Kendte du ikke vidste var ordblinde

Af Cathrine Noer Hjorth 15-09-2022
Kendte du ikke vidste var ordblinde

Ordblindhed anses af mange for at være en lidelse, som forhindre børn og voksne i at udleve deres passioner og gå den vej de ønsker. Selvom det for nogle kan se svært ud at overkomme sine læse- og stavevanskeligheder, så må det siges at være størstedelen af ordblinde, som går igennem livet uden at det skal holde dem tilbage.

 

Der er utallige eksempler på kendte mennesker, som man ikke ville tro er diagnosticeret med ordblindhed. I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de kendte ordblinde, som ikke har ladet deres handicap forhindre dem i at opnå store ting.

 

Ordblind er et ord, som bruges om personer der lider af diagnosen dysleksi. Når man er diagnosticeret med dysleksi, har man nedsat evne til at forarbejde talt sprog, skriftligt sprog og lyde. Dette medfører en række læse- og stavevanskeligheder i mindre eller højere grad.

 

Ordblindhed anses for at være den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn og der er ca. 400,000 danskere, som er diagnosticeret med ordblindhed.

 

Kendte ordblinde i Danmark

 

”Løvens Hule” stjernen Jan Lehrmann

Jan Lehrmann, som nok er mest kendt for sin medvirken i iværksætter-programmet ”Løvens Hule”, har altid haft problemer med at være ordblind. Som barn tænkte han konstant at han var dum når han oplevede i skolen, at bogstaverne til tider ændrede sig, når han så på dem. Stadig i sit voksenliv er han træt af, at han af og til har svært ved at læse historier højt for sine børn. De giver simpelthen ikke mening for ham.

 

Til trods for sin kamp med ordblindheden, stod det ikke i vejen for at kunne opnå stor succes, som iværksætter. Jan fik stor succes med at stifte bl.a. hjemmesiden ”Bilbasen” og har haft flere succesfulde investeringer gennem programmet Løvens hule, hvor han deler rum med andre prominente navne såsom, Jesper Buch og Mia Wagner.

 

Skuespiller Ghita Nørby

På grund af sin ordblindhed har skuespiller Ghita Nørby altid fundet sine egne måder at arbejde som tekst og manuskriptforfatter på. Ghita har igennem sit arbejde vundet hele 4 Bodil priser og anses for at være den største personlighed indenfor dansk filmhistorie.

 

Ghita Nørby var udmærket været klar over hendes manglende tekstforståelse, men det skulle ikke sætte grænser for hende. Hun fortsatte alligevel med at skrive breve til familie og venner samt lave filmmateriale uanset udfordringerne. Det handler om at se det i øjne og omfavne det.

 

Ghita er glad for den fremgang skolen er gennemgået på dette område og de muligheder unge har i dag. Ghita blev i sin skoletid stemplet som ”dum” på grund af hendes ordblindhed. Det er noget som mange ordblinde kan nikke genkendende til, men man skal ikke tro at man er mindre værd, bare fordi man har svært ved at læse og skrive.

 

Forfatter H.C. Andersen

Danskernes stolthed og yndlingseventyrforfatteren, H.C. Andersen er kendt verden over for sine eventyr. Det er dog svært at tro på at forfatteren, som skrev ”Den Grimme Ælling”, i vores tid utvivlsomt havde været betegnet som ordblind.

 

Kilder tæt på forfatteren fortæller at H.C. Andersen havde vanskeligheder under sin skolegang i Odense, og at han samtidig aldrig lærte at stave ordentligt. Selv mente H.C. Andersen også at hans (skrift)sprog var ugrammatisk og dårligt, hvilket gjorde at han fik venner til at korrekturlæse hans tekster inden de blev udgivet. Det skete også at der forekom offentlig kritik af forfatterens skriftsprog i litterære tidsskrifter.

 

Det er dog muligt, at digteren kunne klassificeres som auditiv dyslektiker. H.C. Andersen siges at have været en glimrende læser og dermed auditiv, og ikke visuelt ordblind. Selv som ordblind er det muligt at blive forfatter på trods af de mange barriere diagnosen følger med sig.

