulering/opgaveformulering
  

• Opgaven skal vise, at du kan planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemformulering/problemstilling
  

• Du skal demonstrere faglig indsigt i dit emne og fordybelse ved at bruge de faglige mål i de fag, du skriver i
  

• Du skal kunne udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og faglige metoder
  

• Du skal vise at du kan udvælge, bearbejde og strukturere relevant fagligt materiale
  

• Du skal gøre dig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser 
  

• Opgaven skal skriftligt formidle et fagligt område og vise du kan beherske fremstillingsformen i en faglig skriftlig opgave - herunder citat, noter, kilder, omfang og layout 
  

• Du skal mundtligt kunne formidle et fagligt arbejde og kunne gå i dialog om de væsentlige konklusioner herfra
  
  

SRP er ikke kun en skriftlig opgave, men er også en mundtlig eksamen. Ved denne mundtlige eksamen er de faglige mål:

• Du skal kunne præsentere din opgave mundtligt og opgavens vigtigste konklusioner 
  

• Du skal kunne vise faglig indsigt og fordybelse og viden af kombinationen af de indgående fag 
  

• Du skal evne at tage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med opgaven og valget af i fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag. 

Hvordan ser en SRP ud?

En SRP skal indeholder mange forskellige elementer, som eleven måske ikke har skulle inkluderes i opgaver før. Her vil du se et overblik over, hvordan opbygningen af en SRP typisk vil se ud:

• Forside
  

• Abstract
  

• Indholdsfortegnelse
  

• Indledning
  

• Selve opgaven

  • Redegørelse
    

  • Analyse
    

  • Diskussion
    

  • Perspektivering
    

• Konklusion
  

• Litteraturliste
  

• Eventuelle bilag
  
  

Læs nedenunder en uddybning af de forskellige elementer i en SRP.

Forside

På forsiden er der ofte plads til nogle få informationer og formalia, som fx:

• Dit navn
  

• Din vejleders navn
  

• Fag og niveau
  

• Skole
  

• Opgaveformulering eller titel på din SRP
  

Omfanget på forsiden er 1 side.

Abstract

Abstractet eller resumeet, som det også bliver kaldt, er en kort og præcis beskrivelse af opgavens indhold. På forholdsvis få linjer skal læseren have et overblik over opgavens fokus, resultater og konklusioner. 

Abstractet skrives ofte på engelsk.

Omfanget på abstract er omkring 10-20 linjer.

Indholdsfortegnelse

indholdsfortegnelsen af til for at skabe et overblik over din opgave for læseren. Indholdsfortegnelsen bør indeholde alle opgavens overskrifter, underoverskrifter og bilag. Det er vigtigt, at sidetallene er anført, og at det stemmer overens med indholdsfortegnelsen og opgaven.

Omfanget på indholdsfortegnelsen er omkring 1 side.

Indledning

Indledningen skal præsentere din faglige motivation for emnet og den skal kort beskrive strukturen for din opgave. Prøv altid at gøre din indledning interessant, så den kan vække lærerens interesse.

Omfanget på indledningen er omkring ½ - 1 side. 

Redegørelse

I redegørelsen skal du beskrive din, det din opgave omhandler. Fx en teori, en bestemt genre, et svært begreb, som du bruger eller en historisk periode. Redegørelsen leder op til analysen, så det er et afsnit, hvor du forholder dig neutralt og skriver i et præcist, forklarende sprog. 

Analyse

I analysen skal du bruge metoder til at undersøge dit emne og undersøge din problemformulering. I dansk er det fx at lave en diskursanalyse eller bruge sociologi i samfundsfag. I matematik kan det være forskellige beregninger og udregninger. 

Analysen er en vigtig del af opgaven og ofte del af opgaven med det største omfang af sider.

Diskussion

Diskussionen er det afsnit, hvor emnet skal betragtes fra flere forskellige vinkler. I problemformuleringen er der formuleret et spørgsmål til vurdering i din opgave, og det er især det du vender i dette afsnit. 

Hvis du skriver SRP i et naturvidenskabeligt fag, kan det fx være, at teste gyldigheden af en model, hvor det i et humanistisk fag kan være at blive bedt om at diskutere betydningen af Rødstrømpernes kamp for ligestilling.

Perspektivering

Perspektivering handler om at sætte dit emne ind i et større perspektiv, som vil bidrage til en større samlet forståelse af dit emne og opgave. Perspektivering er fx at sammenligne din tekst med andre tekster, eller sammenligne dit foretaget forsøg med lignende forsøg og dermed vurdere ligheder og forskelle. 

Perspektivering sættes ofte i sammenhæng med diskussion, og du kan skrive din perspektivering i forlængelse af diskussionsafsnittet, eller du kan lave et afsnit for sig selv.

Konklusion

Konklusionen af den del af din opgave, hvor du opsummerer det vigtigste og mest væsentlige i din opgave.

