Webfeature – analyse og kendetegn

Du kender det måske: Du læser en artikel på nettet, men det føles ikke som en almindelig avisartikel. Den er lang, flot sat op, fyldt med billeder, lyd, video og grafik. Den føles næsten som en dokumentarfilm – men du læser den. Det er dét, vi kalder en webfeature – en digital fortælling, som blander journalistik og dokumentariske virkemidler.

Webfeatures er en moderne form for fortællende journalistik, som mange unge møder på nettet. De kombinerer stærke historier, dybde og flotte visuelle virkemidler. De taler til både følelser og fornuft – og de er skabt til at holde dig fanget.

I denne guide lærer du, hvad en webfeature er, hvordan den er bygget op, og hvordan du analyserer den.

Hvad er en webfeature?

En webfeature er en lang, fortællende artikel på nettet, ofte lavet af journalister på fx DR, Zetland, Politiken eller New York Times. Den minder om en dokumentar i stil og dybde, men den er lavet som tekst – suppleret med billeder, lyd, video, grafik og animation.

En webfeature læses i rækkefølge (i modsætning til en webdok, som du klikker rundt i selv). Du bliver ført gennem historien fra start til slut – men med mange indtryk undervejs.

Hvad kendetegner en webfeature?

• Fortællende journalistik – du følger ofte en eller flere personer tæt

• Multimedialt design – billeder, filmklip, lyd og animation understøtter teksten

• Lang format – ikke en kort nyhed, men en dyb fortælling

• Stemning og æstetik – grafikken og opsætningen er en del af oplevelsen

• Scroll-effekter – elementer kommer frem, mens du læser

Eksempler på webfeatures

• DR: Skriget fra skoven – En stærk, rullende fortælling om drabet på Emilie Meng, hvor du scroller gennem billeder, kort, lydoptagelser og citater.

• Zetland: Når en skole bliver en slagmark – En journalistisk fortælling med grafik og interviews om konflikter på en dansk folkeskole – fortalt gennem flere personers perspektiver.

• Politiken: 1000 dage med Mette Frederiksen – En visuel fortælling om statsministerens første år ved magten – med interaktiv grafik og stemningsmættede billeder.

Sådan analyserer du en webfeature

Her får du nu et konkret eksempel på, hvordan du kan analysere en webfeature:

Eksempel: Analyse af "Skriget fra skoven"

Skriget fra skoven er en webfeature fra DR, der fortæller om Emilie Meng-sagen. Allerede fra start mærker man den visuelle intensitet: sort baggrund, store billeder, lydoptagelser og en dramatisk opbygning. Afsenderen er DR Nyheder, og formålet er både at oplyse og skabe følelsesmæssig indlevelse.

Modtageren er en bred offentlighed – men særligt unge og voksne, der er digitale læsere. Fortællingen følger sagen kronologisk og via centrale personer som forældre, politi og eksperter. Billeder og lydklip bruges aktivt til at understrege stemningen og troværdigheden. Troværdigheden sikres også gennem faktabokse, kildehenvisninger og journalistiske principper. Designet er mørkt og dragende – med en stemning, der minder om true crime. Samlet set virker den meget effektiv: Man læser, lytter, føler og forstår.

Afsender og formål Hvem har lavet den? Hvad vil den opnå? Oplyse, påvirke, skabe debat?

1. Modtager Hvem taler den til? Unge, voksne, særligt interesserede?

2. Hovedperson og fortælling Hvilke personer følger vi? Hvad er historiens forløb?

3. Virkningsmidler Hvilke elementer gør den stærk? Billeder, lyd, grafik? Hvordan virker det?

4. Troværdighed Hvordan dokumenteres det? Hvilke kilder og fakta bruges?

5. Design og stemning Hvordan er opsætningen? Er det lækkert, dramatisk, seriøst?

6. Samlet vurdering Virker det? Er det godt fortalt og relevant?

Analysehjul til webfeatures

Webfeatures bruges i stigende grad i undervisningen, fordi de kombinerer fakta og fortælling på en måde, der engagerer elever. Derfor er de også relevante i danskfaget – både som eksempel på moderne medier og som genreanalyse. Mange elever møder dem allerede på DR’s hjemmeside eller i journalistiske forløb, og analysehjulet kan være en god måde at strukturere arbejdet med dem på.