Dette er en kort og klar guide til regibemærkninger i dramatik: hvad de er, hvordan de påvirker spil og tolkning, og hvordan du bruger dem korrekt i oplæsning og citat.
Hvad er regibemærkninger?
Regibemærkninger er forfatterens anvisninger i manuskriptet til skuespillere, instruktør og læser. De står typisk i parentes eller kursiv og siges ikke højt: (han tøver), (dæmpet), (lys ned), (hun ser mod døren). De styrer spil, tempo, kropssprog, tonefald, rum, lys og lyd, så scenen får den ønskede stemning.
Hvordan læser og analyserer du regibemærkninger?
Spring dem ikke over i analysen. Regien er en del af teksten og kan afsløre magtforhold, følelser og undertekst. En replik som “Det er fint” betyder noget andet med (tørt) end med (grædende). Læg mærke til, hvor ofte forfatteren styrer med detaljeret regi; få, åbne anvisninger giver mere plads til fortolkning. Se også begyndelse og slutning af scener: et enkelt (lys ned) eller (han bliver stående alene) kan farve hele tolkningen.
Regibemærkninger i oplæsning og citat
Regibemærkninger siges normalt ikke højt—de vises. Kun i metateater kan de blive sagt som en leg. Når du citerer i en opgave, så tag regien med: Anna: “Det går nok.” (smiler stift). Det gør dokumentationen stærkere, fordi du viser både ord og den måde, forfatteren vil have dem leveret på.