Konflikt: Når mennesker, mål og værdier støder sammen

Af Lene Møller Nielsen 31-07-2025
Konflikt: Når mennesker, mål og værdier støder sammen

Konflikter findes overalt. I film og bøger. I nyhederne. I skolegården. Og inde i os selv. En konflikt opstår, når noget ikke kan forenes: to personer vil noget forskelligt, en hovedperson kæmper med sine egne følelser, eller samfundets regler rammer borgernes ønsker.

I dansk er konflikter centrale, når du analyserer en fortælling. Konflikten sætter handlingen i gang, skaber spænding og udvikler personerne. Den giver os også et vindue ind i de værdier og valg, som historien undersøger.


Hvad er en konflikt?

En konflikt er et sammenstød mellem modsatrettede kræfter. Det kan være:

  • To personer, der er uenige

  • En person, der tvivler på sig selv

  • En gruppe, der kæmper mod en anden

  • Et menneske, der udfordres af samfundets normer

  • Et menneske, der står over for naturens kræfter


Konflikter kan være åbne og tydelige – eller indre og skjulte. Nogle bliver løst. Andre forbliver uløste, men lærer os noget vigtigt om livet.


Hvorfor er konflikten vigtig i en tekst?

Konflikten er motoren i fortællingen. Uden konflikt er der ingen udvikling, ingen spænding og intet, der driver handlingen fremad. Konflikten gør, at vi som læsere stiller spørgsmål:

  • Hvordan skal det gå?

  • Hvem vinder?

  • Hvad er det rigtige at gøre?

  • Hvad er prisen for at tage kampen op – eller lade være?


I analyser skal du altid finde og forklare konfliktens rolle.


Typer af konflikter

Her er de mest almindelige typer af konflikt, som du kan møde i fiktion, film og drama:


1. Person mod person

En klassisk ydre konflikt, hvor to personer vil noget forskelligt.
Eksempel: En hovedperson, der ikke vil giftes, og forældrene, der presser hende.

2. Person mod sig selv

En indre konflikt, hvor en person kæmper med følelser, skyld, frygt eller valg.
Eksempel: En dreng, der ikke tør sige fra – men ved, at han burde.


3. Person mod samfundet

Her står en person i modsætning til lovgivning, normer eller traditioner.
Eksempel: En pige, der vil spille fodbold, selvom hendes miljø siger, det er for drenge.


4. Person mod naturen eller omverdenen

Konflikten kan være mod sygdom, krig, vejr eller vilkår.
Eksempel: En familie, der mister alt i en storm.


5. Gruppe mod gruppe

To sociale grupper eller kulturer står over for hinanden.
Eksempel: En klassekamp mellem rig og fattig, eller en debat mellem generationer.


Konfliktens faser

En konflikt udvikler sig ofte i følgende faser:

1. Udløsende begivenhed: Noget sætter konflikten i gang.

2. Optrapning: Uenighederne vokser.

3. Klimaks: Konflikten topper – noget afgørende sker.

4. Løsning eller åbent slutpunkt: Enten bliver konflikten løst – eller den står tilbage som uafklaret.

Når du analyserer, skal du finde ud af, hvor i teksten konflikten udvikler sig, og hvordan forfatteren styrer det.


Konflikt og tema

Konflikten hænger tit sammen med tekstens tema. Hvis en tekst handler om kærlighed og frihed, kan konflikten være, at en person bliver tvunget til at vælge mellem kærlighed og ære. Hvis temaet er magt og ansvar, kan konflikten handle om, hvem der har ret til at bestemme.

Ved at analysere konflikten kan du vise, hvordan temaet bliver tydeligt i handling og personer.


Konflikter i noveller og romaner

I noveller er der ofte én tydelig konflikt, som udvikler sig hurtigt og dramatisk. I romaner er der tit flere konflikter – både indre og ydre – som fletter sig sammen.

Eksempler:

  • En hovedperson, der kæmper med sin egen identitet (indre konflikt), mens han også er uvenner med sin far (ydre konflikt).

  • En ung pige, der drømmer om at bryde fri fra traditioner, men som bliver ramt af skyld (indre konflikt) og modstand fra samfundet (ydre konflikt).



Konflikter i film og serier

I film er konflikter ofte mere synlige og visuelle. Publikum skal hurtigt forstå, hvad kampen handler om. Derfor bruges lyd, billede og dialog til at vise spændinger. Konflikten i en film bestemmer ofte dens genre:

  • I en thriller: Kamp mellem liv og død

  • I en kærlighedsfilm: Valg mellem kærlighed og pligt

  • I en coming-of-age-film: En ung person, der skal finde sig selv

Konflikten skaber også identifikation – vi spejler os i personernes valg og tvivl.


Hvordan analyserer man en konflikt?

Her er en model, du kan følge:

1. Hvad handler konflikten om?
Prøv at sætte ord på, hvad der skaber spænding.

2. Hvem er konflikten mellem?
Er det personer, grupper, samfund eller følelser?


3. Hvilken type konflikt er det?
Brug listen ovenfor.


4. Hvordan udvikler konflikten sig?
Find ud af, hvad der sætter den i gang – og hvordan den forandrer sig.


5. Hvordan påvirker konflikten personerne?
Bliver de klogere, ændrer de sig, mister de noget?


6. Bliver konflikten løst?
Hvis ja: hvordan? Hvis nej: hvorfor ikke?


7. Hvad fortæller konflikten om temaet i teksten?
Vis, hvordan konflikten peger på noget større.


Konflikter i analyseopgaver

I dine analyseopgaver i dansk er konflikten en vigtig del. Du kan bruge den til at:

  • Forklare, hvad teksten handler om

  • Undersøge personernes udvikling

  • Vise, hvordan tema og budskab kommer frem

  • Sammenligne med andre tekster eller samfundsproblemer


Eksempel:
“I novellen ‘X’ ser vi, hvordan hovedpersonen står i konflikt med sig selv. Hun ønsker at sige sandheden, men tør ikke. Denne indre konflikt spejler temaet om skyld og ansvar.”


Konflikter i skriftlig fremstilling

Når du selv skriver fortællinger eller noveller, kan du bruge konflikter til at skabe spænding og dybde. Gode spørgsmål:

  • Hvad vil hovedpersonen – og hvad står i vejen?

  • Hvad er konsekvensen, hvis konflikten ikke løses?

  • Hvad siger konflikten om noget større – fx kærlighed, frihed, skyld eller frygt?


Konflikten behøver ikke være dramatisk. Også små konflikter kan være stærke, hvis de er vigtige for personen.


Tjekliste: Konflikt

  • Ved du, hvad konflikten i teksten handler om?

  • Kan du forklare, hvem konflikten er mellem?

  • Kan du se, om det er en indre eller ydre konflikt?

  • Har du undersøgt, hvordan konflikten udvikler sig?

  • Har du koblet konflikten til tema og budskab?

  • Har du forklaret, hvad konflikten betyder for personerne?


Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på
Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på

Et informationsbrev er en af de mest brugte og praktiske teksttyper i hverdagen. Måske har du fået e...

Lene Møller Nielsen 14-08-2025
Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90