Hjemmeskoling - alt du skal vide om hjemmeundervisning

Går du og overvejer, om du skal hjemmeskole dit barn via hjemmeundervisning? GoTutor har samlet alt, du skal vide, før du tager den store beslutning. Det kan nemlig være svært at navigere i de mange muligheder, der er for hjemmeundervisning - både ift. læringsstile og pensum, men også tilsyn og lovgivning kan være en jungle. 

I dette indlæg vil du lære mere om, hvad et tilsyn kræver af dig, hvordan du kan tilrettelægge undervisningen og finde pensum og samtidig sørge for, at dit barn også lærer sociale kompetencer. Der er nemlig mange ting at tage højde for, hvis man vil hjemmeskole sit barn.

Hvorfor vælger man hjemmeundervisning?

Vi er alle forskellige. Nogle mennesker foretrækker at sende deres børn i almindelig folkeskole, mens andre vælger en privatskole, en friskole eller en Steinerskole. Nogle børn har andre behov, end deres jævnaldrende eller trives ikke så godt i skolen. Der kan være mange grunde til, at man vælger at hjemmeskole sine børn. For nogle kan det også være:

• Længerevarende sygdom
• Fysisk eller psykisk handicap
• Funktionsnedsættelse
• Invaliditet
• Familier, hvor forældres arbejde kræver at de rejser meget

Regler og lovgivning for hjemmeundervisning

I Danmark er der undervisningspligt, ikke skolepligt. Det betyder, at man som forælder kan vælge at undervise sit barn hjemmefra i stedet for at sende dem i skole. I den danske folkeskolelovs § 33 stk. 2 kaldes det for ‘hjemmeundervisning’:

Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.        

Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en fri grundskole, i en kommunal international grundskole, i et kommunalt særligt tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, i en statsskole, i en europaskole, i en gymnasieskole eller i kriminalforsorgens institutioner, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en fri fagskole eller en ungdomskostskole.

Grundlovens § 76 siger om børns undervisning:

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Hvis man ønsker at hjemmeundervise sit barn, er forudsætningen altså, at undervisningen lever op til de krav, der almindeligvis eksisterer i folkeskolen. 

Når man ønsker at iværksætte hjemmeskoling, skal man som forældre afgive en skriftlig erklæring herom til kommunalbestyrelsen. Det er nemlig kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med den undervisning, som hjemmeunderviste elever modtager, og de har ret til at afholde en årlig prøve.

Tilsyn ved hjemmeskoling

Når man vælger at hjemmeundervise sit barn, betyder det, at der vil blive ført tilsyn med undervisningen. Dette sker bl.a. for at sikre, at undervisningen er forsvarlig, at den tager hensyn til barnet, og at den er lige så god, som folkeskolens. Det er ifølge Friskolelovens § 35 kommunalbestyrelsen, der fører tilsynet, og i praksis betyder dette, at skoleinspektøren på distriktsskolen udpeger en person til at føre tilsyn, ofte er det en lærer eller en medarbejder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 

Nogle kommuner benytter sig af PPR-medarbejdere, ansatte fra kommunen, eller i nogle tilfælde en udefrakommende konsulent. Det er dog vigtigt, at tilsynet tilrettelægges i et samarbejde mellem forældre og den tilsynsførende på en sådan måde, at den tilsynsførende kan udføre sin opgave med at vurdere undervisningen samtidig med, at barnet føler sig tryg. Tilsynet kan derfor både foregå i eget hjem, eller på den lokale skole. Dette aftales som regel på forhånd, da det ikke er påkrævet, at tilsynet skal foregå på et bestemt sted. Det vurderes individuelt fra familie til familie, da ingen kender sit barn bedre end en forælder. Det kan være en fordel, at tilsynet foregår i hjemmet, da barnet ofte er mest tilpas her og i trygge rammer. 

Ved et tilsyn vil det primære fokus være at vise, hvad dit barn lærer. Pga. at loven ikke giver så mange detaljer for, hvordan et tilsyn skal udføres, kan det variere temmelig meget, hvad tilsynet kræver eller forventer. Der er kun ét kapitel i Friskoleloven (kapitel 8) der nævner tilsyn:

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Tilsynet kan, ifølge loven, anvende prøver i nogle fag for at teste dit barn, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at tilsynsførende gør det. Du kan sagtens foreslå andre måder at afklare dit barns læring. Der er nemlig mange måder at vise hvordan ens barn lærer, og det behøver ikke kun være én ting. 

