Skriveproces for større opgaver: Sådan strukturerer du bedst din tid

Står du overfor en større skriftlig opgave? Det kan i starten virke uoverskueligt med alt det, man skal have med; der skal laves grundig research, og det hele skal koges ned i en opgave, der på skarpeste vis skildrer det, du gerne vil sætte fokus på og nå frem til. Så hvordan strukturerer du bedst din tid og opgave, så du får det bedst mulige udbytte af din skriveperiode? Vi kommer i dette indlæg med en række gode tiltag, som du med fordel kan benytte dig af! 

Plan over forløbet: Start med det overordnede

Som det allerførste er det en god idé at lave en overordnet plan for forløbet – skriv det gerne ned og hæng det op ved dit skrivebord. Er du kreativ, kan du lave en flot planche/kalender/lignende og have hængende. Det virker rigtig godt, fordi:

• Du får skabt et tydeligt overblik for forløbet, som du hele tiden kan kigge på og vende tilbage til
• Når man skriver noget ned i hånden, bearbejder hjernen det bedre. Og når du endda bruger god tid på det, får du virkelig indstillet hovedet til, at du står overfor denne opgave-proces

Jeg tager her udgangspunkt i et SRP-skriveforløb, men du kan selvfølgelig bruge det til alle opgaver! Lad os sige, at du får udleveret din opgave mandag morgen. En plan for et skriveforløb på 2 uger kan se sådanne ud:

• Mandag, uge 1: Opgaveorientering. Hvad skal opgaven indholde? Hvad vil jeg gerne frem til?
• Tirsdag-torsdag, uge 1: Research!
  • Gennemsøg biblioteket for alt relevant materiale
  • Gennemsøg relevante internetsider for artikler og anden tekst, der kan være relevant
  • Kig alle noter igennem
  • Andre kilder: Er der nogle personer eller andre steder, der kan hjælpe mig?
• Fredag, uge 1: Opgavedisposition. Hvordan kan opgaven deles op i relevante afsnit? Hvad skal hvert afsnit ind på?
• Lørdag-lørdag, uge 1+2: Skriveproces
• Søndag, uge 2: Gennemlæsning og klargøring til aflevering

Sandsynligheden for, at planen skal justeres undervejs, er ret stor. Måske finder du ud af, at du har brug for mere tid til research. Måske kommer du hurtigere i gang med skriveprocessen end beregnet, eller måske får du brug for at afsætte en dag til læsning midt i det hele. Det kan næsten ikke undgås, at planen ændrer sig – men det må den også gerne! Den skal blot fungere som udgangspunkt. 

Opgavedisposition

Når du har fået skabt et overblik og fundet al relevant litteratur, kan du lave en detaljeret opgavedisposition. Den skal skildre, hvordan din opgave skal bygges op, og hvilke pointer du gerne vil have med i hvert afsnit. En opgavedisposition er god at have, fordi du fra start får gjort det klart, hvad din opgave helt præcist skal. Det vil også skabe et idé om, hvordan det færdige produkt skal være. Få mere inspiration her: Sådan skriver du en god opgave.

Helt konkret kan du lave en form for indholdsfortegnelse på enten din computer eller i hånden. For hver del sætter du punkter på, der skildrer, hvad du skal ind på i de enkelte afsnit. Dette tvinger dig til at overveje fra start, hvordan du får skabt en god struktur i din opgave, og det gør det nemmere for dig at sikre, at du har en rød tråd igennem hele opgaven. Hvis du godt kan lide at arbejde efter faste rammer, kan du sætte tidspunkt på for, hvornår de enkelte dele skal laves. Der er både fordele og ulemper herved, men du skal gøre det, du har det bedst med. Det kan generelt være en god idé at have en form for tidsplan over opgaven – herfra kan man selv styre, hvor deltaljeret den skal være, men det kan være rart at have gjort sig nogle tanker om, hvornår de enkelte dele skal være færdige. På den måde kan man nemmere sikre sig, at man ikke sidder på sidste skrivedag og mangler en halv opgave. 

Vær varsom med øvrige aftaler

Det kan være en rigtig god idé at undgå at lave sociale aftaler i sin skriveperiode. Hermed ikke ment, at du skal bure dig inde og lukke af for omverdenen – slet ikke! Dit liv skal ikke gå i stå, fordi du skriver opgave. Når det er sagt, vil det dog være en fordel at holde din kalender åben, så du ikke er afhængig af en aftale. Tænk nu, hvis du pludselig bliver presset på tid eller blot sidder i et rigtig godt skrive-flow, og du så skal ud af døren og efterlade det hele. Hvis du får brug for en pause, kan du altid se dagen an om morgenen og vurdere, om en kaffepause med veninden eller en biograftur med kæresten kan passe ind senere. Det kan være rart med et pusterum og fornyet energi – og hvis du følger tidsplanen og er godt med, så er det kun godt at komme lidt væk og få tankerne over på noget andet. 

Nyd endelig nogle små pauser og stunder væk fra opgaveskrivningen! Men pas på med at fastlægge for mange aftaler inden, for måske bliver du overrasket over, hvor meget din opgave kræver af dig; eller måske får du endelig prikket hul på et vanskeligt afsnit og sidder nu med idéer, der vælter ind og skal skrives ned og formuleres med det samme – så har du ikke lyst til at blive revet væk fra det, fordi der ligger en gammel aftale og venter. Tag hellere én dag ad gangen se, hvad der er plads, overskud og lyst til. 

Husk på, at skriveprocesser er individuelle

Hav in mente, at ovenstående blot er forslag til, hvordan en skriveproces kan struktureres. En proces som ovenstående er et godt udgangspunkt, som de fleste vil have glæde af, men det kan sagtens være, at noget helt andet virker bedre for dig. Måske vil du gerne inddrage familie og venner, måske kan du slet ikke arbejde under disse rammer, eller måske har du brug for endnu mere struktur – det er helt op til dig! Det bedste råd er dog at gøre sig nogle tanker om de forventinger, man har til sit skriveforløb. På den måde er du (i højere eller mindre grad) forberedt til processen og klar over, hvordan du vil bære det ad. Motivation til afleveringer: Sådan motiverer du dig selv!

God skrivelyst!