De to vigtigste ting ved konklusionen er at du svarer på din problemformulering og at du ikke tilføjer ny viden, nyt materiale eller nye oplysninger.

Omfanget for konklusionen er typisk ½ - 1 side.

Litteraturliste

En litteraturliste er en liste over alt det materiale, som du har brugt i din opgave. Det kan være bøger, hjemmesider, podcasts, videoer, billeder, rapporter, artikler eller leksika. Du skal ikke sætte noget på din litteraturliste, som du ikke nævner i løbet af din opgave. 

Omfanget på en litteraturliste er ofte 1-3 sider.

Bilag

Bilag kan være tekster, billeder, modeller, statistikker eller andet, som er vigtige at læseren kan se i forbindelse med læsningen af din opgave. Du skal ikke lægge alle de tekster du har læst med som bilag til opgaven, kun de bilag som er særligt vigtige.

Hvor lang skal en SRP være?

Undervisningsministeriet har fastlagt, hvor lang en SRP skal være, og det er omkring 15-20 sider. De 15-20 sider er uden forside, abstract, indholdsfortegnelse og eventuelle bilag. 

Det vigtigste i din SRP er, at emnet er behandlet godt og grundigt, samt at opgaven opfylder de faglige krav. 

Kvaliteten af indholdet i opgaven og formidlingen er vigtig, og det er altid bedst at have en velformuleret og velstruktureret opgave, som overholder de faglige krav, end en længere opgave, som er ustruktureret, og mangler god analyse med dybde. 

En god problemformulering

En vigtig og essentiel del af din SRP er en god problemformulering. Problemformuleringen lægger grund for din opgave, og skal indebære, hvad din opgave vil redegøre for, analysere og diskutere. Altså spørger du i din problemformulering, hvorfor (årsager) og hvordan (handlemuligheder). 

Hvorfor skal jeg lave en problemformulering?

Problemformuleringen er helt essentiel i opgaven, og har funktionen at fortælle, hvad emnet er, og hvad der skal undersøges. SRP skal besvare et eller flere spørgsmål vedrørende et fagligt problem, som eleven ønsker at undersøge og belyse. Problemformulering fortæller altså, hvad opgavens undersøgelsesområde helt specifikt er, og det giver også læseren af opgaven en helt klar idé om, hvad opgaven handler om. 

Hvordan laver man en god problemformulering?

At skrive en god problemformulering kan godt være en lang proces, som ændres og finpudses over mange omgange.

Den gode problemformulering består ofte af et hovedspørgsmål, som suppleres af underspørgsmål, der uddyber hovedspørgsmålet. Forsøg at lave åbne spørgsmål, men vær opmærksom på, at de ikke bliver så brede, at de er umulige at svare på i opgaven. En problemformulering skal nemlig være sproglig, præcis og fyldestgørende, men ikke for lang. En god rettesnor kan være at holde problemformuleringen under 10 linjer.

I indledningen til din opgave kan du udholde, hvad opgaven handler om, hvorfor du har valgt netop det emne og den problemstilling. Det hører ikke til i din problemformulering at argumentere og præsentere dit emne og problem - det kan du uddybe i indledningen.

Hvis du vil have flere råd, så læs her et indlæg om at skrive den helt rigtige problemformulering. 

Blooms taksonomiske niveauer 

Når du laver en problemformulering forenkles Blooms taksonomiske niveauer oftest til disse:

• De redegørende niveau
  

• Det analytiske niveau
  

• Det vurderende (diskuterende) niveau
  

Disse tre niveauer er gode at have med i problemformuleringen.

Blooms taksonomi er en hierarkisk opstilling af vidensniveauer, som er formuleret af den amerikanske pædagogiske psykolog Benjamin Bloom. Blooms model består i sin udfoldelse af 6 trin, hvor viden er det laveste taksonomiske niveau og vurdering er det højeste niveau. 

• Viden
  

• Forståelse
  

• Anvendelse
  

• Analyse
  

• Syntese
  

• Vurdering
  
  

Det er en illustration over, at man starter i det konkrete (viden, forståelse, anvendelse) og bevæger sig mod det abstrakte (analyse, syntese, vurdering).

Læs endnu mere om Blooms taksonomi her.

Planlæg din skriveperiode

At lave en stor akademisk opgave som SRP kan være udfordrende og en stor mundfuld for mange elever. At skrive en stor opgave er nyt, men også hele processen omkring det, hvor eleven bl.a. er ladt til at strukturere tid selv. Derfor er det vigtigt med en god plan for skriveprocessen i denne periode. Lav eventuelt en god plan for perioden, så alt kan nås, og der altid er et overblik. Du kan dele skriveperioden op i disse tre dele:

• Skriveprocessen
  Du er klar til at starte din skriveproces, når du har indsamlet og analyseret din data og læst den relevante litteratur. Tøv ikke med at få skrevet noget ned, du kan altid gå tilbage og rette til senere. Ofte hjælper det blot at skrive for at komme igang, og få taget hul på opgaven.
  