 

Bubber (Niels-Christian Meyer)

Den folkekære tv-personlighed Bubber, eller Niels-Christian Meyer som han er født, er også en af de kendte ordblinde vi har i Danmark. Det at være ordblind har haft en konsekvens for Bubber hele vejen igennem. Men ifølge ham selv, er han nok blevet den han er takket være sin ordblindhed”.

 

Som barn sammenlignede Bubber sig meget med de andre i klassen. Når de andre børn, af lyst og glæde, fandt bogen frem og begyndte at læse op, så tænkte Bubber ”bare jeg ikke bliver valgt”. For ham er det svært at sige om han fik hjælp nok. Men set med nutidens briller, og de muligheder som ordblindebørn har i dag, så kunne der måske være gjort mere for ham. Dengang var der jo vitterligt nogle der gik rundt og troede, at dem som ikke kunne læse, var ”dumme”. Det er heldigvis slet ikke korrekt!

 

Bubber lægger ikke skjul på, at han er ordblind over for sine kollegaer eller omgangskreds. For Niels-Christian blev åbenheden er det vigtigste. Det nytter ikke at skjule det, har han erfaret. Man må indrømme over for sig selv, at man er ordblind, og det er okay, for det er ikke noget du selv kan gøre for.

 

Kendte ordblinde i udlandet

Jim Carrey

Jim Carrey har vundet ikke mindre end to Golden Globes og brugt sit komiske talent i film såsom, ”Dum og Dummere”, hvor han spillede Lloyd og ”Sonic the Hedgehog” hvor han og portrætterede den onde Dr. Robotnik.

Man skulle ikke umildbart tro at Carrey er ordblind når man ser ham folde sig ud på tv. Men ordblindhed var noget han, i sin barndom, har skulle overkomme. I sine tidlige skoleår havde han store problemer med at læse og skrive.

Jim fandt dog hurtig andre metoder, som kunne hjælpe ham op på niveau med de andre på trods af sin ordblindhed. Hukommelsen blev hans hjælpeværktøj, og med den blev det muligt at overkomme de bump han havde på vejen.

 

Holly Willoughby

Model og tv-vært Holly Willoughby har vist, at på trods af sin ordblindhed kan man stadig følge sine drømme ved hjælp af hårdt arbejde. Holly, som er mest kendt for sin værtsrolle på tv-programmet ”Goodmorning Britain”, blev diagnosticeret som ordblind i en tidlig alder.

 

Dette hjalp hende med at tilpasse sig og træne sine læse og skrive færdigheder, så hun i dag er en meget selvsikker og kompetent læser når hun er på tv.

 

Richard Branson

Richard Branson er nok en af de rigeste kendte ordblinde i verden med en estimeret formue på 25 mia kr.. Richard havde så store problemer med ordblindhed i skolen, at han valgte at droppe ud allerede som 16-årig.

Denne beslutning førte ham videre som iværksætter og han startede sin første virksomhed ved at sælge sin eget avis, som hed ”Student”. Senere startede han Virgin Records, som skulle blive startskuddet på en forretning der omfavnede både musik, drikkevare og luftfartsindustrien.

Mød forfatteren:

Billede af

Cathrine er tekstforfatter og underviser hos GoTutor. Cathrine har en baggrund som historieudvikler, skribent og underviser og har i mange år været med til at løfte selvtilliden for GoTutors elever. Cathrine er uddannet cand.mag. i engelsk med tilvalg i historie fra Københavns Universitet, og har under sine studi...

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hjælpemidler til ordblinde
Hjælpemidler til ordblinde

Hjælpemidler til ordblinde – de tre bedste programmer til at hjælpe med at læse og skrive: IntoWords...

Cathrine Noer Hjorth 14-09-2022
Ordblind: Lær de digitale hjælpemidler at kende
Ordblind: Lær de digitale hjælpemidler at kende

Det må ikke blive en forhindring for en god skolegang, videreuddannelse og et socialt liv at være or...

Ruben Samuel Sørensen 17-04-2019
Forældre, sådan hjælper du dit barn med ordblindhed
Forældre, sådan hjælper du dit barn med ordblindhed

Som forældre til et barn med ordblindhed, kan det være svært at finde sin rolle og at finde ud af, h...

Clara Van Vo 30-12-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90