Sådan skriver du den helt rigtige problemformulering

Af Caroline D. 11-07-2021
Sådan skriver du den helt rigtige problemformulering

Sådan skriver du den helt rigtige problemformulering

Ved skrivning af en større opgave - fx SRP-opgave i gymnasiet - skal der du arbejde selvstændigt med et emne. Det er et rigtig godt udgangspunkt at være helt sikker på, at du ved, hvad din underviser forventer, at lægge en god tidsplan og at få struktureret din opgave.

Og så at få skrevet en god problemformulering. Her kan du få nogle grundlæggende informationer om, hvad problemformuleringer er, hvordan de bør se ud, og hvordan de hænger sammen med opgavens konklusion.

Hvorfor skal du skrive en problemformulering?

Problemformuleringens helt centrale funktion er at fortælle, hvad dit emne er. Her formuleres, hvad det er ved emnet, du vil undersøge i opgaven. Det er ikke nok i en stor opgave bare at beskrive og undersøge et emne løseligt, at komme ind på interessante vinkler og detaljer her og der.

En stor skriftlig opgave i fx gymnasiet skal besvare et eller flere spørgsmål vedrørende et fagligt problem, som eleven har undret sig over og vil belyse. Problemformuleringen har altså til opgave at fortælle, hvad projektets undersøgelsesområde helt specifikt er. Den giver læseren en klar idé om, hvad teksten beskæftiger sig med.

En god problemformulering er et godt afsæt for at skrive en god opgave. Når du arbejder seriøst med din problemformulering, får det også den effekt, at det bliver klart og tydeligt for dig selv, hvor fokus i arbejdet skal ligge, hvad der skal stille skarpt på, og hvad der ikke skal tages med. Problemformuleringen bliver et vigtigt arbejdsredskab for mange elever. At formulere en præcis beskrivelse af opgavens emne er dermed af stor betydning for arbejdet.

At skrive en god problemformulering er en proces ...

Problemformuleringen ligger sjældent klar fra starten. Hvad der begynder som løsere tanker og idéer, viser sig som regel at skulle gentænkes og justeres, omformuleres og stammes op. Efter en typisk længerevarende proces med variationer over problemstillinger, der viser sig at være fx for upræcise, forkerte eller helt ubrugelige, nås frem til opgavens endelige problemformulering, som klart og tydeligt viser, hvad projektet går ud på.

Hvordan ser den gode problemformulering ud?

Der er en række ting, der kendetegner gode problemformuleringer. Helt centralt er, at de består af et spørgsmål, som eleven eller eleverne vil undersøge og besvare i opgaven. Et spørgsmål, der bunder i en faglig undren, en påstand eller et problem inden for det valgte emne. Problemformuleringen bliver en omsættelse af et fagligt emne til en konkret undersøgelse indenfor dette emne. Samtidig viser problemformuleringen, hvilke afgrænsninger der foretages.

Problemformuleringens hovedspørgsmål suppleres ofte af underspørgsmål, der hænger sammen med og uddyber hovedspørgsmålet. Stil spørgsmålene som åbne spørgsmål, men vær opmærksom på, at de ikke må blive så brede, at det i praksis er umuligt at svare på dem i opgaven.

En problemformulering skal være sprogligt præcis og fyldestgørende, og den skal ikke være for lang. En rettesnor er at holde den under 10 linjer.

Helt simpelt sagt går dit arbejde med opgaven/projektet ud på at producere viden, der gør det muligt for dit at besvare spørgsmålene i problemformuleringen.

  • Formuler et hovedspørgsmål
  • Formuler flere underspørgsmål
  • Hold problemformuleringen kort
  • Vær sprogligt præcis.

I opgavens indledning kan du komme med en fyldigere beskrivelse af, hvad projektopgaven handler om, og hvorfor du har valgt netop dét emne og dén problemstilling. Hvorfor netop denne undren? Hvorfor den valgte vinkel? I indledningen er der plads til at sætte flere ord på.

Taksonomiske niveauer

Når der skal skrives en større opgave, er det vigtigt at sikre, at den kommer omkring de relevante taksonomiske niveauer, som de er formuleret i Blooms taksonomi vedrørende forskellige vidensniveauer.

Blooms taksonomiske niveauer ser således ud:

  • Viden
  • Forståelse
  • Anvendelse
  • Analyse
  • Syntese
  • Vurdering.