  

• Redigering og revision
  Undervejs i din skriveproces er det nødvendigt at revurdere og redigere din opgave for at sikre, at der er en sammenhæng og til sidst en rød tråd. Sørg for at have godt styr på layoutet i opgaven, så opgaven er overskuelig at finde rundt i.
  
  

• Korrekturlæsning
  Husk at sætte god tid af til at læse grundig korrektur af din opgave. Læs for stavefejl, slåfejl, grammatiske fejl og fejl i citater eller kilder.

Den mundtlige eksamen

Udover at aflevere den skriftlige SRP, er der også en mundtlig prøve. Ved den mundtlige prøve skal fremføres et oplæg over den skriftlige SRP. Lav derfor et talepapir over dit oplæg, og medbring det samt en skriftlige opgave udprintet, så det er muligt at lave tekstnedslag.

Den mundtlige eksamen varer typisk omkring 30 min., inklusiv votering, så det er ca. 25 min. med oplæg og spørgsmål. 

Her er et forslag til en disposition til oplægget:

• Præsentation af problemformulering
  

• Præsentation af metoder

  • Hvilke metoder er brugt? Hvad er fordelene og ulemperne? (videnskabsteoretiske overvejelser)
    

• Hvordan kommer de valgte fag til udtryk i opgaven?
  

• Delkonklusioner

  • delkonklusioner af din analyse og diskussion
    

• Den samlede konklusion
  

• Perspektiver/vurdering af opgaven, og hvad har du lært siden

Vælg et SRP-emne

Det kan være uoverskueligt og svært at vælge et emne at skrive om i din SRP. Der er ikke nogle emner der er rigtige og forkerte, men vælg noget som du synes er spændende og har en interesse i, på den måde gør du det nemmere for dig selv.

Hvis du vil have mere inspiration til emner i konkrete fag, så læs her.

Gode råd til din SRP

Nu er indlægget nået til sin ende, og her er en opsummering samt gode råd til din SRP opgave.

• Lav en tidsplan
  

• Gå i gang i god tid
  

• Husk kilder - sæt god til af til at huske alle 
  

• Læs korrektur på din opgave
  

• Skriv altid dine citater på det sprog, som de står på i kilden
  

• Gør noget ud af din layout, lav overskrifter, underoverskrifter og en god indholdsfortegnelse

Ofte stillede spørgsmål ved SRP

Der er mange spørgsmål til SRP, og det er en stor opgave, hvor mange nye regler introduceres. Herunder vil du finde en liste med mange af ofte stillede spørgsmål vedrørende SRP. 

Hvad står SRP for?

SRP står for studieretningsprojekt. Det kaldes studieretningsprojekt fordi man som hovedregel skal skrive SRP i to fag, hvor det ene er et studieretningsfag og det andet et fag på enten A- eller B-niveau.

På HHX og HTX kaldes SRP også studieområdeprojekt, altså SOP. 

Hvor meget tæller SRP for?

SRP tæller med vægten 2, den tæller altså dobbelt.

Hvad sker der, hvis man dumper SRP?

Hvis du dumper SRP sker der ikke meget andet end, at du får et 00 på dit eksamensbevis, som tæller for 2. Du kan sagtens blive student, uden at bestå SRP.

Hvad er SRP vejledning?

Under din SRP kan du få SRP vejledning af din lærer. Her kan du stille de spørgsmål du støder på i din opgaveskrivning, det kan fx være

• Hvilket materiale mangler jeg?
  

• Hvordan kommer jeg videre efter min redegørelse?
  

• Jeg er usikker på, om jeg bruger min metode korrekt i min analyse

Hvad er SRP-bogen?

SRP-bogen er en online bog fra studienet, som er opdateret efter de nyeste regler, og som er lavet til at vejlede sig gennem SRPen. Du kan læse mere om  SRP-bogen og købe rettigheder til den her.

Hvor lang tid skal man skrive SRP?

Du får 10 dage til at skrive selve opgaven, og i de 10 dage er der typisk også afsat tid til vejledning og eventuelle eksperimenter og undersøgelser. De 10 dage indebærer 

20 timers undervisningstid, som begynder når eleven har fået opgaveformuleringen. 

Hvornår skal man skrive SRP?

SRP skal du skrive når du går i 3.G, og det er typisk i foråret, at der er afsat tid til skriveprocessen. 

Hvad er forskellen på DHO, SRO og SRP?

På gymnasiet er der tre store opgaver, én hvert år. I 1.G skal eleverne skrive DHO, som er forkortelsen på dansk-historieopgave, som en tværfaglig opgave i dansk og historie. I 2.G skal eleverne skrive SRO, som står for studieretningsopgave, som også skrives i to fag, hvor mindst ét fag skal være et studieretningsfag. Til sidst i 3.G er der SRP, som er den største og mest omfangsrige opgave af de tre. 

Har du brug for hjælp eller støtte i skriveprocessen af din SRP, kan du altid få skræddersyet hjælp ved GoTutor.