Det folkelige gennembrud er navnet på en vigtig periode i dansk litteraturhistorie. Den begyndte omkring 1870 og fortsatte op gennem 1880’erne og 1890’erne. I denne periode begyndte forfattere at skrive for og om almindelige mennesker, især bønder, arbejdere, tjenestefolk og småkårsfolk.
Tidligere havde litteraturen mest handlet om adelen, borgerskabet og de højere klasser. Men nu begyndte man at interessere sig for det liv, som folk flest levede – med hårdt arbejde, fattigdom, ulighed og sociale problemer. Det var en litterær vending mod virkeligheden og mod folket.
Baggrund og historisk kontekst
Det folkelige gennembrud hænger tæt sammen med de store forandringer i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Landet var i gang med at modernisere sig:
Industrialiseringen tog fart
Flere flyttede til byerne
Arbejderklassen voksede
Der kom nye politiske ideer som socialisme og arbejderbevægelse
Folk begyndte at kræve mere lighed og retfærdighed
Også i litteraturen begyndte forfattere at stille spørgsmål ved samfundets opbygning. De ville ikke længere kun underholde – de ville åbne øjnene for uretfærdighed, give stemme til de svage og skabe debat. Det er her, det folkelige gennembrud får sin betydning.
Hvad betyder “folkeligt”?
Når vi taler om det “folkelige”, mener vi:
Noget, der har med almindelige mennesker at gøre
Noget, der er jordnært og tilgængeligt
Noget, der kommer fra folket og taler til folket
I det folkelige gennembrud betød det, at litteraturen blev et redskab til at vise virkeligheden, især for de mennesker, som sjældent fik ordet. Det handlede om bønder, husmænd, tjenestefolk, arbejdere, enker, børn og gamle. Det handlede om at vise deres vilkår – uden at pynte på det.
Temaer og kendetegn i det folkelige gennembrud
Forfatterne i denne periode skrev med udgangspunkt i hverdagslivet. De brugte deres historier til at sætte fokus på samfundets skyggesider og vise, hvordan magt og ulighed ramte de svageste.
Her er nogle typiske temaer:
Social ulighed mellem rig og fattig
Livet på landet og i byen
Arbejdernes og tjenestefolks vilkår
Kvinders manglende rettigheder
Børns liv og arbejdsvilkår
Alkoholisme, vold og fattigdom
Undertrykkelse og håb om forandring
Teksterne havde ofte en samfundskritisk tone, men ikke altid på en vred eller direkte måde. Nogle forfattere brugte satire eller ironi. Andre skildrede blot virkeligheden så nøgternt og ærligt, at det i sig selv virkede stærkt.
Realisme som stil
Det folkelige gennembrud er også forbundet med realisme. Det betyder, at forfatterne forsøgte at vise virkeligheden så sandt som muligt. De brugte hverdagssprog, konkrete detaljer og virkelige steder og begivenheder.
Denne realistiske skrivestil var en reaktion på tidligere tiders romantiske digtning, som ofte var idealiseret og pyntet. Nu ville man afsløre virkeligheden, ikke skjule den.
Vigtige forfattere i det folkelige gennembrud
Flere af de vigtigste danske forfattere begyndte deres virke i denne periode – og mange regnes i dag som kanonforfattere.
Jeppe Aakjær
Jeppe Aakjær (1866–1930) voksede op i en bondefamilie i Jylland og skrev om livet på landet – især om de fattige landarbejdere, som blev udnyttet af herremændene. Hans digte og romaner beskrev uretfærdighed, men også kærlighed til naturen og håb om forandring.
Martin Andersen Nexø
Martin Andersen Nexø (1869–1954) voksede op i stor fattigdom og blev kendt for romanen “Pelle Erobreren”, som følger en dreng fra barndom til voksenliv i et brutalt klassesamfund. Nexø skrev for og om arbejderklassen og var inspireret af socialismen.
Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan (1857–1943) var søn af en præst og brød med sin baggrund for at skrive om almindelige menneskers liv. Han skrev både realistisk og symbolsk og vandt Nobelprisen i litteratur i 1917. Hans værker viser ofte, hvordan idealer støder mod virkeligheden.
Hvordan arbejder man med det folkelige gennembrud i dansk?
Når du analyserer tekster fra denne periode, kan du stille dig selv spørgsmål som:
Hvilke personer handler teksten om?
Hvordan skildres deres liv og problemer?
Er der en samfundskritisk tone?
Hvilket billede får du af samfundet?
Hvilke værdier eller ideer kæmper personerne med?
Du kan også sammenligne tekster fra før og efter gennembruddet og se, hvordan synet på mennesker og samfund har ændret sig.
I danskundervisningen kan du fx arbejde med:
Noveller og digte fra perioden
Sammenligning mellem romantisk og realistisk stil
Analyse af miljø, sprog og personer
Diskussion af ulighed – dengang og i dag
Egne tekster inspireret af folkelige temaer
Eksempler på typiske tekster
Her er nogle tekster, som ofte bruges i undervisningen:
“En Dødsnat” af Marie Bregendahl
“Pelle Erobreren” af Martin Andersen Nexø
“Jens Vejmand” af Jeppe Aakjær
“Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan
Disse tekster skildrer forskellige sider af det danske samfund og giver et vindue ind i den historiske virkelighed – men de har også temaer, som stadig er relevante i dag: ulighed, drømme, skuffelse og håb.
Derfor er det folkelige gennembrud vigtigt
Det folkelige gennembrud markerede en demokratisering af litteraturen. Nu skulle bøger og digte ikke kun være for de fine og lærde – de skulle også handle om og være til dem, der knoklede, sultede og kæmpede.
Det betød også, at litteratur blev et våben i kampen for et mere retfærdigt samfund. Når man kunne læse om uretfærdighed og føle sig genkendt, kunne man også få mod til at kræve forandring.
Mange af de spørgsmål, som forfatterne stillede dengang, er stadig aktuelle i dag. Derfor bliver det folkelige gennembrud ved med at være vigtigt – både som litteratur og som samfundshistorie.
Tjekliste: Det folkelige gennembrud
Ved du, hvad begrebet “det folkelige gennembrud” dækker over?
Kender du tid og samfundsforhold i perioden?
Kan du nævne centrale forfattere fra perioden?
Kan du genkende realistisk skrivestil?
Kan du analysere, hvordan teksterne skildrer ulighed og hverdagsliv?
Har du overvejet, hvorfor disse temaer stadig er relevante?