Du kan f.eks. dokumentere undervisningen ved at bruge skolebøger og opgavebøger. Det er også en god idé at føre logbog evt. med beskrivelse af læringen og billeder/videoer af læringssituationer, eller lave en årsberetning, der samler op på læringen for det pågældende år. Disse ting kan deles med den tilsynsførende ved et besøg, og skabe grundlag for en samtale om barnets læring. Hvis man foretrækker en anden måde, kan man aftale det med tilsynsførende. 

Tests giver god mening hvis man har fulgt folkeskolens pensum, da testene er specielt udviklet hertil.

Pensum når man hjemmeskoler

Nogle kommuner tilbyder bøger til hjemmeundervisning, hvis forældrene ønsker det. Der er også rigtig meget undervisningsmateriale på Pædagogisk Bibliotek, som man kan låne. Faktisk ligger størstedelen af det undervisningsmateriale, der bliver brugt i det danske skolesystem, her. Der følger ofte en lærervejledning med til det meste undervisningsmateriale, som guider en igennem materialet, og som beskriver, hvordan man skal gennemgå det med eleverne. Dertil findes også facitlister, samt forslag og vejledninger til, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen. 

Størstedelen af alt det nyeste, tilgængelige  undervisningsmateriale, er tilrettelagt på en måde, så de opfylder de krav, som Undervisningsministeriet har bestemt. Der vil altså være rig muligt for selv den mest uerfarne underviser at finde hjælp og vejledning i det undervisningsmateriale, der findes til hjemmeskoling. Man kan også sagtens benytte sig af det materiale, der ligger tilgængeligt på internettet, og på den måde supplere undervisningen. 

Der er mange forskellige tilgange til hjemmeskoling, og ofte ændrer den sig, som årene går, og man vil opleve, hvad der fungerer godt og mindre godt:

• Man kan f.eks bruge folkeskolens pensum med bøger og opgaver der anvendes i folkeskolen  
• Man kan bruge online undervisning
• Man kan købe lektiehjælp og privatundervisning- eksempelvis fra GoTutor 
• Man kan tilrettelægge det hele selv med en række andre programmer, som hjælper med planlægningen af undervisningen

‘Unschooling’ - hvad er det? 

Du har måske hørt om interessebaseret- eller fri læring de seneste par år, hvilket også kaldes “unschooling”. Denne tilgang handler om, at der ikke skal være faste forventninger til pensum eller læring, men at det i stedet styres af barnets lyst og interesser. Man er som forældre, eller anden udefrakommende underviser, ikke lærer i traditionel forstand, men mere en slags guide eller inspirator, så børnene får mulighed for selv at vælge, hvad de vil fordybe sig i, og hvornår. 

Det er helt op til dig, hvilken tilgang der passer bedst til jer - er i f.eks. en familie, der rejser meget, kan dette også bruges som undervisning. ‘World schooling’ er populært og handler om, at man både kan anvende pensum og fri læring, mens man rejser. Det unikke ved world schooling er, at man som barn både oplever verden - men også andre kulturer og sprog, som udvider ens horisonter og perspektiv. Nogle familier rejser jo en del pga. forældrenes arbejde, og det behøver ikke være en hæmsko - tværtimod!

Man kan altså gøre brug af anderledes situationer i hjemmeskoling, men også andre værktøjer end der f.eks. bruges i den almindelige folkeskole. Det kommer an på, hvad ens barn er til, da der ingen faste krav er til det anvendte materiale for hjemmeundervisere. 

Man kan bl.a. bruge:

• Film og computerspil
• Digitale medier som fotoredigering eller tegneprogrammer
• Oplevelser og udflugter til f.eks. museum
• Samtaler m.m.

Der er ingen grænser for hvad, man kan lære af!

Økonomi når man hjemmeskoler

Når man hjemmeskoler sine børn, står man for at afholde alle udgifterne selv. Man kan altså ikke få nogle offentlige, økonomiske tilskud. Man skal selv stå for at finde og betale for undervisningsmaterialer og udflugter - herunder også brug af eventuel privatunderviser.

Man kan dog ofte få rådgivning ift., hvilke materialer der er anbefalet at bruge i forbindelse med undervisningen fra den lokale skole. Det er højst sandsynligt, en lærer herfra, der vil føre tilsynet med hjemmeundervisningen, og de vil selvfølgelig gerne være behjælpelige. Man skal dog som udgangspunkt selv tage sig af alt. 

