Lær et barn alfabetet: Alt om det danske alfabet

Af Ruben Samuel Sørensen 01-12-2022
Lær et barn alfabetet: Alt om det danske alfabet

Når et barn skal lære at læse og skrive, er første skridt helt naturligt at lære alfabetet, altså bogstavernes rækkefølge, samt bogstavernes navne, udseende og lyde. At sætte bogstaverne op i en fast rækkefølge letter indlæringen af dem. Det har man brugt i tusindvis af år.

Når vi kender bogstavernes navne, udseende og lyde, er det meget nemmere at lære at sætte dem sammen til ord. Og sammensætningen af bogstaver til ord er grundlaget for at læse og skrive.

 

Hvad er et alfabet?

Et alfabet er alle de bogstaver, dvs. skrifttegn, et sprog skrives med, sat i en bestemt rækkefølge. Hvert bogstav repræsenterer en eller flere af de lyde, der indgår i talesproget. 

De fleste sprog har et alfabet, og mange er meget ens, men der findes også alfabeter, der er meget forskellige fra det danske.

 

Hvor mange bogstaver er der i alfabetet?

I det danske alfabet er der i alt 29 bogstaver. Det er tre flere, end man fx bruger på engelsk. Det skyldes, at vi har tre bogstaver til sidst, som kun dansk og norsk har, nemlig æ, ø og å. Også det svenske alfabet har 29 bogstaver – de har nemlig de tre bogstaver å, ä og ö til sidst. Det danske å blev indført i 1948, hvor det erstattede aa. 

Hvert af de 29 bogstaver findes som både lille og stort bogstav. 9 af bogstaverne er vokaler, og de resterende 20 er konsonanter. 

 

Store og små bogstaver

Alle bogstaver i alfabetet kan skrives som både lille og stort bogstav. Et barn, der skal lære alfabetet, skal altså ikke kun lære de 29 bogstaver, men en del flere. Dog ikke 58, da det store og det lille bogstav for nogle bogstaver ligner hinanden: 

  

Aa                 Ii                    Qq                 Yy

Bb                 Jj                   Rr                  Zz

Cc                 Kk                 Ss                 Ææ

Dd                 Ll                  Tt                 Øø

Ee                 Mm               Uu                 Åå

Ff                  Nn                 Vv

Gg                 Oo                Ww

Hh                 Pp                 Xx

 

De små bogstaver bruges mest, nemlig til det meste af teksten i navne og sætninger. De store bruges som hovedregel:

  • i begyndelsen af en sætning

  • i starten af navne som fx i Mikkel og London.

 

Hvad er vokaler?

Vores alfabet har 9 vokaler: A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø, Å. De kaldes undertiden de røde bogstaver. 

En vokal er en selvlyd. Det betyder, at vokalen kan klare sig uden andre bogstaver. Nogle vokaler er endda også et ord i sig selv. Det gælder fx ø, i og å

Hver enkelt vokal kan have flere forskellige lyde: Vi taler om vokallyde, og der er flere end 20 af dem, selvom der kun er 9 vokaler. Det kan faktisk drille en del, og det er en af grundene til, at det kan være svært at stave visse ord – eller for en udlænding at lære dansk. Et eksempel er navnet Otto. Her lyder det første o som et å, mens det sidste o lyder som et o. Og e’et i ordet hest lyder slet ikke som et e, men som et æ. Der er mange eksempler på, at man ikke kan regne ud, hvordan en vokal skal udtales, eller hvordan et ord skal staves, når man hører det udtalt.

 

Hvad er konsonanter?

De sidste 20 bogstaver er konsonanterne. De kaldes indimellem for de blå bogstaver. 

En konsonant er en medlyd. Det betyder, at konsonanten kun kan danne ord sammen med vokalerne. Konsonanten låner altså altid af vokalernes lyd. På dansk findes der ikke ord, der kun er konsonanter, der skal altid være en vokal. I nogle ord har visse konsonanter slet ikke en lyd – de er stumme. Som fx d i mand.

Hvis to ens konsonanter står sammen, kaldes det dobbeltkonsonant. Det ses fx i ordene ikke og lille. Indimellem er det svært at høre, om et ord staves med enkelt- eller dobbeltkonsonant.

