SRP – Hvad, hvorfor, hvordan?

Af Caroline M. 06-02-2020
SRP – Hvad, hvorfor, hvordan?

En guide, der hjælper dig til at forstå og skrive din SRP

På dette tidspunkt af året sidder mange 3.g'ere og stresser over skolen, lektierne og alle de eksamener, der kun rykker tættere og tættere på – for slet ikke at tale om den SRP, der venter forude! Hvorfor skal man overhovedet skrive den, og hvordan skal man egentlig begynde? Her får du en masse gode tips og tricks til din SRP, der kan ændre opgaven fra jævn til god! 

Hvad er SRP, og hvorfor skal jeg skrive den?

SRP står for studieretningsprojekt. Det er en opgave, du skriver i slutningen af din gymnasietid, og som navnet antyder, skal opgaven skrives i minimum ét fag fra din studieretning. Detaljerne omkring SRP’en kan variere en smule fra gymnasie til gymnasie, så hvis du er i tvivl om, hvilke fag el.lign. du kan vælge, så spørg dine lærere eller din studievejleder – det er det, de er der for! Fælles er det dog, at du ikke må genbruge tidligere arbejde, der allerede har været afleveret og rettet. Du skal altså skrive en opgave om et nyt, selvvalgt emne.

Du har sikkert allerede skrevet DHO og SRO, og selvom de begge er gode “opvarmningsopgaver” til SRP’en, så er det altså ikke ensbetydende med, at din SRP vil blive på samme måde, da denne opgave er større, mere tidskrævende og kravene til den er højere. Derimod skal du heller ikke miste modet, hvis du ikke har klaret DHO og SRO godt, for SRP’en er også mere fri og dermed ofte meget mere spændende at skrive, fordi du får lov til at dykke ned i et selvvalgt emne i nogle (til dels) selvvalgte fag. Formålet med SRP’en er at forberede dig på større skriftlige opgaver, som du kan møde senere hen i livet. Så selvom SRP’en kan føles ligegyldig og irriterende, er den altså god øvelse.

Hvordan ser en god og færdig SRP ud?

Hvis din SRP er god, har du nu en opgave foran dig, hvor du har fremstillet emnet klart og præcist samt besvaret opgaveformuleringens forskellige punkter i en sammenhængende og struktureret opgave. Her er det blandt andet vigtigt, at du kan udvælge de vigtigste oplysninger, og at du ikke dvæler for lang tid ved mindre vigtige detaljer i din opgave. En SRP er som oftest max. 20 sider, og selvom dette kan lyde langt for nogen, så får man lynhurtigt nået dette antal sider, så derfor skal du vise, at du kan skelne mellem relevant og irrelevant information. I forbindelse med dette er disponeringen af dit stof også vigtig. Det skal være dit analyserende afsnit, der dominerer opgaven, og ikke det refererende. Det refererende afsnit kommer før det analyserende, og det er her, hvor du refererer til viden, du har fundet et andet sted (en slags redegørelse for emnet). Det analyserende afsnit er derimod det afsnit, hvor du bruger din indsamlede information og viden til at komme frem til en løsning eller konklusion. Til sidst skal du netop afslutte opgaven i en opsamlende konklusion. Her er det vigtigt at huske, at du ikke må inddrage ny information eller viden i din konklusion; den skal derimod samle trådene fra din opgave til en kort opsamling på, hvad du egentlig har fundet ud af i din SRP.

De forskellige dele af en SRP:

Forside

Resumé/abstract

Indholdsfortegnelse

Indledning

Opgavens hoveddel

Afslutning og konklusion

Litteraturliste

Evt. bilag

Resumé (abstract):

Dit resumé skal skrives til sidst, når du har færdiggjort resten af opgaven, for ellers kan du ikke opsummere, hvad opgaven handler om. Din opsummering skal som oftest være på engelsk, medmindre dine lærere har sagt andet. Grunden til dette er, at du (måske) senere i livet skal skrive et abstract til større skriftlige opgaver på universitetet eller øvrige uddannelser, og SRP’en er dermed en god måde at stifte bekendtskab med dette på. Et typisk resumé/abstract er på 10-20 linjer, men igen; spørg din lærer eller vejleder for at være sikker.

Indholdsfortegnelse:

Word har en funktion, der hedder “indholdsfortegnelse”, som man kan bruge som skabelon til sin egen. Det smarte ved skabelonen er, at man hopper direkte til den side eller afsnit, man har trykket på i indholdsfortegnelsen.

