Udendørs læsning: 4 gode steder at studere om sommeren

Af Ruben Samuel Sørensen 07-07-2017
Udendørs læsning: 4 gode steder at studere om sommeren

Sommeren er over os! Og selvom vejret er, som det nu en gang altid er i Danmark, kan man for lidt afveksling forsøge sig med udendørs læsning! Har du ikke en hyggelig baggård eller en grøn oase i nærheden, så giver vi her et par bud på, hvor du ellers kan gå hen. Læs videre og bliv inspireret.

1. Balders Plads, Nørrebro

Balders Plads ligger på Ydre Nørrebro mellem Ægirsgade og Baldersgade. Pladsen er, ligesom de omkringliggende gader, opkaldt efter nordiske guder og omgivet af smukke beboelsesejendomme helt tilbage fra 1901. Det er en lille oase på Nørrebro, der er lidt smukkere end resten af området og som emmer lidt af paris’isk stemning med høje lindetræer og mørkegrønne bænke. På pladsen ligger også Røde Roses Kaffebar, der serverer fantastisk kaffe i hyggelige lokaler, hvis vejret ikke er til at sidde ude. Det er en hyggelig plads at sidde og nyde en god bog og en kop kaffe.

2. Det Kongelige Biblioteks Have, Indre By

Det Kongelige Biblioteks Have, der også er kendt som Bibliotekshaven, ligger i Indre By. Men selvom haven ligger centralt, er den et åndehul fra den pulserende Indre By med larmende turister og trafik. Grunden, som haven ligger på, er Christians d. 4.s gamle krigshavn, Tøjhushavnen, men blev i 1864 fyldt op og senere anlagt som have. Haven er ikke særlig stor, og en smule formel, hvilket gør den særligt egnet til udendørs læsning i ro på en af de mange bænke. Den ligger mellem Christiansborg og Det Kongelige Bibliotek.

3. Haveselskabets Have, Frederiksberg

Haveselskabets Have er en af Frederiksbergs mange perler. Haven fik sin nuværende placering i 1880 og er siden da gået i arv gennem flere generationer af landskabsarkitekter. Dette ses tydeligt på havens mange velfriserede græsplaner, staudebede og små lysthuse. Haven er en romantisk perle og det ideelle sted at tage hen med en kæreste og nyde en god bog.

4. Udendørs læsning på Østre Anlæg, Østerbro

Østre Anlæg er den grønne græstot bag Statens Museum for Kunst, ikke sandt? Jo, men den er også meget mere end det. Anlægget er en del af Københavns gamle Voldterræn ligesom Botanisk Have, Tivoli og Ørstedsparken. Anlægget strækker sig fra Østerport Station til Sølvgade og giver rigeligt plads til at ligge uforstyrret på et tæppe med læsegruppen og nyde den danske sommer.

Det var blot et par af Københavns dejlige pladser. Der er selvfølgelig også Botanisk Have, Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have etc. Vær dog opmærksom på, at enkelte haver har lukketider og regler for færden på området.

God fornøjelse med læsningen og den danske sommer!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Leg og læring – sjove, spændende og lærerige lege til børn
Leg og læring – sjove, spændende og lærerige lege til børn

Skal det være kedeligt at lære nyt? Absolut ikke! Der findes en masse sjove og spændende lærerige le...

Ruben Samuel Sørensen 17-07-2017
Hjemmeskoling - alt du skal vide om hjemmeundervisning
Hjemmeskoling - alt du skal vide om hjemmeundervisning

Går du og overvejer, om du skal hjemmeskole dit barn via hjemmeundervisning? GoTutor har samlet alt,...

Signe Anna Bøe 06-02-2023
ADHD og lektielæsning: Sådan motiverer du dit barn med ADHD til at få lavet lektier
ADHD og lektielæsning: Sådan motiverer du dit barn med ADHD til at få lavet lektier

Vi kender det vel alle sammen. At lave opgaver, som er kedelige, kan være noget så krævende at motiv...

Ruben Samuel Sørensen 04-02-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90