 

De mest almindelige og de mindst brugte bogstaver

De bogstaver, der bruges mest på dansk, er vokalen e og konsonanterne n, r og d. De sjældneste er alle konsonanter: q, w, x og z.

Blandt de mest almindelige ord på dansk er og, i, det og at.


Alfabetisering

Rækkefølgen af bogstaver i alfabetet bruges ofte til at opstille noget i ordnet rækkefølge: A før B, derefter C osv. Det ses typisk på biblioteket, hvor der fx alfabetiseres efter forfatterens efternavn, men det bruges også ofte ved lister over navnene på børnene i en klasse. Det gør de enkelte dele lette af finde, når der er mange af noget.

 

Hvordan lærer jeg et barn bogstaverne i alfabetet?

Når du skal lære et barn bogstaverne at kende, er der flere ting, I skal træne.

Barnet skal lære, hvordan bogstaverne ser ud. Et oplagt sted at starte er med barnets eget navn – det synes de fleste er sjovt. Her kan I træne genkendelsen af bogstaverne ved at bede barnet genfinde dem i den samlede oversigt over alfabetet. Det er også vigtigt, at barnet selv forsøger at skrive/tegne bogstaverne. Eller I kan forme dem i fx modellervoks – det skal helst være sjovt at lære. Fortsæt herefter med andre, korte ord.

Barnet skal også lære, hvad bogstaverne hedder, og hvordan de lyder. Det kan trænes ved at koble de enkelte bogstaver til begyndelsesbogstaverne i kendte ord. Eksempler kan være:


  • A – Ananas, Abe 

  • B – Banan, Bi

  • C – Citron, Café

  • D – Due, Dolk

  • E – Elefant, Ekko

  • F – Fisk, Flod

  • G – Guld, Gås

  • H – Hund, Hus

  • I – Is, Ild

  • J – Jul, Jakke

  • K – Ko, Kirke

  • L – Lampe, Lus

  • M – Maske, Mål

  • N – Nisse, Nøgle

  • O – Okse, Ost

  • P – Pap, Politi

  • Q – Quiz, Qatar

  • R – Ris, Ræv

  • S – Sko, Si

  • T – Tå, Tag

  • U – Ulv, Ur

  • V – Vogn, Vand

  • W – Wienerbrød, Windsurfer

  • X – Xylofon

  • Y – Yver, Ymer

  • Z – Zebra, Zoo

  • Æ – Æg, Æble

  • Ø – Øl, Østers

  • Å – Ål, År

 

Der findes mange plakater, der gør netop dette: kobler de enkelte bogstaver til ord. Denne kobler med en sjov tegning bogstaver sammen med især dyr: https://legeakademiet.dk/plakat-30-x-40-cm-abc-40-1497.html?gclid=Cj0KCQiAg_KbBhDLARIsANx7wAxLKb4aXPZeRRVpVSqyO_PMruYS25l3WDy4UWRWSaSXOVkJ-WPPSTYaAn0eEALw_wcB 

Også en del videoer kæder bogstaver og enkle ord sammen, fx https://www.youtube.com/watch?v=-CEBqiR0_BQ

 

Hvordan lærer jeg et barn alfabetet?

Ud over at lære de enkelte bogstaver skal barnet lære rækkefølgen, altså alfabetet. Det er vigtigt, fordi det er nemmere at huske alle bogstaverne, når de placeres i en sammenhæng. Når barnet skal lære alfabetet, kan du fx lave remser, der indlærer rækkefølgen af bogstaverne i alfabetet. Også her kan alfabetplakater bruges, fordi de giver et visuelt indtryk af rækkefølgen.

Måske kender du bogen Halfdans ABC, hvor Halfdan Rasmussen har skrevet rim og remser til alle bogstaverne, og Ib Spang Olsen har illustreret med sjove og skøre tegninger.

 

Nogle har lært ”alfabetsangen” som barn. Den kan du også lære barnet: https://www.google.com/search?q=alfabetet+remse&rlz=1C1GCEU_daDK931DK931&oq=alfabetet+remse&aqs=chrome..69i57j0i22i30.2527j0j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:9d5c48e7,vid:82TUbADm8e4

 

Lær barnet at skrive små ord

Når du skal lære et barn bogstaverne, er det en god ide at begynde at sætte dem sammen til små ord. I kan fx træne, hvordan i og s ser ud, hvordan de lyder, hvor de bor i alfabetet, og I kan prøve at sætte dem sammen til ordene is og si. I kan også finde andre ord med i og s. Både ved at kigge på skrevne ord og ved at lytte jer frem. På denne måde åbner du barnets øjne for, hvordan lyde, bogstaver og ord hænger sammen.

 

Læsetræning og læsefærdigheder

At lære alfabetet hænger – naturligvis – tæt sammen med at lære at læse. Det anbefales, at børn, der skal lære at læse, læser hver dag. Træning er vigtigt. Meget af læsetræningen vil foregå i skolen, men også derhjemme skal der læses for at opnå den sikkerhed og hastighed, der gør læsning sjovt og overkommeligt.

I skolen vil lærere hjælpe med at finde bøger, der passer til elevens niveau. Der findes masser af både skønlitteratur og faglitteratur til børn i alle aldre, som hverken er for svært eller for let.

Man siger, at læsningen er automatiseret, når barnet ikke skal bruge energi på at afkode ordene. Er bøgerne for svære, automatiseres læsningen ikke. Er de for lette, bliver det kedeligt. Målet er, at læsningen automatiseres.

Læsning er som bekendt ikke kun for sjov. Det er en forudsætning for at lære andre fag, for at gennemføre en uddannelse og for masser af små og store opgaver i hverdagen: at kunne læse navnet på den station, hvor toget stopper; at kunne læse sin kontooversigt i banken; at kunne bestille en rejse; at kunne skrive en jobansøgning og meget andet.

Også til ordblinde findes der mange forskellige materialer, der kan støtte læsetræningen.


Hvem opfandt alfabetet?

Skriftsystemer har været kendt i tusindvis af år, og der har gennem tiden været forskellige. I Danmark har vi fx engang brugt runer. Stadig i dag bruges rundtomkring i verden forskellige alfabeter. Alle de nuværende alfabeter stammer dog fra det samme, nemlig det fønikiske, der kendes fra 1200-tallet f.Kr. og har sin oprindelse i Fønikien i det østlige Middelhav. Vores danske alfabet er altså ikke lavet fra grunden efter netop vores sprog, og alfabetet og vores sprog passer derfor ikke altid perfekt sammen.

Det alfabet, vi bruger i Danmark, er det latinske. Det blev udbredt i det vestlige Europa med kristendommen. I Danmark begyndte vi at skrive dansk med latinske bogstaver i 1100-tallet. 

Andre alfabeter, der benyttes i dag, er fx det kyrilliske, som bruges til at skrive bl.a. russisk, og det græske. Mange af de matematiske tegn, vi bruger, stammer fra det græske alfabet (fx delta: ∆ og pi: π). Ordet alfabet kommer af alfa og beta, som er de første to bogstaver i det græske alfabet.


Retskrivning

Der er mange delelementer, når et barn skal lære at læse og skrive: Det skal lære alfabetet, bogstavernes navne og lyde og at sætte bogstaver sammen til ord. Og der er mere endnu. Der er nemlig regler for, hvordan ord staves, og hvordan ordene sammen med forskellige tegn skrives i tekster: altså retskrivning og tegnsætning.

Reglerne for retstavning og brugen af tegn som blanktegn, komma og punktum sikrer, at den skrevne tekst er til at forstå. Uden faste regler kan det være svært at afkode, at der fx med ordet bor menes et møbel, man kan spise ved (bord), ligesom sætningen jegvedikkehvormangebøgerjegkannåatlæse kan være svær at læse. Retskrivningsregler øger chancen for, at læseren forstår, hvad afsenderen forsøger at sige (skrive). Reglerne hænger ikke altid tæt sammen med, hvordan et ord udtales (jf. eksempelvis ordene hjem og onsdag).

Ordbøger angiver de officielle staveformer for tusindvis af ord. Heri findes også ofte regler for tegnsætning.

Reglerne for dansk retskrivning og tegnsætning fastlægges af Dansk Sprognævn.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske Virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske Virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog

Du kender allerede substantiver, for din hverdag er nemlig fyldt med dem! Du har måske en fodbold, e...

Ruben Samuel Sørensen 12-10-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90