Indledning:

Din indledning må også meget gerne skrives senere i forløbet, da den skal tease for, hvad opgaven kommer til at indeholde. Derfor kan det være nemmest at skrive den, når du har skrevet det essentielle i opgaven – eller nogenlunde ved, hvad dette bliver. Indledningen giver din læser et førstehåndsindtryk af resten af opgaven, og derfor er det vigtigt, at den er fængende og interessant – du skal fange læserens opmærksomhed. Derudover må du gerne skrive om opgavens afgrænsninger, dvs. aspekter, som du har valgt ikke at tage med, hvis det er relevant og ikke bare bliver “fyld”. Dette giver din lærer og censor et indblik i dine overvejelser og beslutninger, og de tror dermed ikke, at du bare har glemt den synsvinkel, men kan se, at det er et aktivt valg, du har taget. Husk dog, at denne del kun skal medtages, hvis det giver mening for opgaven – og udvælg kun de fravalg, det er evt. er vigtigst at forklare. Indledningen må nemlig heller ikke blive alt for lang. 

Problemformulering/opgaveformulering:

Som afslutning på din indledning kan du evt. indsætte din problem-/opgaveformulering for at inkorporere den og vise, hvad det er, du vil besvare i den kommende opgave.

Opgavens hoveddel:

Redegørelse:

Dette er dit vidensrefererende afsnit. Det vil sige, at du refererer til og sammenfatter de informationer, du har samlet. Her er det derfor naturligt, at der kan forekomme (mange) kildehenvisninger. 

Analyse:

Dette er dit vidensbrugende afsnit. Det er altså her, du bruger den viden, du har fået igennem din informationssøgning. Det vil sige, at du skal vise, at du kan give forklaringer, vise sammenhænge og komme med årsager til det, du undersøger. Her skal du især sørge for, at der er en rød tråd mellem dit emne, problem-/opgaveformulering og det, du rent faktisk kommer frem til. Det er også her, at du især skal gøre brug af begreber og metoder, som du har lært om i de/det fag, du skriver i. Du skal helst vise de forskellige vinkler og/eller forskellige resultater af forsøg, tekster og materiale, du har brugt. Derudover skal du kunne forklare, hvordan du er kommet frem til dine konklusioner. Det analyserende afsnit er hoveddelen af din opgave.

Diskussion/vurdering:

Her skal du vise, at du kan afslutte dine argumentationer og det, du har fundet ud af i analysen, og samle det til en helhed. Som overskriften siger, så er det her, at du skal diskutere og vurdere det, du er nået frem til. Hvis det er muligt, kan du belyse dit emne fra andre vinkler og sætte det i perspektiv til andre emner. Du må meget gerne belyse emnet i en større sammenhæng, hvis dette giver mening ift. dit emne.

Afslutning og konklusion:

Din afslutning skal hænge sammen med din indledning og dermed også med din opgave-/problemformulering. Derfor skal man få et godt indtryk af din opgave ved kun at læse indledningen og afslutningen. Det er under afslutningen, at du skriver din konklusion – og husk, at du ikke må inddrage nyt stof i konklusionen. Derudover skal din afslutning indeholde en perspektivering; det vil sige, at du f.eks. kan skrive om, hvilke konsekvenser dit emne har i andre sammenhænge/i samfundet eller hvordan emnet/resultaterne kan bruges og hvad det evt. kan bruges til i hverdagen. Husk, at en perspektivering altid skal pege fremad, hvorimod en analyse peger bagud på dit arbejde.

Litteraturliste:

Hvordan laver man en korrekt litteraturliste?

En skabelon på en litteraturliste kunne se således ud:

____________________________________________________________________________

Bøger:

Efternavn, Fornavn: “Titel på bogen”, nr. X udgave, forlag, udgivelsesår

(Er der flere forfattere på bogen, skrives der 'm.fl.' efter første forfatter)

Internetmateriale:

Efternavn, Fornavn (evt. mellemnavn): “Titel på webartiklen”, hjemmesiden, artiklens udgivelsesdato

Link til artiklen (samt dato for, hvornår du sidst har besøgt/hentet informationer fra siden)

____________________________________________________________________________

Eksempel på en litteraturliste, som følger denne skabelon, vil se således ud:

____________________________________________________________________________

Bøger:

Bendtsen, Bendt m.fl.: “Guide til korrekt litteraturliste”, 1. udgave, Forlaget Abc, 2019

Internetmateriale:

Andersen, Anders: “Hvordan laver man en korrekt litteraturliste”, eksempel.dk, 28.12.2019

www.eksempel.dk/hvordan-laver-man-en-korrekt-litteraturliste (hentet den 01.01.2020)

____________________________________________________________________________

Når din litteraturliste er fyldestgørende som ovenstående, kan du i fodnoten eller ved øvrige henvisninger nøjes med at skrive forfatter og udgivelsesdato.

Hvad skal jeg huske?

Skriv ALTID citaterne på det sprog, det står på i kilden

Ellers er det jo ikke et citat, men en tekst du har oversat og omformuleret. Citater skal kun bruges, hvor det er nødvendigt – på den måde undgår du “citatsalat” (altså overdreven brug af citater). Et citat skal ALTID gengives præcist, som det står i kilden. Dette betyder også, at eventuelle stavefejl i den bid tekst, man vil bruge som citat, ikke må rettes.

Gå i gang i god tid

Ja, det har du sikkert hørt ofte – og nej, det betyder ikke, at du nødvendigvis skal begynde at skrive din SRP, inden du har fået din problem-/opgaveformulering, men det er en rigtig god idé at have startet kildesøgningen og gjort dig tanker om opbygning, materiale og indhold til dit emne. 

I tvivl, så spørg!

Dette kan enten være dine egne lærere, dine vejledere, dine venner, familie, bibliotekaren eller en lektiehjælper. Hellere spørge en gang for meget, end en gang for lidt. Det er aldrig forkert at spørge om hjælp, råd og vejledning!

Læs korrektur!

Også selvom du ikke skriver i faget dansk. Der er altså ikke noget værre, end at skulle læse en opgave igennem med stavefejl, tegnsætningsproblemer eller generelle sjuskefejl, som man kunne have været foruden. Derfor er det vigtigt, at du sætter tid af til at læse din opgave igennem.

Layoutet betyder altså noget for den samlede opgave

Det kan godt være, at dine lærere ikke kan dømme dig på det, men en flot opgave kan kun hjælpe dig i sidste ende.

Husk kilderne – og sæt tid af til disse!

Det kan tage længere tid, end man først vil tro, når man skal lave kildehenvisninger og litteraturliste; har du ikke dette i orden, kan det ende med at være dumpegrundlag samt være skyld i, at du bliver taget for plagiat. Derudover skal du også huske at gemme siderne, hvorfra du har fundet information løbende, så du kan finde tilbage til dem og henvise korrekt til dem. Det er som hovedregel en rigtig god idé at notere et værk på litteraturlisten, så snart du har brugt det – på den måde sikrer du dig bedst, at du har husket alle dine kilder!

Sidst, men ikke mindst: 

Lav en plan for dit SRP-forløb, så du sørger for, at du når alt det, du gerne vil nå. Det kan være en rigtig god idé at have en tidsplan, som man kan støtte sig til. Det kan sagtens ske, at planen skrider – men så tilpasser du den bare løbende. Det er ikke sjovt at sidde på sidste skrivedag og mangle en halv opgave, så gør dig selv den tjeneste at bruge hele skriveperioden fornuftigt. 

Og husk, at så længe du har gjort dit bedste, skal du være stolt af det, du afleverer! Det er en stor opgave, du står overfor, og det kan være en læringsproces i sig selv, uanset udfaldet. 

God opgaveskrivning! 

Del artiklen

Mød forfatteren:

Billede af Caroline M.

Hej, mit navn er Caroline og jeg er en pige på 18 år, der blev student fra Falkonergårdens Gymnasium i sommeren 2019. Her var mine linjefag biologi A og idræt B.

Jeg er underviser hos GoTutor, da jeg er passioneret omkring at lære fra mig og forstår hvor vigtig andres forståelse og motivation er for egen læri...

Læs mere om Caroline M.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!
Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!

Har du et barn, der netop holder læseferie? Måske det går lidt langsomt med læsningen. Måske er eksa...

Sådan skriver du en god opgave
Sådan skriver du en god opgave

Hvordan opbygges en opgaven? Det kan være svært at give en hel specifik opskrift på dette. Forskelli...

Derfor er samarbejde en fordel
Derfor er samarbejde en fordel

Samarbejde kan på den ene side være noget af det mest givende, men også noget af det allermest...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn