Når du skal lave en større opgave i gymnasiet, vil du støde på begrebet "taksonomiske niveauer". Det betyder, at opgaven skal bygges op, så du kommer omkring forskellige niveauer i Blooms taksonomi. Niveauerne kan opfattes som en stigning i sværhedsgrad.
Blooms taksonomi - kort fortalt
Blooms taksonomi er en hierarkisk opstilling af vidensniveauer, formuleret af den amerikanske psykolog og pædagog Benjamin Bloom.
Modellen består af seks trin, hvor viden er det laveste taksonomiske niveau, og vurdering er det højeste niveau. Man kan sige, at man bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte, når man kommer højere op i modellens niveauer:
- Viden
- Forståelse
- Anvendelse
- Analyse
- Syntese
- Vurdering.
I forbindelse med gymnasieopgaver forenkles de seks niveauer i taksonomien oftest til tre, nemlig det redegørende (beskrivende), det analytiske (undersøgende) og det vurderende (diskuterende) niveau.
Når du skal lave en opgave, skal du altså have fokus på at komme omkring alle tre niveauer; alle tre trin. Ethvert trin bygger på det foregående. Ofte hænger bedømmelsen af opgaven sammen med, hvor højt et taksonomisk niveau du når. En opgave, der kun omfatter en redegørelse, giver en lavere karakter end en opgave, hvor du desuden viser, at du kan analysere. Og omfatter din opgave derudover en diskussion, en vurdering, har du mulighed for at opnå en rigtig god karakter. Det er nemlig i vurderingen - diskussionen - at du for alvor kan demonstrere, at du har opnået en forståelse for problemstillingerne i opgaven.
Som du helt sikkert er klar over, er det vigtigt, at du arbejder grundigt med din problemformulering/opgaveformulering. I en problemformulering har du gerne både hovedspørgsmål og underspørgsmål, og de kan udgøre en kombination af taksonomiske niveauer. Det kan du læse mere om her.
Formålet med din opgave er vha. de forskellige trin i taksonomien at besvare problemformuleringens spørgsmål - at komme med en besvarelse, der inddrager relevante fakta, kilder, undersøgelser, metoder, overvejelser, konklusioner, vurderinger og perspektiveringer.
Din opgaves tre vigtige taksonomiske niveauer
Når du skal skrive din opgave, skal du altså omkring:
- det redegørende (beskrivende) niveau
- det analytiske (undersøgende) niveau
- det vurderende (diskuterende) niveau.
Hvert trin vil blive forklaret og uddybet herunder, så du kan knytte relevante begreber og elementer til hvert af de tre niveauer.
Det redegørende niveau
Det laveste taksonomiske niveau er det redegørende. Det omfatter - som du nok kan regne ud - en redegørelse eller beskrivelse. Det, du gør du rede for, er grundlaget for din opgave og den problemstilling, du har valgt at arbejde med, altså de forhold, der er af betydning for opgaven. Du skal ikke medtage forhold, du ikke bruger til noget senere i din opgave.
På det redegørende niveau skal du forklare baggrunden for din opgave. Du skal med dine egne ord beskrive og forklare, hvad dit emne går ud på, og hvad der ligger bag. Du skaber ikke noget nyt her, men du genfortæller heller ikke ukritisk. Du udvælger, hvad der er centralt for dit emne, og reproducerer relevante dele af den eksisterende viden. Når du udvælger, skal du således have skarpt fokus på, hvad der er væsentligt og relevant for at forstå dit emne, du skal fokusere tydeligt på det, du har valgt at beskæftige dig med.
Materiale, du vil benytte i din analyse, eksempelvis data, empiri og teori, skal du også præsentere i redegørelsen.
Redegørelsen skal være en objektiv fremstilling, der viser din viden og forståelse for emnet/problemstillingen.
Det analytiske niveau
Næste niveau er det analytiske. Analysen bygger videre på din redegørelse. Her kommer dine undersøgelser og sammenligninger. Du skal vise, at kan se ligheder og forskelle, at du kan skelne de enkelte dele fra hinanden, og måske giver det mening at gennemføre en gruppering af bestanddele. I dine analyser kan du komme med en sammenligning af relevante undersøgelser eller tekster, eller hvad der nu ligger til grund for din opgave. Du kan komme med en påvisning af eventuelle strukturer, sammenhænge og årsagssammenhænge, og du kan formulere hypoteser.
På det analytiske niveau kommer du med din egen, selvstændige tolkning af kilder og materialer og din bearbejdning og fortolkning af problemstillingen, du arbejder med.
Det vurderende niveau
Det højeste taksonomiske niveau har fokus på vurdering og diskussion. Når du kommer hertil, har du opbygget faglig viden om de emner, du beskæftiger dig med, og nu skal du så kigge kritisk på dine resultater, reflektere, vurdere og udfordre dem, diskutere og perspektivere.
I din vurdering inddrager du såvel den faktuelle viden, du præsenterede i din redegørelse, og de resultater, din analyse kom frem til. Du kigger kritisk på dem, overvejer, tager stilling, diskuterer resultater og konklusioner. Er der forskellige forklaringer? På hvilken måde er forklaringerne forskellige? Du laver en perspektivering, dvs. overvejer, hvad dine resultater og konklusioner betyder i et større perspektiv. Hvad er der fx af konsekvenser og muligheder?
En diskussion vil ofte sammenstille forskellige synspunkter, altså stille synspunkter op overfor hinanden. Den vil kigge på holdninger og handlinger, sammenhæng og mangel på sammenhæng.
Sørg for, at din argumentation er solid. Det er her, du kan præsentere en selvstændig stillingtagen og argumentere for din egen holdning, men det skal alt sammen være velfunderet og velargumenteret, og det skal have rod i det, du er inde på i løbet af din opgave.