Motivation til afleveringer: Sådan motiverer du dig selv!

Af Ruben Samuel Sørensen 27-10-2019
Motivation til afleveringer: Sådan motiverer du dig selv!

Det kan være svært at finde en motivation til afleveringer frem. Du skal også nå at læse historie, samfundsfag og tysk – og lysten til lektier eller opgaveskrivning er ikke stor efter en lang skoledag. Men det er vigtigt, at du lægger kræfter i dine afleveringer; det vil komme dig til gode i den lange ende, selvom det ikke virker sådan lige nu. Prøv at bruge disse 5 råd, næste gang du skal lave en aflevering!

1. Involvér dine forældre

"Kæmpe nej!", tænker du nu. Men jo, det kan faktisk være en god idé. Der er ingen i verden, der vil hjælpe dig mere, end dine forældre vil. Og når de spørger ind til lektierne og afleveringerne, så gør de det kun med kærlige hensigter – selvom det kan virke som om, de kun gør det for at irritere dig. Hvis du har svært ved at motivere dig selv, så find en motivationsfaktor! Det kan du fx gøre ved at lave en aftale med din mor eller far. Hvis du sidder og kæmper med manglende motivation til matematikafleveringen søndag formiddag, så aftal med din mor, at du har lavet 2 opgaver inden frokost. Hvis du sidder med danskstilen, så aftal med hende, at du har skrevet 1 side (2400 tegn), inden hun banker på kl 13 for at tjekke op på det.

Du skal selvfølgelig ikke bare kaste ord ned på papiret for at gennemføre den her lille aftale. Det skal være af en kvalitet, som du oprigtigt kan stå inde for. Men der sker noget med hjernen, når man laver en aftale – hvis man selv er interesseret i det, selvfølgelig. Man vil gerne overholde sin del af den, og man får dårlig samvittighed, hvis man bare sidder på Facebook og det derfor ikke lykkes. Dine forældre vil helt sikkert gerne være en del af sådan en aftale, og de vil blive glade og stolte, hvis du rent faktisk gør brug af dem og laver dine ting! Det er ren win/win.

2. Acceptér dine nedture

Nogle gange ER der bare ikke skyggen af motivation til afleveringer. Man stirrer på computeren, og der kommer absolut intet frem. Din aflevering i samfundsfag skriver ikke sig selv, men dit hoved gør absolut heller intet for det lige nu. Acceptér, at det simpelthen ikke kommer til at ske!

Det betyder selvfølgelig ikke, at du så bare skal lukke computeren ned og fyre op for Netflix. Du har helt sikkert andre lektier, der kan laves i stedet. Det kan godt være, at hovedet ikke lige var til at skrive danskstilen eller klare fysikafleveringen, men historielektierne kan du godt læse. Måske du bedre kan fokusere på matematikopgaven eller læse de digte, du har for i dansk. Acceptér nedturen til afleveringen og brug tiden fornuftigt på noget andet! Måske dine idéer og motivation til afleveringer er bedre i morgen.

3. Find din egen rytme

Det kan godt være, at dine forældre, lærere, venner og alle andre prædiker om, at det er bedst, sundest og lettest at lave lektier om eftermiddagen efter skole. Men mennesker fungerer ikke ens, og for nogle kommer det lettere om aftenen eller tidlig morgen. Gør det, der fungerer for dig! Din danskstil bliver ikke nødvendigvis dårligere af at være skrevet kl. 22 mandag aften. Lyt ikke til dem, der bebrejder dig for at sidde med det sent om aftenen – hvis det fungerer for dig, så er det jo godt! Måske din mor synes det er dårlig planlægning at slappe af efter skole og lave matematik inden sengetid, men hvis det nu engang er sådan, du fungerer, så gør det! Find din egen rytme. Så længe resultatet bliver godt, så er omstændighederne jo ligegyldige, ikke?

4. Spørg om hjælp – og udnyt den!

Kan du ikke knække koden til din stil i engelsk? Eller kan du simpelthen ikke løse dine matematikopgaver? Så spørg om hjælp! Tag fat i din lærer og fortæl, at du godt kunne bruge lidt hjælp. Spørg din far, om han kan hjælpe dig med din opgave i samfundsfag. Måske kender du én, der er for vild til matematik? Det er ingen skam at bede om hjælp, hvis du har brug for den.

De fleste skoler har også en lektiecafé, og dén er især god! Her kan du sidde efter skole og få hjælp til de opgaver, du ikke selv kan hitte ud af. Du kan også samle en gruppe fra klassen og lave lektier sammen med dem. Udnyt alle muligheder, for tro mig – du vil få bedre resultater af det på mange punkter!

Hvis du ikke bryder dig om at sidde i lektiecafeen med de andre studerende, kan vi også anbefale at få en privat lektiehjælper. Du kan læse mere om vores løsninger her.

5. Fjern distraheringer

Du ved det jo godt. Du sidder derhjemme, og der er så mange distraheringer, at du ikke kan få lavet din fysikaflevering. Du ved godt, at Instagram ikke vil hjælpe dig, men du skal bare liiiige tjekke, hvad der er lagt op af stories. Facebook tjekker jo heller ikke sig selv! Men det gør intet godt for dig, og du ved det. Læg din telefon ud i køkkenet og aftal med din mor, at du først får den igen, når du har lavet en opgave i din aflevering. Eller aftal et tidspunkt, du kan få den igen på – du kan godt klare halvanden time uden din telefon. Jo, du kan.

"Der er absolut ingen chance for, at jeg giver min telefon til min mor!!". Okay, hvis du ikke vil have, at telefonen skal ligge og lyse op, så din mor kan følge med i beskeder og indkomne snapchats, så sluk den. Luk dig inde på værelset og lad telefonen ligge slukket et helt andet sted – det virker! Har du dog mistet koncentrationen, så har vi også lavet et indlæg omkring hvordan du genvinder denne. Det sker jo - selv for de bedste!  

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Derfor er samarbejde en fordel
Derfor er samarbejde en fordel

Samarbejde kan på den ene side være noget af det mest givende, men også noget af det allermest...

Ruben Samuel Sørensen 29-03-2016
Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!
Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!

Har du et barn, der netop holder læseferie? Måske det går lidt langsomt med læsningen. Måske er eksa...

Ruben Samuel Sørensen 07-06-2018
Læringsstile - hvad er det?
Læringsstile - hvad er det?

Vi er alle sammen forskellige. Det hører vi tit. Men det er ikke en selvfølge for os alle sammen, at...

Caroline Dreyer 29-12-2021
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90