Konflikter findes overalt. I film og bøger. I nyhederne. I skolegården. Og inde i os selv. En konflikt opstår, når noget ikke kan forenes: to personer vil noget forskelligt, en hovedperson kæmper med sine egne følelser, eller samfundets regler rammer borgernes ønsker.
I dansk er konflikter centrale, når du analyserer en fortælling. Konflikten sætter handlingen i gang, skaber spænding og udvikler personerne. Den giver os også et vindue ind i de værdier og valg, som historien undersøger.
Hvad er en konflikt?
En konflikt er et sammenstød mellem modsatrettede kræfter. Det kan være:
To personer, der er uenige
En person, der tvivler på sig selv
En gruppe, der kæmper mod en anden
Et menneske, der udfordres af samfundets normer
Et menneske, der står over for naturens kræfter
Konflikter kan være åbne og tydelige – eller indre og skjulte. Nogle bliver løst. Andre forbliver uløste, men lærer os noget vigtigt om livet.
Hvorfor er konflikten vigtig i en tekst?
Konflikten er motoren i fortællingen. Uden konflikt er der ingen udvikling, ingen spænding og intet, der driver handlingen fremad. Konflikten gør, at vi som læsere stiller spørgsmål:
Hvordan skal det gå?
Hvem vinder?
Hvad er det rigtige at gøre?
Hvad er prisen for at tage kampen op – eller lade være?
I analyser skal du altid finde og forklare konfliktens rolle.
Typer af konflikter
Her er de mest almindelige typer af konflikt, som du kan møde i fiktion, film og drama:
1. Person mod person
En klassisk ydre konflikt, hvor to personer vil noget forskelligt.
Eksempel: En hovedperson, der ikke vil giftes, og forældrene, der presser hende.
2. Person mod sig selv
En indre konflikt, hvor en person kæmper med følelser, skyld, frygt eller valg.
Eksempel: En dreng, der ikke tør sige fra – men ved, at han burde.
3. Person mod samfundet
Her står en person i modsætning til lovgivning, normer eller traditioner.
Eksempel: En pige, der vil spille fodbold, selvom hendes miljø siger, det er for drenge.
4. Person mod naturen eller omverdenen
Konflikten kan være mod sygdom, krig, vejr eller vilkår.
Eksempel: En familie, der mister alt i en storm.
5. Gruppe mod gruppe
To sociale grupper eller kulturer står over for hinanden.
Eksempel: En klassekamp mellem rig og fattig, eller en debat mellem generationer.
Konfliktens faser
En konflikt udvikler sig ofte i følgende faser:
1. Udløsende begivenhed: Noget sætter konflikten i gang.
2. Optrapning: Uenighederne vokser.
3. Klimaks: Konflikten topper – noget afgørende sker.
4. Løsning eller åbent slutpunkt: Enten bliver konflikten løst – eller den står tilbage som uafklaret.
Når du analyserer, skal du finde ud af, hvor i teksten konflikten udvikler sig, og hvordan forfatteren styrer det.
Konflikt og tema
Konflikten hænger tit sammen med tekstens tema. Hvis en tekst handler om kærlighed og frihed, kan konflikten være, at en person bliver tvunget til at vælge mellem kærlighed og ære. Hvis temaet er magt og ansvar, kan konflikten handle om, hvem der har ret til at bestemme.
Ved at analysere konflikten kan du vise, hvordan temaet bliver tydeligt i handling og personer.
Konflikter i noveller og romaner
I noveller er der ofte én tydelig konflikt, som udvikler sig hurtigt og dramatisk. I romaner er der tit flere konflikter – både indre og ydre – som fletter sig sammen.
Eksempler:
En hovedperson, der kæmper med sin egen identitet (indre konflikt), mens han også er uvenner med sin far (ydre konflikt).
En ung pige, der drømmer om at bryde fri fra traditioner, men som bliver ramt af skyld (indre konflikt) og modstand fra samfundet (ydre konflikt).
Konflikter i film og serier
I film er konflikter ofte mere synlige og visuelle. Publikum skal hurtigt forstå, hvad kampen handler om. Derfor bruges lyd, billede og dialog til at vise spændinger. Konflikten i en film bestemmer ofte dens genre:
I en thriller: Kamp mellem liv og død
I en kærlighedsfilm: Valg mellem kærlighed og pligt
I en coming-of-age-film: En ung person, der skal finde sig selv
Konflikten skaber også identifikation – vi spejler os i personernes valg og tvivl.
Hvordan analyserer man en konflikt?
Her er en model, du kan følge:
1. Hvad handler konflikten om?
Prøv at sætte ord på, hvad der skaber spænding.
2. Hvem er konflikten mellem?
Er det personer, grupper, samfund eller følelser?
3. Hvilken type konflikt er det?
Brug listen ovenfor.
4. Hvordan udvikler konflikten sig?
Find ud af, hvad der sætter den i gang – og hvordan den forandrer sig.
5. Hvordan påvirker konflikten personerne?
Bliver de klogere, ændrer de sig, mister de noget?
6. Bliver konflikten løst?
Hvis ja: hvordan? Hvis nej: hvorfor ikke?
7. Hvad fortæller konflikten om temaet i teksten?
Vis, hvordan konflikten peger på noget større.
Konflikter i analyseopgaver
I dine analyseopgaver i dansk er konflikten en vigtig del. Du kan bruge den til at:
Forklare, hvad teksten handler om
Undersøge personernes udvikling
Vise, hvordan tema og budskab kommer frem
Sammenligne med andre tekster eller samfundsproblemer
Eksempel:
“I novellen ‘X’ ser vi, hvordan hovedpersonen står i konflikt med sig selv. Hun ønsker at sige sandheden, men tør ikke. Denne indre konflikt spejler temaet om skyld og ansvar.”
Konflikter i skriftlig fremstilling
Når du selv skriver fortællinger eller noveller, kan du bruge konflikter til at skabe spænding og dybde. Gode spørgsmål:
Hvad vil hovedpersonen – og hvad står i vejen?
Hvad er konsekvensen, hvis konflikten ikke løses?
Hvad siger konflikten om noget større – fx kærlighed, frihed, skyld eller frygt?
Konflikten behøver ikke være dramatisk. Også små konflikter kan være stærke, hvis de er vigtige for personen.
Tjekliste: Konflikt
Ved du, hvad konflikten i teksten handler om?
Kan du forklare, hvem konflikten er mellem?
Kan du se, om det er en indre eller ydre konflikt?
Har du undersøgt, hvordan konflikten udvikler sig?
Har du koblet konflikten til tema og budskab?
Har du forklaret, hvad konflikten betyder for personerne?