Forældre, der har børn med betydeligt og/eller varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, bliver tilbudt vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning ifm. hjemmeundervisning. Der er også mulighed for, at man kan være berettiget til det, der hedder ‘tabt arbejdsfortjeneste’, men det skal man tale med sin kommune om. Du kan finde mere information herom i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. kapitel 8, §34, stk. 3 og 4.

Barnets sociale liv

Ifølge Foreningen For Hjemmeundervisere I Danmark, Fri Læring, er det er ikke kun i skolen at børn er sociale. Det er de også i deres fritid, og mange har også venner udenfor skolen. Børn, der bliver hjemmeundervist, er sjældent sammen med 23 andre børn i hverdagen, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan få en masse oplevelser med at være social. Der vil stadig være rig mulighed for at få venner og udvikle sociale kompetencer. F.eks. er der forskellige netværk på Facebook, som man kan blive en del af, hvor ligesindede deler deres erfaringer og planlægger aktiviteter sammen. Derudover har hjemmeunderviste børn selvfølgelig samme mulighed for at gå til fritidsaktiviteter som f.eks. fodbold eller lignende, og når barnet bliver gammelt nok, kan de gå på ungdomsskole. Det er klart, at der skal gøre en større indsats her, da barnet ikke vil opleve en “normal” hverdag på en traditionel skole-institution.

Videre til ungdomsuddannelse

Man kan sagtens komme ind på en ungdomsuddannelse, når man er blevet undervist hjemme. Adgangskravene afhænger dog af, hvorvidt barnet kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller om de først søger ind på et senere tidspunkt. Søges der ind direkte efter 9. eller 10. klasse er der overordnet set to ruter til optagelse på en ungdomsuddannelse, som gælder for almindelige folkeskoleelever, såvel som hjemmeunderviste:

• folkeskolens afgangseksamen
• helhedsvurdering eller standardiseret vurdering  

Søges der ind senere, er det en god ide at kontakte det individuelle uddannelsessted for at høre om deres procedurer.

FAQ om hjemmeundervisning

Er hjemmeundervisning lovligt?

Ja - det er fuldstændig lovligt at hjemmeundervise sine børn. Det er ikke vedtaget ved lov, at børn skal gå i skole, såfremt barnet modtager undervisning i hjemmet, der kan stå på mål med folkeskolens, så er det fuldkomment lovligt at hjemmeundervise sine børn.

Kan man få penge for at hjemmeskole sine børn?

Nej - man skal som udgangspunkt selv afholde alle udgifter, når man ønsker at hjemmeundervise sit barn. Forældre til børn, der har nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, vil kunne søge om vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning.

Hvem har ret til hjemmeundervisning?

Alle har ret til hjemmeundervisning. Det er faktisk kun op til forældrene, om de synes, at det er for barnets bedste at blive undervist hjemme. 

Hvordan ved jeg hvilket pensum jeg skal undervise i? 

Man kan finde det meste af folkeskolens pensum på Pædagogisk Bibliotek, hvis ikke man selv har lyst til at tilrettelægge pensum. Det er nemlig helt op til forældrene, om de vil følge folkeskolens undervisning og pensum, eller om de selv vil finde og skabe det. På Pædagogisk Bibliotek kan man dog næsten finde alt, samt lærervejledninger og facitlister. Hvis ens barn er mere til hands-on læring, kan man også sagtens bruge andre former for læringsmateriale. 

Hvordan kommer jeg igang med hjemmeskoling?

Du skal ifølge Friskolelovens § 34, stk 1 og 2 meddele kommunalbestyrelsen skriftligt om, at du vil hjemmeundervise dit barn. Hvis du orienterer dig på din kommunes hjemmeside, vil du ofte kunne finde information om hjemmeskoling, og hvor du skal skrive til. 

I din erklæring, skal du medtage følgende information: 

• hvilke børn der deltager i undervisningen 
• hvem der kommer til at undervise børnene 
• hvor undervisningen vil foregå

Har du yderligere spørgsmål om hjemmeskoling er du altid velkommen til at kontakte os på GoTutor. Vi har mange års erfaring i at hjælpe og rådgive på dette område.  

Kilder: 

• Landsorganisationen Skole og Forældre.
• Foreningen For Hjemmeundervisere I Danmark, Fri Læring.
• Børne- og undervisningsministeriet.
• www.hjemmeundervisning.dk