Til brug for en problemformulering forenkles Blooms seks niveauer ofte til tre: det redegørende, det analytiske og det vurderende niveau.

På et lavt taksonomisk niveau findes problemformuleringer, der har til hensigt at redegøre for, beskrive, et emne eller en problemstilling ("Hvad ...?"). På højere niveauer findes problemformuleringer, der spørger efter årsager ("Hvorfor ...?") og handlemuligheder ("Hvordan ...?"). Ofte er der en vis sammenhæng mellem lærerens vurdering af opgaven, og hvor højt et taksonomisk niveau den når.

Udformningen af problemformuleringens hovedspørgsmål og underspørgsmål kan udgøre en kombination af taksonomiske niveauer.

Redegørelse

I redegørelsen kommer du med en præsentation og en beskrivelse af det valgte emne og de vigtigste problemstillinger i forhold til din problemformulering. Her præsenteres det materiale, du vil benytte, fx teori, empiri og data, som bliver anvendt i analysen. Det er vigtigt, at opgaven er fagligt forankret og bygger på eksisterende teori - det bør tydeligt fremgå.

En redegørelse er en objektiv fremstilling, der viser din viden om emnet og forståelse for det.

Analyse

I analysen undersøges, forklares, sammenlignes. Det er her, du på baggrund af redegørelsen og dens teori, metoder og analyseredskaber kommer med din egen undersøgelse, påviser sammenhænge, formulerer hypoteser, bruger modeller, forklarer.

Vurdering

Vurderingen er baseret på den faglige viden, der er opbygget og fremlagt undervejs, altså på resultaterne af analysen. Her skal du diskutere, argumentere, vurdere og perspektivere. I vurderingen forholder du dig kritisk til den anvendte metode og udfordrer de resultater, der er fremkommet i undersøgelsen.

Problemformuleringen kan være en stor hjælp for eleven undervejs

De fleste elever oplever, når de skal skrive en stor opgave, at blive overvældet af materiale og muligheder. Hvis man ikke holder tungen lige i munden, kan man let komme til at skrive ud ad en tangent eller to ... Det kan være svært at begrænse sig, fordi så meget er spændende.

Men det kan også være svært at vælge til og fra, simpelthen fordi man undervejs glemmer, hvad det er, man helt præcist er i gang med.

Her en en klar, velafgrænset og kortfattet problemformulering uundværlig. Ved hele tiden at kigge på din problemformulering og bruge såvel dens hovedspørgsmål som de forskellige underspørgsmål som styringsredskab for arbejdet er det lettere at bevare fokus og retning. Det giver arbejdet med emnet struktur og øger sandsynligheden for, at det under læsningen af teksten tydeligt fremgår, hvad du vil med din opgave.

Problemformuleringen og konklusionen

Akademiske opgaver, SRP-opgaven i gymnasiet og andre store opgaver afsluttes med en konklusion, der i kort og præcis form besvarer spørgsmålene i problemformuleringen.

Igennem opgaven har du via undersøgelser, teori, analyse, overvejelser over sammenhænge og årsager, eller hvad der måtte være relevant i konkrete opgave, arbejdet dig hen imod en besvarelse af hovedspørgsmålet og underspørgsmålene i problemformuleringen. Konklusionen er det sidste og endelige skridt, hvor pointerne bliver samlet, og problemformuleringens spørgsmål besvares.

Så er der kun én ting tilbage ...

Og det er at komme i gang med at skrive den helt perfekte problemformulering!

God fornøjelse.

Mød forfatteren:

Billede af Caroline D.

Caroline er ansat som elevkoordinator og tager derfor hånd om alle de forældre, børn og unge, der ringer ind og har brug for hjælp. Caroline er glad for at hjælpe hver og én, der kunne have brug for det, men hun finder det særligt tilfredsstillende, når hun kan hjælpe i mere komplekse situationer for fx tosprogede, ord...

Læs mere om Caroline D.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!
Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!

Har du et barn, der netop holder læseferie? Måske det går lidt langsomt med læsningen. Måske er eksa...

Sådan skriver du en god opgave
Sådan skriver du en god opgave

Hvordan opbygges en opgaven? Det kan være svært at give en hel specifik opskrift på dette. Forskelli...

Derfor er samarbejde en fordel
Derfor er samarbejde en fordel

Samarbejde kan på den ene side være noget af det mest givende, men også noget af det allermest...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn