Den verdensberømte forfatter Astrid Lindgren blev født i 1907 og voksede op i Vimmerby i Småland, Sydsverige. Dengang hed hun Astrid Anna Emilia Ericsson og var en del af en søskendeflok på fire. Hendes barndom var tryg og lykkelig med masser af fri leg og voksne omkring sig. Faren var bonde og forvalter af præstegården i Vimmerby. Det var denne uforstyrrede, harmoniske og bekymringsfrie opvækst, der dannede grundlaget for hendes kreative udfoldelser som forfatter. Mange af hendes bøger er tydeligvis også inspireret af hendes egen opvækst, f.eks. “Alle vi børn i Bulderby”, hvor nabobørnene ofte leger sammen og skaber gode minder.
Kort om Astrid Lindgren
Født 1907 i Sverige
Journalistelev ved Vimmerby Tidning
Var nødt til at overlade sit første barn til en plejemor i Danmark
Gift med Sture Lindgren
Pippi Langstrømpe startede hendes karriere i 1946
De største værker: Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte o.m.a.
Politisk aktiv og samfundsprovokatør: Astrid Lindgren satte sit præg på verden
Død d. 28. januar 2002 i en alder af 94 år
Opvækst og ungdom
Som Astrid voksede op, blev livet dog sværere. Hun tog sin realeksamen i 1923 og blev året efter journalistelev på Vimmerby Tidning. Her stod hun for at skrive alt fra småartikler til at lave korrekturlæsning, dødsannoncer samt telefonpasning og andet administrativt arbejde. Det lignede begyndelsen på en strålende karriere inden for journalistik, men det endte desværre, da hun blev gravid med avisens ejer og chefredaktør, Reinhold Blomberg.
1920’erne var ikke en tid, hvor det at få børn uden for ægteskabet var velanset, og Blomberg var desuden gift og havde syv børn i forvejen. Han lå i skilsmisse med sin kone, og på trods af hans ønske om at stå ved faderskabet måtte han få sin skilsmisse overstået, før han og Astrid kunne leve deres liv sammen. På grund af omstændighederne valgte Astrid at rejse til Danmark, hvor man kunne føde på Rigshospitalet uden at skulle angive faderens identitet. Denne anonymitet skulle sikre, at Blombergs kone ikke fik nys om hans utroskab, som i så fald kunne påvirke udfaldet af skilsmissen.
Astrid fødte sønnen Lasse i 1926 og måtte overlade ham til en plejemor i Brønshøj. Forholdet til Blomberg gik i vasken, og Astrid blev sekretær ved bilforbundet KAK i Stockholm. I 1931 blev hun gift med kontorchefen Sture Lindgren, og hun blev herefter hjemmegående husmor for en periode. Da Lasses plejemor blev alvorligt syg, hentede hun ham hjem, og sammen fik Astrid og Sture datteren Karin.
Et særligt menneske
Astrid Lindgren var en populær og produktiv forfatter, som nærede dyb kærlighed til naturen og dyr. Hun var forkæmper for børns og dyrs rettigheder og var meget involveret i arbejdet med børns vilkår. Nogle mener, at det var pga. hendes dårlige samvittighed over at have efterladt sin søn hos en plejemor de første par år af hans liv. Udover børn og dyr fyldte Anden Verdenskrig også meget i Astrids bevidsthed. Hun skrev bl.a. dagbog og læste avis hver dag under krigen og reflekterede over dens status og betydning for hendes egen hverdag. Hun arbejdede nemlig i en afdeling for brevcensur ved den svenske efterretningstjeneste og læste hver dag tusindvis af breve til og fra udlandet, som hun skulle sikre ikke indeholdt informationer, der kunne skade Sverige. Dette gav Astrid et exceptionelt indblik i krigens rædsler og udvikling, og hvordan krigen påvirkede menneskesjæle og relationen mennesker imellem. Hendes dagbog “Krigsdagbøger 1939-1946” udkom i 2016.
I 1947 startede Astrid som forlagsredaktør på deltid, hvor hun havde ansvaret for afdelingen for børnebøger. Hun brugte eftermiddagene på forlaget og formiddagene på at skrive sine egne historier hjemmefra. Hendes bøger var allerede en stor succes i slutningen af 1940’erne, både i ind- og udland. Astrid gik på pension fra forlagsbranchen i 1970, men skrev videre på sine bøger fra lejligheden i Stockholm, hvor hun døde som 94-årig den 28. januar 2002. Hun blev begravet på kvindernes internationale kampdag den 8. marts i Storkyrkan Domkirke.
Astrid Lindgren er blevet et varemærke på samme måde, som Pippi Langstrømpe er blevet det. Der er gader opkaldt efter hende flere steder i Sverige, hun har fået et sygehus i Solna opkaldt efter sig, samt to asteroider og adskillige skoler i Tyskland for autister og børn med sprogproblemer. Udover den store ære at få opkaldt steder og institutioner efter sig kan man også besøge Astrid Lindgren-museet i Stockholm - eller eventyrparken “Astrid Lindgrens verden” i Vimmerby. Også en årlig børne- og ungdomspris er etableret i hendes minde.
Pippi Langstrømpe og Astrid Lindgren
I 1941, da familien Lindgren flyttede til en ny, stor og lys lejlighed, begyndte historierne om Pippi Langstrømpe. Det var, da datteren Karin bad sin mor om at fortælle en historie, at hun kom på historien om den sjove, idérige pige, som blæser på autoriteter.
Astrid skrev nogle af de mange Pippi-historier ned og samlede dem i en lille bog, som hun ville give til datteren i 10-års fødselsdagsgave. De blev samtidig sendt til et forlag, som i første omgang afslog at udgive dem. Efter en omskrivning vandt hun dog førstepladsen i en børnebogskonkurrence og fik stor succes med den første udgivelse af Pippi Langstrømpe. Dette blev starten på Astrid Lindgrens meget produktive forfatterkarriere. I alt har hun udgivet 125 børnebøger. I 2007 blev originalmanuskriptet til Pippi Langstrømpe udgivet på samme forlag, som Astrid Lindgren i sin tid var forlagsredaktør på.
De største værker
Astrid Lindgren har udgivet mange bøger, men der er nogle, der har været mere markante end andre, som næsten har fået kultstatus i børnelitteraturen og i vores samfund. Nogle af disse historier har formet børn og unge til de voksne mennesker, de er i dag, og de gives glædeligt videre til den næste generation, så de også kan få lige så stor fornøjelse af historierne.
Pippi Langstrømpe, 1946
Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Langstrømpe, bedre kendt som Pippi Langstrømpe, er en bemærkelsesværdig pige på ni år, som aldrig har gået i skole. Hun bor alene i Villa Villekulla med sin abe Hr. Nilsson og sin prikkede hest. Hun siger selv, at hendes mor er en engel og bor i himmelen, og hendes far er konge i Sydhavet. Hun er bomstærk og klarer sig godt alene, gør intet, hun ikke har lyst til, og viser ingen respekt for mennesker og ting, som hun ikke synes, fortjener det. Hendes to venner, Tommy og Annika, bor ved siden af og kommer tit over og leger med hende.
Et berømt citat af Pippi, som bruges flittigt i dag, lyder: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!” Der er udgivet i alt 12 bøger om Pippi Langstrømpe. Karakteren fik hurtigt stor succes og sit eget liv i form af billedbøger, malebøger, teater og filmprojekter og påklædningsdukker. Hendes store succes er nået verden rundt og er ikke kun blevet filmatiseret til svensk og dansk tv, men også til tysk, amerikansk og canadisk tv. På engelsk hedder hun Pippi Longstocking.
Emil fra Lønneberg, 1964
Emil Svensson er en ung dreng på omkring otte år, som altid laver ballade. Han bor på gården Katholdt i Småland sammen med sin mor og far og søsteren Ida. Når han laver ballade, hører man altid faren råbe “EMIL” efter ham, og Emil skynder sig ind i det skur, som han alligevel bliver låst inde i som konsekvens for hans narrestreger. Herinde får han tiden til at gå med at snitte figurer i træ, og selvom hans opførsel tit bliver misforstået af de voksne, er der næsten altid en god intention bag den – som da han hejste sin søster op i flagstangen, fordi hun ville se udsigten deroppefra. Der er udgivet i alt 18 fortællinger om Emil fra Lønneberg.
Historierne om Emil fra Lønneberg er også blevet filmatiseret flere gange. Den første bog om Emil blev udgivet i 1963 og blev året efter oversat til dansk. I 1971 kom den første filmatisering på svensk tv og blev herefter også bearbejdet til det danske marked.
På dansk tv bliver der speaket over den originale svenske tale.
Ronja Røverdatter, 1981
Ronja er et røverbarn og vokser op i Mattisskoven på Mattisborg, som er opkaldt efter hendes far, røverhøvdingen. Historien foregår i den tidlige middelalder, et sted i Skandinavien. De første år af hendes liv foregår inde i borgen, men som hun bliver ældre, får hun lov at bevæge sig ud i skoven, hvor der åbner sig en vidunderlig verden for hende.
Iblandt smukke træer, blomster og søer findes der også farlige skovhekse, væsener fra underverdenen og grå dværge. Her møder hun Birk fra den rivaliserende gruppe, Borkarøverne. De to røverbørn bliver venner og går igennem en masse modstand, før de endelig får deres familier til at slutte fred.
