Når man laver sætningsanalyser på dansk og skal finde frem til hensynsleddet, er det vigtigt at kende de andre sætningsled også. Man skal altså kende både udsagnsleddet, grundleddet og genstandsleddet for at kunne finde hensynsleddet. Et hensynsled viser, hvem eller hvad der modtager noget, eller gøres noget for og er som regel knyttet til grundleddet. F.eks.:
- Pigen giver ham et kort.
I denne sætning er giver udsagnsleddet, pigen er grundleddet og et kort er genstandsleddet.
Dette kan man se ved, at grundleddet (pigen) giver noget til ham, som derfor er hensynsleddet.
For at finde frem til hensynsleddet, skal man altså stille sig selv spørgsmålet “hvad” eller “hvem” + udsagnsled + grundled + genstandsled. F.eks.: Hvem giver (udsagnsled) pigen (grundled) et kort (genstandsled). Svaret er ham og dette er derfor hensynsleddet.
Man kan altså sige, at hensynsleddet er det led der fortæller, hvad eller hvem grundleddet gør noget imod eller for - derfor er hensynsleddet ofte en person eller noget andet levende - men det kan også sagtens være en ting. I dette eksempel, er bolden f.eks. hensynsleddet:
- Jeg gav bolden et spark.
Forholdsordsled, genstandsled og hensynsled
Sætninger, som man ser i det følgende eksempel, kan ofte give problemer:
- Pigen giver et ur til ham.
Man kunne godt tro at til ham er hensynsleddet, men det er det faktisk ikke. Man skal nemlig være opmærksom på ordet til, som er et forholdsord, eller på latin: en præposition. Led, der starter med en præposition, er nemlig et forholdsordsled. I sætningen er ordet hende styrelsen i forholdsordleddet. Hvis sætningen skulle indeholde et hensynsled, skulle den se således ud:
- Pigen giver ham et ur.
Hensynsleddet i en sætning, viser os hvem sætningens handlinger kommer til gavn, glæde, skade eller ære for. I eksemplet ovenover kommer uret ham til glæde og er derfor hensynsleddet. Pigen er den aktive og er derfor grundled i sætningen.
Hensynsleddet er modtager af handlingen og spiller altså en mere passiv rolle.
Der er også et genstandsled i sætningen, som altid skal være til stede for at sætningen kan indeholde et hensynsled, i dette tilfælde er et ur genstandsleddet - på dansk kommer hensynsleddet nemlig altid før genstandsleddet. Hensynsled kan også sagtens bestå af forskellige ordklasser, f.eks. personlige stedord (pronomener) som dig, mig, hende, ham og dem - eller navneord som f.eks. børnene:
- Pædagogen gav børnene en is.
I dette eksempel fungerer børnene som hensynsled.