Når du skal lave en diskursanalyse, kan det være relevant at lede efter flydende betegnere. Flydende betegnere kan være svære at udpege, og de kan være endnu sværere at definere, men de kan betyde rigtig meget for, hvordan afsenderen af en tekst skaber en bestemt diskurs. Læs med i vores indlæg her, så du kan få godt styr på flydende betegnere!
Hvis du synes, at diskursanalyse og tekstanalyse generelt er svært, tilbyder GoTutor lektiehjælp i dansk. Med hjælp fra en af vores dygtige lektiehjælpere kan du blive god til de ting, som du har svært ved i dansktimerne.
Hvad er en flydende betegner?
En flydende betegner er et ord eller et begreb, der ikke har noget klart defineret indhold, og som derfor heller ikke har en klart defineret betydning. En flydende betegner kan derfor også kaldes en tom betegner. I en bestemt diskurs vil ordet få en bestemt betydning. Når du leder efter flydende betegnere i din diskursanalyse, skal du derfor se på, hvilken betydning afsenderen af teksten lægger til ordet.
Et eksempel på en flydende betegner kan være ordet demokrati. Det er svært at definere, hvad et demokrati helt præcist indebærer. Vi har måske en fælles forståelse af, at et demokrati er en styreform, der bygger på folkeafstemninger, ytringsfrihed og lighed for loven. Så kan man fx kalde Rusland under Putins styre for et demokrati?
Rusland har et parlament, og den russiske befolkning går til stemmeurnerne, når der er valg, men statsmagten har ofte truet pressefriheden, og det russiske folk har fx ikke ret til frit at ytre sig om krigen i Ukraine.
Officielt har Rusland et demokratisk styre, men mange mennesker i især Vesten vil nok opfatte Putin som en udemokratisk - ligefrem diktatorisk - leder, og som følge heraf vil de måske opfatte Rusland som en autoritær stat - specielt efter invasionen af Ukraine.
Forståelsen af ordet demokrati vil for mange mennesker betyde noget forskelligt i sammenhængen det russiske demokrati over for fx det danske demokrati. Selv demokratiet i Danmark kan have forskellige betydninger hos forskellige personer, fordi folk opfatter forskellige aspekter af samfundet (fx lovgivninger omkring dansk statsborgerskab) som mere eller mindre demokratiske.
Hvor indgår flydende betegnere?
Du kan som nævnt lede efter flydende betegnere, når du laver en diskursanalyse. En flydende betegner kan være et nodalpunkt i teksten (det vil sige det centrale begreb, som man ønsker at lave en diskursanalyse af), men som regel indgår flydende betegnere i en ækvivalenskæde (det vil sige den kæde af ord, som kan forbindes med nodalpunktet).
Læs mere om nodalpunkt og ækvivalenskæde, og hvad du ellers skal være opmærksom på i en diskursanalyse.
Positive og negative konnotationer i flydende betegnere
Selvom flydende betegnere ikke har en klart defineret betydning, kan de have en bestemt konnotation (det vil sige en bestemt betydningsnuance). Konnotationen kan være positiv eller negativ. Det betyder, at vi opfatter visse ord, som om de har en positiv eller negativ ladning, og/eller at de fremkalder positive eller negative associationer.
I den vestlige verden vil de fleste mennesker nok opfatte ordet demokrati i sig selv som noget positivt. Hvis en tekst præsenterer “demokratiske tiltag”, vil det derfor umiddelbart virke som noget positivt. Her skal man som diskursanalytiker se efter, hvordan disse tiltag bliver beskrevet som demokratiske - og hvorvidt betydningen af demokratiske i sammenhængen “demokratiske tiltag” overhovedet bliver uddybet. Ellers siger tekstens afsender i virkeligheden ikke noget om demokratiet, og så er den flydende (eller tomme) betegner i sandheden tom.
Flydende betegnere, der har en udbredt positiv eller negativ konnotation, kan derfor bruges til at styrke en diskurs, uden at man reelt siger så meget. Ordet frihed er en flydende betegner og noget, som de fleste vil opfatte som noget indiskutabelt positivt, og som de færreste derfor vil være imod. Når ordet frihed indgår i en ækvivalenskæde, vil det automatisk bidrage til en positiv tolkning af det tilhørende nodalpunkt.
Som diskursanalytiker skal man derfor være opmærksom på, hvilke konnotationer de flydende betegnere har, for de kan i sig selv bruges til at give nodalpunktet et ekstra betydningslag, nemlig om noget er godt eller dårligt.
Kamp om betydningen af flydende betegnere
I forskellige diskurser vil der være kamp om betydningen af de forskellige flydende betegnere. Tag eksemplet ligestilling i debatten om kønskvoter. Nogle mener, at kønskvoter hindrer ligestillingen, fordi kvinder først og fremmest bliver valgt på grund af deres køn og ikke deres kompetencer, og at de derfor får tildelt en ulige fordel.
Andre mener, at kønskvoter bidrager til ligestillingen, fordi kvinder ikke har samme udgangspunkt som mænd, og at kvoter derfor sikrer en vis andel af kvinder i fx en bestyrelse i en virksomhed. Betyder ligestilling derfor ‘lige muligheder’ eller ‘lige rettigheder’? Det er der ikke udbredt enighed om.
Ordet ligestilling kan også bruges som eksempel på et ord, der for nogle mennesker har en positiv konnotation og for andre en negativ konnotation. Feminister ser ligestilling som en positiv ting, mens andre måske har negative associationer med ordet, fordi det indgår i mange debatter, der efter deres mening er unødige.
Hvad afgør, om noget er en flydende betegner?
Selvom vi i starten af dette indlæg har defineret en flydende betegner som “et ord eller et begreb, der ikke har noget klart defineret indhold, og som derfor heller ikke har en klart defineret betydning”, kan selv en flydende betegner være svær at definere. Ord får en betydning, når sprogbrugerne er blevet enige om en betydning. Men i princippet findes der næppe nogen ord, som har en universel betydning.
Det betyder derfor, at du ikke skal gå helt ned i petitesser, når du laver en diskursanalyse. Du behøver fx ikke at fremhæve ordet kat i teksten og spørge “Gad vide, hvad afsenderen forstår ved ordet kat?”, for de fleste mennesker har samme simple forståelse af ordet kat. Desuden er det højst sandsynligt ikke relevant for din tekst. Du skal derfor kun se på de ord, der er centrale i teksten, og hvor der blandt sprogbrugerne hersker en større uenighed om deres betydning, brug og/eller konnotationer.