Romanen om Ronja Røverdatter blev i 1984 omsat til en svensk spillefilm, som fik kæmpe succes. Det blev den bedst sælgende film det år med mere end 1,5 millioner solgte biografbilletter. Året efter vandt filmen en Sølvbjørn ved den internationale filmfestival i Berlin. I 1991 blev Ronja Røverdatter også omsat til en dansk musical med musik og tekst af Sebastian. Derudover er fortællingen også blevet filmatiseret på dansk og animeret på japansk tv i 2014.
Brødrene Løvehjerte, 1974
Brødrene Løvehjerte er en rørende historie om brødrene Karl og Jonatan Løve. Lillebror Karl er meget syg og er bange for at dø, men Jonatan fortæller ham historien om efterlivet i Nangijala, hvor man er stærk og oplever eventyr fra morgen til aften. I en forfærdelig brand må Jonatan tage Karl, som bliver kaldt Tvebak, på ryggen og hoppe ud af et vindue for ikke at brænde inde. Jonatan omkommer desværre i ulykken, og Tvebak må vente på, at de mødes i Nangijala den dag, han selv skal dø. Brødrene genforenes, og, omend alt ånder fred og ro, er der også problemer i Nangijala, som de må kæmpe imod. Brødrene Løvehjerte er også blevet filmatiseret.
De største temaer, som vi møder i Astrid Lindgrens historier, udover det fantasifulde og humoristiske, er temaer som tab, sorg og ondskab. Børnene i historierne har ofte oplevet en del modstand og bruger deres fantasi til at lege og skabe en ny virkelighed for dem selv. De finder de venskaber, de har brug for, for at stå imod, og de får på trods af omstændighederne nogle dejlige oplevelser sammen. Astrid Lindgrens rørende og sjove historier startede en ny bølge i børnelitteraturen, som fritager børn fra de voksnes autoritet og morale. Uanset hvilken historie vi læser af Astrid Lindgren, er der en særlig indlevelse i barnets verden.
Andre kendte værker af Astrid Lindgren
Alle vi børn i Bulderby, 1949
Kitte Kry – og andre børn, 1954
Mio, min Mio, 1955
Kalle Blomkvist lever farligt, 1956
Lillebror og Karlsson på taget, 1956
Jul i stalden, 1962
Lotte flytter hjemmefra, 1962
Vi på Krageøen, 1965
Peter og Petra, 1968
I tusmørkelandet, 1973
Allerkæreste søster, 1974
Grynet og lille Splint, 1977
Jeg vil også have en lillebror, 1979
Jeg vil også gå i skole, 1980
Jul i Junibakken, 1983
Se, Gryn, det sneer!, 1983
Vi leger hele dagen og andre fortællinger, 1984
Da lille Ida skulle lave skarnsstreger, 1985
Dragen med de røde øjne, 1986
Da Lisbet puttede en ært op i næsen, 1992
I skumringslandet, 1994
Oversættelse og udfordringer
Astrid Lindgrens bøger er blevet oversat til ca. 90 sprog og har solgt over 170 millioner eksemplarer på verdensplan. Det var dog ikke nemt at få hendes bøger oversat i starten. Pippi Langstrømpe blev afvist af fem tyske forlag, før den blev oversat og udgivet i 1949. I Frankrig var de heller ikke vilde med Pippi. Hun blev anset for at være provokerende og anarkistisk, og en strengt censureret oversættelse blev først udgivet i 1951. Den ucensurerede udgave udkom først i 1995.
Astrid Lindgrens politiske engagement
I de sidste 30 år af Astrid Lindgrens liv var hun meget engageret i den politiske debat i Sverige. Hun var bl.a. aktiv i miljødebatten, beskyttelsen af husdyrets rettigheder og var imod et svensk medlemskab i EU. Da hun i 1976 opdagede, at hun betalte 102 % i skat, skrev hun det satiriske eventyr “Pomperipossa i Monismanien”, som blev bragt i dagbladet Expressen. Dette gav anledning til et skatteopgør i Sverige og en ændring i regeringsmagten.
Hendes gennemslagskraft fik også politikerne til at lave en lov mod børnemishandling, efter hun i 1978 blev tildelt de tyske boghandleres fredspris, og i forbindelse med prisuddelingen holdte hun en tale, som endte med at påvirke politikernes syn på vold i hjemmet. Astrid Lindgren var forkæmper for børns rettigheder, og hun har efterladt sig et stort aftryk på verdenen.
Kilder
K. Søby Madsen (2013) “Astrid Lindgren”
Astrid Lindgrens officielle hjemmeside: astridlindgren.com